sundt. I 1984 mente 53 procent af de 15-årige danske drenge, at de havde et godt helbred. I dag gælder det for 33 procent. (arkivfoto)
Foto: SARA GALBIATI/Sara Brincher Galbiati

sundt. I 1984 mente 53 procent af de 15-årige danske drenge, at de havde et godt helbred. I dag gælder det for 33 procent. (arkivfoto)

Sundhed

Det går ned ad bakke for unges helbred

Danske unges har vurderet deres helbred som det næstværste i EU.

Sundhed

Danske unge mellem 16 og 24 har vurderet deres helbred. Og kun 85 procent af dem vurderer, at de har et godt helbred. For otte år siden mente 93 procent af de unge, at de havde et godt helbred.

Det viser tal fra Eurostat, skriver Ugebrevet A4.

»Det er meget skidt, hvis man allerede som ung har et dårligt helbred. Det trækker spor ind i voksenlivet, hvor mange vil slæbe rundt på på problemer«, siger professor Bjørn E. Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed til A4.

Bekymrende tendens Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr fra SF er bekymret over de nye tal og kalder tallene for trist læsning.

»Undersøgelsen viser en bekymrende tendens. Sunde vaner grundlægges som regel i barn- og ungdommen, og selvom man sagtens kan hente det tabte ind senere i livet, kræver det overskud og ressourcer«, siger Pia Olsen Dyhr til A4.

Flere undersøgelser peger samme vej
Statens Institut for Folkesundhed undersøger skolebørns sundhedstilstand, og her er tendensen den samme.

53 procent af unge drenge på 15 år sagde i 1984, at deres helbred var meget godt. I 2010 var det kun 33 procent, der sagde det samme. Tendensen gælder også for piger.

Sundhedministeren Pia Olsen Dyhr påpeger dog, at danske unge vurderer deres helbred bedre i "Den Danske Nationale Sundhedsprofil 2010" end i Eurostats undersøgelse.

Vi har de unge, vi fortjener
Ny forskining fra Regionshospitalet i Herning viser, at når de unge er i alderen 15 til 18 år, så deler gruppen sig i de sunde og i de usunde. Nogle dyrker motion og er meget aktive, mens andre er inaktive og ser meget TV og sidder foran deres computer.

»Hvis de unge er inaktive, påvirker det deres syn på helbredet. Jo mere de sidder på deres flade, des mere synes de, at helbredet flader ud. Når samfundet lægger op til, at man bruger computer hele tiden og nedprioriterer de fysiske aktiviteter, har vi de unge, som vi fortjener«, siger seniorforsker Merete Labriola til Ugebrevet A4.

Som ungdomsårene går dyrker færre sport, og færre spiser frugt. Derudover ser de unge mere TV, og de bruger computeren mere.

Unge mænd til session bliver tykkere
Også tendensen med tykkere unge mænd på session bekræfter billedet af et skrantende helbred blandt de unge.

I 2002 havde 27 procent af de unge på session et BMI over 25. I 2010-2011 var det 30 procent, som havde for meget på sidebenene.

»Der er ikke tale om den rene elendighed. Til sessionen ser vi en lille restgruppe, som får større og større problemer med sundhed. Det er en lille gruppe, som er inaktive og kun beskæftiger sig med computer og fjernsyn, men langt hovedparten af de unge mænd, som vi ser i dag, er raske, siger sessionslæge Peer Wiinberg Andersen til Ugebrevet A4.

Placeringen skal tages med forbehold

Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr mener, at Eurostats undersøgelse af danske unge helbredstilstand skal tages med forbehold. Danske unge er måske bare mere fokuserede på helbredet på grund af utallige sundhedskampagner om kost, rygning og alkohol.

»Sundhedsidealerne i Danmark kan være sværere at leve op til end i andre lande. Men uanset baggrunden er det trist, at danske unge vurderer deres helbredstilstand ringere end unge andre steder i Europa. Når vi ser, at de lever markant længere i Sverige, og at de unge her mener, at de har et godt helbred, er der kun en ting at sige: Sådan skal det også være i Danmark«, siger Pia Olsen Dyhr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden