Hvis man vil sælge naturmedicin, skal man være registreret hos myndighederne. Det blæser mere end hver femte alternative behandlere på.
Foto: MARTIN LEHMANN

Hvis man vil sælge naturmedicin, skal man være registreret hos myndighederne. Det blæser mere end hver femte alternative behandlere på.

Sundhed

Alternative behandlere blæser på reglerne

Der er fejl hos hver femte alternative behandler, der får besøg af myndighederne.

Sundhed

Der er sandsynligvis røde ører hos en hel del danske alternative behandlere, efter at myndighederne har måttet uddele både bøder og indskærpelser efter flere kontrolbesøg i branchen.

Mere end hver femte af de alternative behandlere, som Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen besøgte sidste år i forbindelse med en fælles kampagne, havde nemlig ikke styr på reglerne for de kosttilskud eller lægemidler, de havde på hylderne.

Det viser en rapport med resultaterne fra mere end 50 kontrolbesøg hos alternative behandlere over hele landet.

LÆS ARTIKEL

Fødevarestyrelsen gav i 11 tilfælde indskærpelser, fordi de alternative behandlere ikke havde søgt om registrering af deres virksomhed i Fødevareregionen, før de begyndte at markedsføre kosttilskud.

I tre tilfælde var de alternative behandlere heller ikke registreret som importører, hvilket udløste bøder.

Lægemiddelstyrelsen fandt hos fire alternative behandlere i alt seks ulovlige lægemidler. Der var bl.a. tale om ikke-godkendte lægemidler med glucosamin samt produkter, der blev angivet som virksomme mod specifikke sygdomme, uden at de var godkendt til det.

Relativt få alternative behandlere er registreret hos Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Derfor blev brancheforeningerne også orienteret om reglerne og om kontrolkampagnen i god tid inden kontrollerne gik i gang.

Men det gjorde ikke det store indtryk. Kun et beskedent antal alternative behandlere lod sig registrere.

LÆS ARTIKEL

Ved offentliggørelsen af resultaterne fra denne kampagne ønsker Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen endnu en gang at gøre de alternative behandlere opmærksomme på, at de skal følge de danske regler om markedsføring af kosttilskud og lægemidler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden