Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOLKESPORT. 810.000 var sidste år medlem af et fitnesscenter. Hvilket er rekord i Danmark, hvor også antallet af centre er vokset til 575.
Foto: MARTIN LEHMANN (foto)

FOLKESPORT. 810.000 var sidste år medlem af et fitnesscenter. Hvilket er rekord i Danmark, hvor også antallet af centre er vokset til 575.

Fitness
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af fitnesscentre er fordoblet på under 10 år

To kæder fylder, men væksten kommer især fra de små niche-centre, viser nye tal.

Fitness
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden 2006 er antallet af fitnesscentre næsten fordoblet i Danmark.

»Hovedessensen er, at især Fitness World brager derudad, mens de mange nye, mindre almindelige centre knokler på med at lave særlige træningsformer og ofte tilbyder en mere individualiseret træning, hvor man næsten får den samme fornemmelse, som hvis man havde en personlig træner«.

LÆS OGSÅ

Det siger Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig for DIF, Danmarks Idrætsforbund. Han har siden 2006 opgjort tallene for den danske kommercielle fitnessbrancheverden. Dengang var der i alt 334 centre i Danmark, i dag er det tal steget til 575 kommercielle centre. Alene fra 2013 til 2014 kom der 69 nye centre til. Dog lukkede der samme år 25 centre, så nettotilvæksten lander på 40 nye centre.

To store kæder dominerer. Fitness World (der netop har opkøbt kæden Fresh Fitness) samt fitness dk har hovedparten af centrene og kunderne. Men den store tilvækst af centre kommer især fra små og anderledes fitnessudbydere, som specialiserer sig i en særlig gren af fitness, ofte knyttet til en mere personlig træningstilgang og et højere serviceniveau.

Antallet af danskere, der er medlem i et fitnesscenter, er steget fra 460.000 i 2006 til 810.000 sidste år - altså også næsten en fordobling.

To store, mange små

»Hvor vi tidligere havde mange klassiske store og mellemstore centre, der tilbød hele repertoiret indenfor fitness, så går tendensen nu mod, at de fleste nye centre har fundet en særlig niche, som de raffinerer og derfor også samtidig kan tage gode penge for«, forklarer Kasper Lund Kirkegaard.

SE OGSÅ

Han ser tre tydelige tendenser i de nye tal for 2014.

  1. Macho-stilen, hvor man vil dyrke en særlig hård form for fitness evt. i kombination med kampsport. Under denne udvikling ligger også crossfit-bølgen, der fortsætter med uformindsket styrke i rå omgivelser.
  2. Yoga-stilen, hvor man også træner benhårdt, men hvor belastningen ikke er så tung. Det er træning på en mere feminin måde med nye kombinationer med yoga, pilatesmaskiner, reformer eller trx-stropper.
  3. Fysio-stilen, som udspringer af en fysioterapeutisk og holistisk opfattelse af kroppen, hvor man træner specifikt og under vejledning og opsyn, nærmest som under et lettere behandlingsforløb.

Skræddersyede centre
»De nye steder er meget bevidste om deres niche, udtryk og deres målgrupper. Jeg tror ikke, at man kan overleve ret længe på markedet i dag, hvis ikke man ikke har en skarp centerprofil. Det et er simpelthen et markedskrav - i fitnessbranchen er konkurrencen meget hård, og der sket mange udskiftninger og opkøb, som har betydet, at de dårligste aktører ikke overlever«, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Ifølge branchedirektør i Dansk Fitness og Helseorganisation, DFHO, Morten Brustad, er det voksende antal fitnesscentre udtryk for, at danskerne for alvor er hoppet på sundhedsbølgen.

»Udviklingen afspejler danskernes enorme og voksende interesse for at dyrke fitness«, siger Morten Brustad og fortsætter:

»Fitnessbranchen er sammen med foreningsidrætten de store bidragsydere til både folkesundheden og til livskvalitet for danskerne. Vi tror på, at et tættere fremtidigt samarbejde om at få endnu flere til at dyrke idræt og motion, vil være til gavn og glæde for det danske samfund«.

Fitnesssucces gavner folkesundhed

Branchens gennemslagskraft glæder Danmarks traditionelle udbydere af sport og foreningsliv DIF og DGI . Herfra har man en vision om, at 75 procent af befolkningen skal være fysisk aktive i år 2025, hvilket er syv procent flere, end da visionen blev formuleret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I runde tal betyder det, at ca. 600.000 flere danskere skal dyrke idræt og motion i år 2025. Derfor ser man også fra foreningsidrættens side positivt på den store, generelle fremgang i fitnesskulturen.

SE OGSÅ

Birgitte Nielsen, der er næstformand i DGI og formand for visionsgruppen, udtaler:

»I foreningsidrætten oplever vi en enorm efterspørgsel på den sundhedsfremmende idræt, især for voksne. Der er ingen tvivl om, at både foreningsidrætten og den kommercielle fitnessbranche sammen kan nå flere aktive udøvere, end hvis vi stod alene med ansvaret. Vi er meget interesserede i at arbejde tættere sammen med andre aktører, der vil medvirke til at realisere visionen om at nå 75 procent af befolkningen i 2025«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden