Den blå sål ved navn City Track kan spændes på alle typer fodtøj og skulle gøre det lettere at stå fast. Men alle friluftsbutikker melder om udsolgt af såler, der skal gøre det lettere at færdes i det glatte vejr. Produktfoto.

Den blå sål ved navn City Track kan spændes på alle typer fodtøj og skulle gøre det lettere at stå fast. Men alle friluftsbutikker melder om udsolgt af såler, der skal gøre det lettere at færdes i det glatte vejr. Produktfoto.

Sundhed

Skridsikre såler er totalt udsolgt

Eventyrsport og Spejder Sport venter utålmodigt på nye såler til kunderne.

Sundhed

Antiskridsåler er smarte i det glatte vejr - men det kræver, at man kan skaffe dem.

Det kniber det med netop nu, hvor det er svært grænsende til umuligt at skaffe både såler af typen City Track og Spiky Plus.

»Vi har hysterisk udsolgt af City Track, og vi ved ikke, hvornår de kommer igen. Vi har ældre kunder, der har stået på venteliste i over 14 dage, og imens går de og falder og brækker benene«, siger Tonny Soltan fra Spejder Sport.

Sålerne er ligeledes udsolgt i netbutikkerne - blandt andet amazon.co.uk og friluftsland.dk - i skrivende stund fås der dog stadig såler i størrelse XL i den danske netbutik.

LÆS ARTIKEL

Alternativet kan være støvler eller sko med groft profilerede såler. Men de er også så godt som udsolgt.

»Sorel (støvleproducenten, red.) har ganske enkelt produceret alt for få støvler til det europæiske marked i år. De er ikke til at skaffe, så vi har kun et meget lille udvalg tilbage«, siger Tonny Soltan.

Støvlesåler står fast med glassplinter
Hos konkurrenten Eventyr Sport venter man utålmodigt på en sending Spiky plus såler.

»De kan komme mellem jul og nytår, eller måske først efter nytår. Jeg ved ikke, hvor mange vi kan få«, siger Mads fra Eventyr Sport i Hillerød.

LÆS ARTIKEL

Til gengæld har butikken stadig en del sko og støvler med skridsikre såler tilbage.

»Vi har Hanwag-støvler og sko med ice-grip såler. De har glassplinter i sålen, som gør at den har bedre vejgreb«, lover sælgeren.

Prøv et gammelt husråd

Er man ligeglad med, hvordan det ser ud, bare man kommer sikkert frem, kan man gøre sig mere skridsikker ved at tage sokker udenpå støvlerne. For eksempel et par frotteskisokker med den ru side ud af.

LÆS ARTIKEL

Tippet er bedst ved isslag og tør kulde, men kan hurtigt blive besværligt, hvis problemet er glat saltsjap.

»I bilbranchen er man også begyndt at sætte 'sokker' udenpå dækkene, så måske er det gamle husråd ikke helt tosset. Alt, hvad der kan skabe mere friktion under sålerne, er en fordel. Men i forhold til skridsikre såler er der den ulempe, at sokkerne nok ikke holder til ret mange gåture, før de er slidt op«, siger Tonny Soltan.

GUIDE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce