TÆT. Skift mellem nærbilleder, brystbilleder, og de helt store overblik med flere løbere.
Foto: Finn Frandsen

TÆT. Skift mellem nærbilleder, brystbilleder, og de helt store overblik med flere løbere.

Copenhagen Marathon

Tag bedre foto til maraton

Lær af Politikens fotograf Finn Frandsen. Planlæg dagen, og vær opmærksom. Også på andet end ’din’ løber.

Copenhagen Marathon

Napoleon, Machiavelli og Finn Frandsen.

Alle tre ved, at et slag bliver vundet, allerede inden soldaterne tørner sammen. God forberedelse er hemmeligheden, både når det gælder krig og gode Kodak moments.

»Selvfølgelig har vi dyre, lysstærke zoomobjektiver og kameraer, der kan tage mange fotos i sekundet. Men det gode foto får man ved planlægning og ved at komme i god tid. Og de tip, jeg har her, kan sagtens gøre dine foto taget med mobilen eller lommekamera meget bedre«, siger Politikens fotograf Finn Frandsen, som er en af Danmarks bedste sportsfotografer.


Det vigtigste er – ja, det er banalt – at være til stede. Men det kræver faktisk omtanke og logistisk sans. Og et godt transportmiddel.

Cyklen er vejen frem
»Jeg bruger altid cykel til Copenhagen Marathon. Det er okay, bortset fra en enkelt gang, hvor jeg ikke kunne følge med den kenyaner, som lå i front«, siger Finn Frandsen, der har 30 års erfaring fra Politiken, og som har fotograferet fra næsten lige så mange maratonløb i byen.





LÆS ARTIKEL

Vil du gå med løberen ind i startfeltet? Så misser du til gengæld energien, når de drøner over de orange måtter ved start.

Vil du have foto i målområdet? Så skal du opgive de sidste to timer ude på ruten for at få en god plads ved målet på Islands Brygge.

Og ude på ruten er det smart at vælge steder, hvor løberne kommer forbi flere gange, så du har mulighed for at prøve igen og igen. Er du smart, sørger du også for at lave en aftale med ’din’ løber om, hvor du står, og hvor han/hun prøver at placere sig i feltet, så du ved, hvor du skal holde øje.

Aftal også, hvad løberen har på. Det er en fordel, at det ikke er sort ligesom alle de andre.

Bemærk baggrunden
Men inden du begynder at spejde efter løberen, er det vigtigt, at du ser kritisk på omgivelserne. For selv det bedste motiv i form af den mest lidende og sammenbidte løber kan blive ødelagt, hvis baggrunden ’larmer’ eller ’roder’.

LÆS ARTIKEL Containere, stilladser, skilte og afspærringer er ofte et problem. »Især i København, hvor der hele tiden bliver bygget om«, siger Finn Frandsen.



Han kan dog trøste med, at man som regel kan komponere et mere rent foto ved at flytte sig lidt til højre, til venstre, ned i knæ eller op. For hvis kameraet peger lidt nedad bliver den mere ensfarvede asfalt en god og neutral baggrund.

»Et alternativ er at gå den anden vej, at lade baggrunden betyde noget. For eksempel hvis vi er et fint sted i København, og du bruger det som et bagtæppe for løberne«, siger Finn Frandsen.

Se detaljerne

Ud over det klassiske foto af ’din’ løber, der kommer i fuld fart ved 13-km skiltet, foreslår Finn Frandsen, at du bruger ventetiden til at tænke i nærmotiver, der kan fortælle ’historien om maraton’.

LÆS ARTIKEL Krus med energidrik i hånd på løber. Vaselinespanden. Knust krus på asfalten. Sambadanser. Forbløffet turist. Hjemmeværnsmand, der gaber. Tilskuere med sjov udklædning. Løbere, der stikker hoved under bruser. Folkemængder. Fotograf Frandsens råd er, at man skal veksle mellem tæt på (for eksempel fødder), halvtotal (overkrop og ansigt) eller heltotal (menneske med baggrund). »På den måde kommer du hjem med historien om maraton. Det er der meget mere fortælling og energi i at genopleve. Også for løberen«, siger Finn Frandsen.







FACEBOOKBliv ven med Politiken Motion

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden