Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jacob Ehrbahn
challengenyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu kan Klarafine og Nikolaj kalde sig for rigtige jernmænd

Nikolaj Damkjær og Klarafine Lildholdt kom i mål efter ni måneders træning.

challengenyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er mega sjovt«, siger Nikolaj Damkjær, mens han tørrer sine hænder og hælder to glas energidrik ned i halsen, inden han løber ud til sin cykel og tager fat på 180 km cykling i Nordsjælland.

For en time og atten minutter siden kastede han sig i vandet, og der sad nerverne ellers uden på våddragten, fingrene fumlede med svømmebrillerne, og mentor Anders Rørbæk måtte hjælpe med at genopfriske svømmeruten.

»Det her er virkelig stort. Jeg er sindssygt nervøs og stresset, og adrenalinen kører i hele kroppen. Dagen i dag har jeg ventet på og arbejdet for. Det er uhyggeligt at være så tæt på mål«, siger Nikolaj Damkjær, imens en kanon går af, får det til at gibbe i ham og sender de første triatleter i vandet.

LÆS OGSÅ

Faktisk har han været rædselsslagen for denne dag de sidste ni måneder. Så længe er det siden, at han sammen med Klarafine Lildholdt fik chancen for at få sponsoreret et træningsforløb, der skulle gøre ham i stand til at gennemføre en ironman. Forløbet har tvunget dem til at ændre deres liv, og i dag er forandringerne tydelige både indeni og udenpå.

Nikolaj Damkjær vejede i november 122 kilo, men har nu tabt de 40, og Klarafine Lildholdt er gået fra 108 kilo til 80 kilo. Undervejs har de opgivet usund livsstil og er blevet afhængige af den træning, de før anså for at være overvurderet. Denne dag skal træningen bevise sit værd, når de skal crawle 3,8 km i havet, cykle 180 km og løbe en maraton på 42,2 km.

Dagens overraskelse
Klarafine Lildholdt er ved smøre kroppen ind i bodyglide, en creme, der skal gøre våddragten mere behagelig. Klokken er 06.30, og hun står på Amager Strandpark i København under en lyseblå himmel, som solen så småt er ved at indtage. Omkring hende vimser 2.200 andre triatleter rundt, en energisk mandestemme galer ud af utallige højttalere, og bag et hegn står horder af publikum klar med kameraerne.



Ligesom Nikolaj Damkjær ryster hun let på hænderne af nervøsitet, men før hun begyndte at bævre, har hun malet fingerneglene røde.

»Jeg gik ind i det her med pæne negle, nu vil jeg også gå ud af det sådan. De sidste ni måneder er de kun blevet klippet indimellem«, smiler hun og ser opgivende ned på sine tånegle, der alle på nær storetæerne er sorte og ved at falde af efter for mange timer i løbeskoene.

LÆS OGSÅ Klarafine har kørt masser af skrækscenarier igennem hovedet. Hun dirrer, kan ikke tænke på andet og ikke tale om andet. Dagen i dag fylder alt. »Jeg kommer forhåbentlig til at bevise, at jeg kan, hvad jeg vil. Men hvis ikke jeg gennemfører, så bliver i dag den dag, hvor jeg endegyldigt beviser, at jeg er en taber«, siger hun.

Svømmeturen får dog også vasket Klarafine Lildholdts nervøsitet væk og får dommedagsscenarierne til at fordampe. Smilet er ved at tage plads i ansigtet på hende, da hun løber ud imod sin cykel, men det afløses af rørte glædestårer, da hun får øje på ti familiemedlemmer, der står med et banner og hujer ad hende.

159 km ude på cykelturen, på vej op ad den stejle Geels Bakke, er hun stadig bevæget over det store fremmøde.

»Det var dagens overraskelse, det er for vildt. Der stod hele min familie, alle dem, der betyder mest for mig. Publikum skal virkelig vide, hvilken rolle de har i det her«, siger den 42-årige triatlet.

En mur af opbakning
Nikolaj Damkjær, der kører omkring 50 km bag hende, er enig:

»Halvdelen er at være ordentligt forberedt, den anden halvdel er opbakningen«, siger han og fortæller, at han bruger cykelturen på at huske at spise saltpiller og små poser med energigelé, holde øje med sin puls og nyde naturen.

LÆS OGSÅ Der er også nok at nyde denne dag, hvor cykelruten tager sig ud fra sin smukke side og byder på alt fra bølgende kornmarker til spejlblankt hav og frodig bøgeskov, alt imens husene ændrer sig fra nybyggeri i Nordhavn til storslåede strandvejsvillaer og spredte gårde. Mens den 22-årige nyudklækkede student sidder på sin cykel, når han dog også at overveje, som så mange gange før, om han overhovedet er i stand til at løbe så langt. »Løbeturen er altså et maraton, og det har jeg ikke løbet før. Jeg aner ikke, hvordan jeg reagerer. Om jeg pludselig tænker, at en eller anden bare kan skyde mig her og nu«, siger Nikolaj Damkjær. Den eneste mur, Nikolaj Damkjær møder på sin maraton, der består af fire runder a 10 km langs Københavns havn, bliver dog en mur af smil, varme og tilråb fra hans familie, som har taget opstilling i Nyhavn for at klappe ham det sidste stykke på hans lange rejse. »Jeg tilmeldte Nikolaj til projektet. Han har altid været en fantastisk dreng og er på mange måder stadig den samme, men han har haft brug for at opleve at sætte sig et mål og se det lykkes«, siger hans mor, Charlotte Damkjær.









Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



For Jesper Damkjær, Nikolajs far, har de store følelser meldt sig i dag.

»Det er meget bevægende. Han har været ved at miste modet mange gange inden i dag og været møgnervøs, så det er stort at stå her og se ham lykkes«, siger han.

Nikolaj Damkjærs mentor gennem hele træningsperioden og leder af det fitnessdk-træningshold, han har fulgt, Anders Rørbæk, står sammen med en stor gruppe og hepper utrætteligt.

»Jeg har haft min tvivl. Men han er en god knægt med en stærk historie, der havde brug for en succesoplevelse. Han er blevet en anden person«, siger Anders Rørbæk, netop som Nikolaj Damkjær tager hul på de sidste 10 km af den 226 km lange ironman.

Mange af dem, der lunter forbi, har ansigtet forvredet i anstrengelse, men Nikolaj Damkjær danser en lille sejrsdans, før han løber videre med et smørret smil plastret ud over hele ansigtet.

Våde øjne på den streg, de har ventet på

Klarafine Lildholdt har også overskud til at hæve armene over hovedet, da hun løber forbi holdkammeraterne. Og hver gang hun passerer sin familie, der hele dagen har fulgt med fra sidelinjen, flækker hendes ansigt i et glædesudbrud. »Jeg er rørt og imponeret over at se, at hun har kampgejsten. Hendes udgangspunkt var svært, men hun er kommet rigtig langt, og hun har vist sig selv, at hun viljestyrken«, siger Klarafines mand, Jakob Lildholdt.



Omkring halvvejs på løberuten indhenter og overhaler Nikolaj Damkjær sin holdkammerat Klarafine Lildholdt, og efter 13 timer løber han ind i målområdet på Christiansborg Slotsplads.

Hans forældre og søskende hænger ud over tilskuerhegnet og hujer, mens den 22-årige jernmand, der for ni måneder siden ikke magtede at cykle to kilometer til toget, får en medalje om halsen og mentoren Anders Rørbæk i armene. Nikolaj Damkjær trækker solbrillerne af, og så er det alle andre, der bliver blændet, for stoltheden stråler ud af dem.

»Jeg står på toppen af verden! Jeg føler, at jeg kan besejre alt«, siger den unge jernmand, der efter at have valgt alkoholen fra i ni måneder har planlagt, at han i aften skal ud og drikke øl. Og vennerne skal køre ham!

»Jeg er jernmand, så kan et par øl vist ikke skade«, siger Nikolaj Damkjær.



Imens han går ud for at genoptage det forsømte ungdomsliv, er en større flok mennesker ved at samle sig i målfeltet. De venter på Klarafine Lildholdt.

»Jeg begynder allerede at tude nu«, siger hendes mentor, Marie Vedel, der undervejs i projektet har modtaget utallige mail om, at Klarafine Lildholdt var klar til at give op.

Så kommer den 42-årige mor ind i målområdet. Hun har taget sine to børn i hænderne det sidste stykke. Så snart hun er over målstregen, kaster hun sig ned og krammer dem. Holdkammerater står i kø, og hun giver knus og griner, indtil hun når til Marie Vedel. Så flyder tårerne ud af øjnene på dem begge to, og høje hulk ryster gennem Klarafine Lildholdts krop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klemt op ad tilskuerhegnet, så tæt på som han kan komme, står Jakob Lildholdt med blanke øjne bag brilleglasset og venter på, at hans jernkvinde skal få tid til at kysse ham.

»Hold kæft, hvor er jeg rå!«, udbryder Klarafine Lildholdt, da hun har genvundet fatningen.

Pludselig er hun rolig, og det hele føles meget enkelt.

»Nu er det overstået«, siger en meget fattet 42-årig ironman, der kæmper med at få skoene af og ikke orker at hælde ketchup på sin hotdog.

Så læser hun et kort fra Thomas Schwartz, manden bag Nikolaj Damkjær og Klarafine Lildholdts projekt, og så flyver tårerne igen uanfægtet frem, skuldrene ryster heftigt og hun skjuler sit ansigt i hænderne med de røde negle, indtil hun får stemmen tilbage.

»Jeg har virkelig klaret det«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden