MOTIONSBUFFET. Find nærmeste mulighed for sved på panden ved hjælp af ny gratis app. Book og betal med et tryk.
Foto: WannaSport

MOTIONSBUFFET. Find nærmeste mulighed for sved på panden ved hjælp af ny gratis app. Book og betal med et tryk.

Fitness

Ny app: Find nærmeste motionstilbud lige nu

Yoga, en badmintonbane eller gratis prøvetime i dans? Dansk app viser vej.

Fitness

Hent appen WannaSport, og find en ledig badmintonbane, en yogatime, et orienteringsløb eller en gratis prøvelektion i dans indenfor få kilometers afstand. Book timen eller banen straks, og betal med et tryk. Billetten kommer derefter på mail.

Det er ideen bag den gratis app WannaSport, som havde premiere 1. september til iPhone og Android-telefoner. Bagmanden er en dansk iværksætter, Jacob Lau Larsen.

LÆS OGSÅ

Ambitionen er at lave et motionskompas for det moderne storbysmenneske, der hverken har tid eller lyst til at skulle gå til noget hver onsdag - endsige spille kamp i weekenden.

Find vej i storbyens tilbud

»Jeg har selv stået i den situation, da jeg kom til København for at læse. Jeg voksede op på Nordfyn med tennis, badminton og fodboldklubben. Men selv om der var et hav af muligheder i storbyen, kunne jeg ikke navigere i dem. Man kender ingen, og man vil nødigt forpligte sig så meget, at man går glip af studenterlivet«, siger Jacob Lau Larsen.

WannaSport starter i hovedstaden, men snart følger resten af landet. Forretningsmodellen er, at gratis tilbud bliver formidlet gratis, mens WannaSport ved betaling skal have en procentdel af arrangøren. Jacob Lau Larsen siger:

»Vi vil ikke at underminere foreningslivet, men gøre det lettere for voksne at dyrke sport i byen. Samtidig hjælper vi foreninger og udøvere med at blive introduceret for hinanden«.

Motion og infrastruktur

WannaSport kan altså bruges både til at gå på opdagelse eller til at booke den samme tennisbane flere gange. Eller til at finde frem til den klub eller det center, hvor man ønsker at melde sig ind og blive en fast kunde.

»Det vigtigste for os er, at folk bliver inspirerede af det. Om de gør det en gang eller flere gange er lige meget. Bare de kommer ud og får prøvet det«, siger Jacob Lau Larsen.

LÆS OGSÅ

Lige nu er det vigtigste for WannaSport at komme i dialog med klubber, foreninger og træningscentre. Så antallet af tilbud og trafikken kan vokse.

»Vi er afhængige af opbakning fra de mennesker, der skal stå for træningen. Så det kommer også til at afgøre, hvordan WannaSport bliver«.

Senere drømmer Jacob Lau Larsen om at komme til udlandet med konceptet. Og så vil han gerne åbne modellen så meget, at de enkelte udøvere kan tage initiativ til træning og invitere andre ud på for eksempel en løbetur.

»Hele ideen er jo, at man skal ud og røre sig. Når man har tid, og når det lige passer«, siger Jacob Lau Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce