Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: THOMAS BORBERG
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødevarestyrelsen skærper kontrol med koststilskud

En kvinde fik akutte leverskader efter at have spist et kosttilskud. Nu skærper Fødevarestyrelsen kontrollen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødevarestyrelsen har mindst to gange det seneste år stoppet salget af bestemte typer kosttilskud, der var under mistanke for at gøre folk syge eller i værste fald være livsfarlige.

For et år siden var det ingefær-kosttilskuddet Gravifrisk, der var tænkt som et kvalmehæmmende middel til gravide, men den høje koncentration af ingefær var under mistanke for at skade både den gravide selv og hendes foster.

Og i går var det kosttilskuddet Fortodol, der fik det røde kort fra Fødevarestyrelsen. En dansk kvinde kom i livsfare med akutte leverskader, da hun havde indtaget Fortodol. Årsagen var, at lægemidlet nimesulid tilsyneladende ved en fejl var havnet i de små tabletter.

Det seneste eksempel er enestående, men Fødevarestyrelsen holder generelt et vågent øje med kosttilskudsbranchen. De mange kosttilskud på markedet er lavet til at supplere vore almindelige kost, og de indeholder ofte meget opfindsomme ingredienser.

Kosttilskud skal ikke godkendes
»Planteingredienser forekommer i stigende grad i kosttilskud, og kreativiteten i forbindelse med, hvad man sælger er voksende. Det kan derfor være relevant at fokusere lidt mere på det her område og se, om virksomhederne har styr på, hvad de sælger«, siger Jens Therkel Jensen, der er souschef i Fødevarestyrelsen.

Lægemidler og naturlægemidler skal igennem en grundig godkendelsesprocedure i Lægemiddelstyrelsen, inden de må sendes på markedet. Det skal kosttilskud ikke.

Her er det til gengæld virksomhedernes egen opgave at sikre, at der ikke er en dokumenteret sundhedsfare ved at indtage de forskellige ingredienser i deres produkter.

Gravid-pille trukket tilbage
»Virksomhederne er ansvarlige for at tjekke, om der er risiko ved at indtage for eksempel ekstrakten af de planter, de har brugt. Det kan være alt lige fra, at man får tynd mave til hovedpine til ondt i leddene«, siger Jens Therkel Jensen.

»Det er ikke usædvanligt, at virksomhederne ikke har helt styr på dokumentationen omkring indholdet af det, de sælger«, siger Jens Therkel Jensen.

Ti procent var farlige
Sidste år lavede Fødevarestyelsen en undersøgelse af kosttilskudsbranchen i forbindelse med en kontrolkampagne på mærkning og vildledning.

Fødevarestyrelsen gav i den forbindelse en del indskærpelser, fordi firmaer imod loven pralede af sygdomsforebyggende og helbredende effekter i deres produkter.

Virksomhedernes kontrol af ingredienser blev kun undersøgt i 19 tilfælde. Men her gav Fødevarestyrelsen påbud to gange, fordi de vurderede, at produkterne var decideret sundhedsfarlige at indtage.

»Den her undersøgelse kan slet ikke sige noget generelt, detkan være rent tilfældigt. Men det er klart, at det er et område, som vi skal følge de kommende år«, siger Jens Therkel Jensen.

Du kan se Fødevarestyrelsens advarsler om farlige kosttilskud på deres hjemmeside .

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden