Antallet af overvægtige børn i Danmark er stigende ifølge en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening. Derfor er det nødvendigt med en national handlingsplan, mener førende eksperter. Billedet er taget i forbindelse med en reportage på et julemærkehjem i 2003. ARKIVFOTO
Foto: BORBERG THOMAS

Antallet af overvægtige børn i Danmark er stigende ifølge en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening. Derfor er det nødvendigt med en national handlingsplan, mener førende eksperter. Billedet er taget i forbindelse med en reportage på et julemærkehjem i 2003. ARKIVFOTO

Sundhed

Eksperter kræver national plan for fede børn

Antallet af overvægtige børn eksploderer. Eksperter vil have, at alle børn kan få samme behandlingstilbud.

Sundhed

Ensomhed og markant større risiko for at få sukkersyge, kræft og blodpropper i hjernen som voksen.

Det er nogle af konsekvenserne ved at være tyk som barn.

Nu kræver to af Danmarks førende fedmeeksperter, at der bliver lavet en national handlingsplan. Alle overvægtige børn bør nemlig få samme hjælp til at tabe sig, mener de. Uanset hvilken kommune, man bor i.

Flere bliver tykke Udmeldingen kommer efter en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at et flertal af landets kommuner vurderer, at antallet af overvægtige børn stiger støt disse år.

LÆS ARTIKEL

Næsten ni ud af ti kommuner har indsatser, der skal hjælpe de tykke børn, viser undersøgelsen. Men de spænder vidt. Problematisk, mener Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitet.

»En national handlingsplan er utrolig vigtig. Både for at gøre det klart, hvor ansvaret ligger. Og for at sikre, at alle børn får den samme type behandling«, siger han.

Forskellig type indsats
I nogle kommuner forsøger man at følge børnene tættere i børnehavealderen og tidligt spotte de børn, som er ved at blive overvægtige. I andre kommuner rettes indsatsen mod de store folkeskolebørn i 7.-9. klasse, der blandt andet undervises i, hvad sund mad er.

Men det er langt fra nok, mener Kim Fleischer Michaelsen. Også selvom en del af landets kommuner har et behandlingstilbud til overvægtige børn

LÆS ARTIKEL

»Problemet er, at det ofte er igangsat af ildsjæle og er økonomisk støttet af projektbevillinger«, siger professoren.

Regionstilbud bør udbredes
Han mener, at alle landets regioner bør have samme tilbud som Region Sjælland, der tilbyder en skræddersyet kost- og motionsplan samt psykologhjælp. Men hjælpen gives kun til regionens egne overvægtige børn.

Hvis børnene er tykke, bliver de henvist til Holbæk Sygehus børneafdeling af egen læge. Og de kan blive ved med at være i behandling, til de er 18 år og ikke får tilbagefald.

Professor og fedmeekspert Berit L. Heitmann, forskningsleder ved Institut for Sygdomsforebyggelse i København og professor ved Syddansk Universitet, er enig.

Mange initiativer duer ikke
»De meget overvægtige børn har måske ikke så mange steder at blive henvist til. Derfor er Holbæk-modellen et godt initiativ. Det er altid en god idé at få mere ensrettede initiativer i forhold til, hvad man skal gøre over for fedme, så det ikke bliver en masse små initiativer«, siger Berit L. Heitmann.

LÆS ARTIKEL

Men det er ikke nødvendigvis nemt at skaffe de økonomiske midler, det kræver, mener fedmeeksperten.

Kræver penge

»Der skal følge penge med officielle handlingsplaner fra politisk hold. Ellers giver det ikke mening«, siger Berit L. Heitmann.

Cirka 14 procent af alle danske børn er overvægtige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden