Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
etik. I går blev der foretaget de sædvanlige ultralydsskanninger på Aarhus Universitetshospital. Snart er det muligt at kortlægge fosterets arvemasse via en blodprøve. Det rejser etiske spørgsmål. Foto: Hans Christian Jacobsen

etik. I går blev der foretaget de sædvanlige ultralydsskanninger på Aarhus Universitetshospital. Snart er det muligt at kortlægge fosterets arvemasse via en blodprøve. Det rejser etiske spørgsmål. Foto: Hans Christian Jacobsen

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gravide kommer til at stå med de svære valg

Nye metoder, der kan kortlægge fostres gener, kan redde liv og forebygge lidelser, men åbner også for nye dilemmaer.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig, du er gravid og får at vide, at de indledende undersøgelser har vist, at der er en risiko på over 1:300 for, at dit foster har en alvorlig kromosomfejl.

For at vide det med sikkerhed kræves en prøve af moderkage eller fostervand – men den indebærer en risiko for abort på 1 procent. Hvad vil du gøre?

Det svære valg stilles mange forældrepar over for i dag. Det slipper de for i fremtiden, når en ny teknik via en helt ufarlig blodprøve kan kortlægge alt om et fosters arvemasse. Om blot to år kan de nye metoder være klar, lyder meldingen fra Aarhus Universitetshospital.

LÆS MERE

Til gengæld venter nye dilemmaer og valg – for hvilke sygdomme og risici skal fostret undersøges for? Hvornår er en arvelig sygdom alvorlig? Og hvor stor en risiko for at udvikle kræft, diabetes eller depression skal vi lade børn leve med?

»Man taler om at være i lykkelige omstændigheder, men det er forældre allerede nu ikke i samme omfang længere, fordi der er alle mulige valg, de skal tage stilling til«, siger Jacob Birkler, som er filosof med en ph.d. i medicinsk etik, lektor ved jordemoderuddannelsen og formand for Det Etiske Råd.

»Det kan gøre svangerskabet til en frygtelig periode, hvis vi har alle de her valg«.

Hvad er et værdigt liv?
At vælge undersøgelsen helt fra løser ingenting. For hvis ens barn nu alligevel fødes med en alvorlig sygdom, skal man leve med skylden for indirekte at vælge sygdommen til.

DEBAT

»Spørgsmålet er, hvilke sygdomme forældre fremtidigt vil acceptere, at børnene kan få. Hvad er egentlig et værdigt liv – kan diabetes for eksempel være grundlag for en provokeret abort, når tusindvis af danskere lever et udmærket liv med det? Eller hvis man har en disposition i familien for bipolar depression, og man måske selv har lidt frygteligt under det?«.

Svært at dæmme op for
De nye metoder kan blandt andet åbne for en debat om, hvorvidt vi skal flytte abortgrænsen. I dag kan kromosomfejl først konstateres efter abortgrænsen på 12 uger, hvor der kræves et lægeligt og socialt samråd for at få bevilget abort. Men med de ny metoder, der venter lige om hjørnet, vil man kunne undersøge fostre før uge 12, hvor der slet ingen begrundelse kræves.

Tidligere sundhedsminister Esther Larsen er næstformand i Det Etiske Råd, og hun tror ikke på, at det på sigt vil være muligt at dæmme op for udviklingen ved hjælp af regler, forbud og lovgivning.

»Hvis prøven er forholdsvis ukompliceret, kan jeg forestille mig, at den bliver udbudt privat. Allerede i dag kan man jo sende en spytklat til USA og få en genetisk test, og det kan man ikke regulere via dansk lovgivning«, siger hun.

MØD EN DRENG MED DOWNS SYNDROM

Derfor har vi behov for at udvikle en kultur, hvor vi selv sætter grænser, mener hun.

»Vi skal tale med hinanden om, hvad der er vigtigt at vide. Man bliver nødt til at appellere til befolkningens sunde fornuft, for lovgivningens instrument bliver sværere og sværere at bruge, når mulighederne bliver større«, siger Esther Larsen.

Få benytter kønstest

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerede i dag kan man købe en kønstest så tidligt som i 7. uge. Men meget få benytter sig af det. Thomas G. Jensen er professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet og sad indtil sidste år i Det Etiske Råd, hvor han tilhørte den fløj, der var forholdsvis positivt indstillet over for de nye muligheder i fosterdiagnostik. »Jeg håber og tror, man kan bruge teknologien på en god måde uden at misbruge den. Man kan forebygge nogle sygdomme, men man skal ikke gå for langt og risikere at sygeliggøre en almindelig graviditet«, siger han.



SKRIV Hvis man undersøger arvemassen i detaljer, vil man finde fejl i alle fostres arvemasse. Derfor skal fosterdiagnostik reserveres til de alvorlige sygdomme, ved at samfundet begrænser, hvad man undersøger, og dermed sender nogle signaler ud i befolkningen. »Så kan man tage til udlandet, og ja, det kan man ikke forbyde – men vi skal ikke lovgive ud fra undtagelserne. Mit indtryk er, at de fleste kommende forældre godt ved, at det er et tilbud om at undersøge, om noget er alvorligt galt«, mener Thomas G. Jensen.



FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden