Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
JERNKVINDE. Første gang Charlotte Bircow stillede op til Ironman, var på Lanzarote, hvor hun kom i mål 21 minutter efter tidsgrænsen. På søndag har hun endnu en gang chancen for at få den eftertragtede titel som Jernmand (eller kvinde), når hun stiller op til Ironman i København.
Foto: The Dudes Media

JERNKVINDE. Første gang Charlotte Bircow stillede op til Ironman, var på Lanzarote, hvor hun kom i mål 21 minutter efter tidsgrænsen. På søndag har hun endnu en gang chancen for at få den eftertragtede titel som Jernmand (eller kvinde), når hun stiller op til Ironman i København.

Triatlon
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun var dødssyg af kræft - nu vil hun være Ironman

Hele 17 timer og 21 minutter tog Charlotte Bircows første forsøg på Ironman. På søndag forsøger hun at komme under tidsgrænsen.

Triatlon
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Ironman på søndag løber af stablen, er Danmarks ukronede fitnessdronning at finde blandt de våddragtklædte triatleter på Amager Strand.

I mere end tyve år har Charlotte Bircow lært danskerne om krop, motion og sundhed, men i triatlonsporten er hun på udebane. Hun kastede sig ud i sporten, efter hun for tre år siden blev ramt af brystkræft, og fysikken blev slået ud af kurs.

Hendes deltagelse ved Ironman handler ikke om titler, tid eller placering, men om at føle sig stærk og mærke, at livet går videre efter kræften. Og så har hun fået tri-feber. Ironman er gået i blodet på hende.

Klappet over målstregen

Første gang Charlotte Bircow prøvede kræfter med en Ironman, var maj i år på Lanzarote.

Triatlonsporten har altid fascineret hende, og efter fysisk at have været helt nede at vende under kræftforløbet, kastede hun sig ud i at træne op til kongedisciplinen Ironman. Hun ville se, hvad kroppen kunne klare ovenpå sygdomsforløbet, og føle, at hun igen havde kontrol over sin fysik.

Slidsomme 17 timer og 21 minutter tog det, før hun kunne løbe over målstregen. 21 minutter efter den spærregrænse, hvor man må kalde sig ironman. Men titlen som ironman var heller ikke målet:

»Det var en milepæl, hvorfra jeg følte mig rask. På sidelinjen stod venner og familie og klappede mig i mål, flere med vand i øjenkrogen. Det havde jeg også haft, hvis ikke jeg havde været så udmattet«.

På absolut udebane

Siden forsøget på Lanzarote, er hun blevet bidt af en gal ironman og gider ikke se til fra sidelinjen, når kammeraterne fra triatlontræningen løber over de københavnske brosten. Hun vil være en del af den totaloplevelse og sociale begivenhed, hun ser Ironman som. Også selvom hun var helt grøn, da hun i november sidste år begyndte at træne op:

»Jeg er på hjemmebane, når jeg skyder fitness-videoer eller holder foredrag. Med triatlon laver jeg noget, jeg ikke er god til. Jeg har aldrig været god til at løbe, og da jeg startede til svømmetræning, kunne jeg tage fire svømmetag. Jeg er totalt på udebane, men det er fedt at mærke de små sejre«.

Hun har ikke nervøsitet eller sommerfugle i maven op til søndagens løbstart. Hun har mere lavpraktiske bekymringer om, hvor koldt og vådt det bliver. Da hun for nogle dage siden svømmetrænede i havet på Amager, fik hun stivfrosne tæer, og det ser ikke ud til, at vejret bliver meget bedre på søndag.

Og så har hun lært af sine begynderfejl siden sidst. Under Ironman'en på Lanzarote var tøjskiftene for langsomme, svømmebrillerne drillede, og hun blev søsyg af at svømme uden ørepropper.

Motionen hjalp hende gennem kræften

Charlotte Bircow fik konstateret brystkræft i april 2011. Under hele sygdomsforløbet vedholdt hun at dyrke motion. På gode dage spinning og løbeture, andre gange gåture i den friske luft. For motionen giver hende energi og livsglæde.

»Et brystkræftforløb er smadderhårdt, det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm. Men det at dyrke motion og komme ud i den friske luft, giver mig bare mere overskud – også selvom jeg er syg«.

Hun er i øvrigt meget forsigtig med at råde eller generalisere omkring livet med kræft, for alle har forskellige sygdomsforløb, som hun siger.

Efter den skrappe stråle- og kemobehandling har hendes lunger dannet arvæv, og hun har fået nedsat lungefunktion, men både hendes familie og onkolog (kræftlæge) bakker op om træningen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden