SKØNHEDSSØVN. Både eliteløberen Henrik Them og videnskabsfolk har fået respekt for søvnens betydning.
Foto: FINN FRANDSEN

SKØNHEDSSØVN. Både eliteløberen Henrik Them og videnskabsfolk har fået respekt for søvnens betydning.

copenhagenmarathonnyheder

Forskere: Du kan komme sovende til topformen

God, regelmæssig søvn er lige så vigtig som kost og kilometertider.

copenhagenmarathonnyheder

Eliteidrætsfolk og seriøse motionister har længe fokuseret meget på ernæring og træning. Nu er videnskab og sportsfolk ved at opdage, at søvnen er mindst lige så vigtig en faktor.

»Søvn har i sportssammenhæng ikke været noget, man har gået op i. Men er der ved at ske et paradigme skift. Både blandt eliten og blandt almindelige mennesker, der ønsker at løbe en god maraton, er der kommet en ny forståelse. At uden god, uafbrudt søvn, så kan man altså ikke præstere«.

Det siger Søren Berg, associeret professor, dr. med. og lægelige chef ved Scansleep, en privat søvnmedicinsk klinik.

VI GUIDER

»Vi tror, at man ved at hjælpe folk med at få styr på søvnvanerne virkelig kan rykke på resultaterne. Der er masser af belæg for, at manglende søvn underminerer din præstation. Spørgsmålet er, hvordan vi kan optimere sportsfolk og seriøse motionisters søvn«.

Siger Søren Berg, der netop har ansat to nye folk til at drive 'Sport and heath', en specialafdeling under Scansleep, hvor man vil forske i sammenhængen mellem god søvn og gode sportslige resultater.

Kroppen gror om natten
Forklaringen på, hvorfor søvn er så vigtig hænger sammen med, at mange af kroppens hormoner netop bliver dannet, når vi sover:

»Det handler om væksthormon, kønshormon og immunforsvaret. Alt det, går man glip af, hvis man stresser kroppen ved at sove for lidt«, forklarer Søren Berg fra Scansleep. Klik på linket herunder, hvis du vil undersøge, om du får sovet nok:

TAG TESTEN

Eliteløber Henrik Them fra Sparta, der netop nu arbejder på at komme til OL i London, er helt enig. Søvn er essentielt.

»Tidligere gik jeg ikke op i søvn. Men i dag ser jeg det som altafgørende. Får du ikke sovet, kan du ikke præstere«.

For nyligt var Henrik Them i Holland og løbe et gadeløb sammen med sin absolutte løbehelt, etiopieren Haile Gebrselassie, som han bagefter fik lov at spise frokost med.

LÆS ARTIKEL

»Haile sagde, at alle, der ligger i elitefeltet, har trænet hårdt og er gode sportsfolk. Forskellen mellem vinderen og de andre er, at han har været bedre til at restituere«.

Siger Henrik Them, der selv skal tidligt i seng 21. april. For dagen efter er der London Marathon og sidste chance for at vinde en plads på det danske OL-landshold senere på sommeren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken Motion

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden