Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KVINDESTART. Kun 14 procent af deltagerne er kvinder, der har deres egen start med lyserøde badehætter. En af dem er borgmester i København.
Foto: PETER HOVE OLESEN

KVINDESTART. Kun 14 procent af deltagerne er kvinder, der har deres egen start med lyserøde badehætter. En af dem er borgmester i København.

challengenyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindelig borgmester vil være jernmand

Træningen har været et frirum for børne- og ungeborgmester i København.

challengenyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg har ikke trænet lige så meget, som dem der praler med deres træning på Facebook, men jeg tror nu alligevel på, at det går«, siger Anne Vang, 28-år, der har forberedt sig i et år på at blive jernmand på søndag til KMD Challenge Copenhagen.

Som børn- og ungeborgmester (S) på Københavns Rådhus har hun haft begrænset tid at træne i. Dagligt har hun afsat en time, inden arbejdsdagen starter, til at enten cykle, svømme eller løbe. Hertil kommer en lang træningsgang i weekenden, hvor hun cykler eller løber.

LÆS ARTIKEL

»For mig har det været fantastisk at have et mål, som jeg ovenikøbet synes er sjovt. Hvis jeg har været på arbejde i 12-14 timer dagen før, så ville jeg normalt ikke få trænet om morgenen, hvis det kun handler om at 'holde sig sund'. Det er lykkes for mig, fordi målet er så konkret«.

Anne Vang har kastet sig ud i Challenge Copenhagen sammen med sin søster Laura, som hun sidste forår gennemførte sin første maraton i Barcelona sammen med. Derudover har Anne svømmet meget i sin barndom og ungdom. Til gengæld har hun aldrig siddet på en racercykel før.

Søsterkage i minibaren

»Min søster har en fin fornemmelse af min psykologi. Hun ved, hvad der skal til for at få mig i gang. Og jeg tror, at både hun og min anden søster Rikke var blevet enige om, at jeg ville have godt af at gøre lidt for mig selv og ikke kun bruge tiden på mit arbejde«.

LÆS ARTIKEL

For Anne Vang har træningen betydet, at hun har fået lidt mere tid sammen med sin søster, som ofte har en hjemmebagt kage med i 'minibaren', en lille taske, der er spændt på cyklen. Og så at hun har fået nogle gode timer alene på Strandvejen, når hun ligger ned over cykelstyret i sine tribøjler og bare træder i pedalerne og lader tankerne flyve.

»Det har været ren wellness for mig at have de timer alene«.

Finger brækket i bassin

Anne Vang mener ikke, at hendes træning er gået ud over arbejdet. Tværtimod. For hun føler, at hun i dag er i så god form, at hun bedre klarer en ekstra lang arbejdsdag. Og da hun ikke har børn, er familien heller ikke kommet i klemme.

LÆS ARTIKEL

»De eneste, det er gået ud over, er mine venner. Jeg har næsten ikke drukket i foråret. Det er altid danskvand til mig, og så skal jeg tidligt hjem, fordi jeg skal have kræfter til at træne i weekenden. Alligevel har de været søde til at støtte mig. Og derfor glæder jeg mig også til at se dem langs ruten på søndag, så de kan være med til at fejre, at det næsten er overstået«.

Eneste reelle skade har været, at Anne Vang ramte en modsvømmer i Bellahøjbadet og fik brækket sin pegefinger. To steder.

Den snigende tvivl

Økonomisk set har Anne Vang været lige så afbalanceret, som hun har været med sin træning. Hun har brugt omkring 25.000 kroner på våddragt, stævnedragt, særlige indlæg til løbeskoene og en god racercykel. Hvilket er halvdelen af, hvad mange midaldrende mænd bruger alene på deres cykel.

»Jeg tror, det er noget macho-noget, at man skal bruge alle de penge for at få en cykel, der vejer 500 gram mindre, og det betyder i hvert fald ikke noget for mig med den tid, jeg satser på, omkring 13 timer, hvis jeg skal være rigtig optimistisk.«, siger hun.

Lige nu glæder hun sig bare til på søndag. Iblandet de stik af tvivl alle kommende jernmænd får. Har jeg nu trænet nok? Skulle jeg skære et par centimeter af sugerøret til min drikkedunk? Hvad nu hvis de andre svømmer hen over mig, når vi starter i en stor flok?

»Men først og fremmest glæder jeg mig«, siger Anne Vang.

Anne Vang har startnummer 259 - og starter i kvindernes heat kl. 7.05 fra Amager Strand. Går alt vel, er hun i mål kl. 20-21 på Christiansborg Slotsplads.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden