Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Løb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

CPH Half Marathon: Er det her, der er fest?

Politikens motionsredaktør undrer sig over, at den bilfri fest var så sølle.

Løb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle knoklede som sindssyge i går. Måske bortset fra Københavns Kommune, der satsede på, at efterfesten lavede sig selv.

En flok kenyanere i heldækkende varmt, sort træningstøj med lange arme og ben jogger roligt på grusstien i den del af Fælledparken, der ligger ud mod Krudttønden. De passerer trampoliner og gynger og Caffelatte-knallert, der tager Mobilepay. Mens Østerbro diskuterer forældreintra og børns brug af iPad, er disse mænd i 20erne på arbejde.

Deres manager satser på, Københavns nye halvmaraton er det rigtige sted. Og om halvanden time viser det sig, at han havde ret. Det var værd at stille med a-kæden og to superhurtige pacesetters, de såkaldte harer.

Ny banerekord til både mænd og kvinder (59.14 og 1.08.00). Syv mand i mål under en time, nå, ja og så de er 10.000 dollars til 1. pladsen for begge køn. Inden de skal ind i minibussen og videre til næste hovedstad.

Den personlige kamp

Få meter fra dem er en cirka 35-årig mand i gang med at løbe sidelæns, kryds foran, kryds bagved. Han er fokuseret, som han måske ikke har været fokuseret i ugevis, hverken på job eller derhjemme, hvor der altid er så meget. Han har nummer på maven, og ingen i verden, udover konen og facebook, vil nogensinde vide, at han faktisk i dag kom under 1 time og 45. Eller hvad det nu er, han drømmer om. Men det er vigtigt. For ham og for de 22.000 motionister. Få en fornemmelse af stemningen her:

Fra starten søndag klokken 11.15

CPH Half Marathon er en fest, hvor alle er inviteret. Bortset fra bilerne. Feltet er så stort, at der gik 43 minutter, før sidste løber kom over startstregen og kom i gang med løberuten. Og for dem alle var det en fest.

Og da løberi var overstået, skulle festen skulle fortsætte helt uden biler, havde Københavns Kommune fundet på.

Småt, men godt

Fint nok, at Kasper Helms Thorsøe fejrer sin 31 års fødselsdag midt på vejbanen foran det kobbertækkede tag på Trianglen, hvor der normalt er busser og biler, med kuglegrill og en kæmpe gave, der ankom i ladcykel. Mens SF deler balloner ud til børn fra et partytelt.

Og fint nok, at Susanna Hassby og Rose Fassihi, herboende svenske kvinder, kan dekorere deres egen kvadratmeter af Dr. Louises Bro ved starten af Nørrebrogade med kommunale kridtfarver.

Og selvfølgelig i orden at biblioteket ved Enghaveplads på Vesterbro har lagt nogle sækkestole ud på den nu forladte løberrute til fordybelse.

Men hvis Københavns Kommune en anden gang får lyst til at holde fest, så er det altså ikke helt nok at skrive i invitationen, at folk bare skal tage deres eget rytmeæg med.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden