Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3,8km løb, 180 km cykling, 42,2 km løb og 150.000 heppende publikum til Ironman i København. Kilde: Sportsfilm

challengenyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frustreret triatlon-kone: Hvad fanden er det for en mand, jeg er endt med?

31-årig småbarnsmor fra Smørum synes, at mandens triatlon fylder alt for meget.

challengenyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er ikke et liv, jeg har valgt. Det er ham, der har valgt det. Og jeg synes, det har taget overhånd. På mig virker det som om, at det er helt fysisk. At træningen er et fix, han skal have. En slags narkomani«.

Maria Maxwell, 31 år og frisør fra Sørum i omegnen af København, har små børn på to og snart fem år med en mand, der er blevet grebet af triatlon, og som derfor skal lave sin første 'jernmand' på søndag til KMD Challenge Copenhagen.

LÆS OGSÅ

En passion, hun er temmelig træt af, for i realiteten betyder det, at de nærmest ikke har noget samliv, da hans træningsliv er hovedprioriteten.

Cykler i soveværelset
»Jeg har to cykler hængende i soveværelset. Det har jeg ligesom ikke selv valgt. Fra den mand jeg giftede mig med for 5 år siden, så er det endt med noget helt andet. Jeg føler mig meget alene i mit familieliv«, fortæller Maria Maxwell, der fornyligt måtte gå alene til konfirmation, fordi manden skulle ud og køre 12-timers cykelløb.

LÆS ARTIKEL

»Det startede med at være en løbetur med drengene fra arbejde. Så var det pludselig sjovt at løbe et maraton. Så ville han lave en maraton til. Og nu er vi så oppe på at løbe og svømme og cykle. Mens jeg sidder her alene«, siger Maria Maxwell.

3,8km løb, 180 km cykling, 42,2 km løb og 150.000 heppende publikum til Ironman i København. Kilde: Sportsfilm

Triatlon mest for singler
»Jeg troede, at det en dag var overstået. Men det bliver bare ved. Hvis det så i det mindste var fodbold, så jeg kunne komme og se en kamp. Men triatlon er virkelig en singleinteresse«, siger Maria Maxwell.

Der kan fortælle, at mandens nye livsstil også fylder ved spisebordet:

»Lige pludselig kan han ikke spise min mad mere, og han drikker ikke kaffe mere. Hvad fanden er det for en mand, jeg er endt med at have?«

LÆS ARTIKEL

Hun vil helst ikke lyde bitter, og hun ønsker ikke at forbyde sin mand at dyrke den sport, som, hun kan mærke, er så vigtig for ham. Men hun er alligevel godt træt af konsekvensen, at de på mange måder lever hvert deres liv.

Ingen ros til konen

»Det irriterer mig også, at alle folk kun bemærker, at han er i gang med et træningsforløb. Når vi er ude med venner eller familie, så siger de, at det er ’sejt’ og ’flot’ af ham. Ingen tænker på, at jeg samtidig laver en jernmand helt alene derhemme«, siger Maria Maxwell.

LÆS ARTIKEL

»De ting, jeg havde håbet, vi skulle være fælles om. Det er vi bare ikke. Jeg er alene med at have en familie. Fremover skal vores liv lige arrangeres på en anden måde«, siger Maria Maxwell, der nu bare glæder sig til søndag og til at Challenge Copenhagen er overstået:

»For så har jeg nogle uger, hvor han har ondt i benene og ikke skal træne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden