Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fald. I 2010 blev der født 21 børn, der ligesom 6-årige Elliot fra København har Downs syndrom - før 2004 var tallet omkring 65.
Foto: Jacob Ehrbahn

Fald. I 2010 blev der født 21 børn, der ligesom 6-årige Elliot fra København har Downs syndrom - før 2004 var tallet omkring 65.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er få børn som Elliot tilbage

Antallet af børn med Downs syndrom styrtdykker. Gravide vælger abort af frygt for både børnenes og deres egen livskvalitet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elliot er en glad og elsket dreng. Men når vordende forældre får mulighed for selv at vælge, ønsker stort set ingen at få et barn med kromosomafvigelsen Downs syndrom, som Elliot har.

Det ville være synd for barnet, lyder det typiske svar, når man spørger gravide, hvad der ville bekymre dem mest ved at få et barn med Downs.

Det viser Politikens rundspørge til 187 gravide ved fødselsforberedelse på Sjællands tre største hospitaler, Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet.

Næsten seks ud af ti siger, at de ville være bekymrede på barnets vegne, fordi det vil få mentale eller fysiske problemer.

Knap fire ud af ti giver mere egoistiske begrundelser som: »Det vil være hårdt for mig selv og min eventuelle partner at skulle tage os af barnet«.

Dows-børn lever længere
Og det sidste er faktisk mest reelt. Det mener overlæge og leder af Center for Oligofrenipsykiatri Kurt Sørensen, som har beskæftiget sig med udviklingshæmmede i over 30 år.

Han påpeger paradokset i, at vi aborterer stadig flere Downs-fostre, i takt med at Downs-børn får mulighed for stadig længere og bedre liv.

Læs også

I dag kan de forvente at leve i gennemsnit 60 år, og nye pædagogiske og sproglige metoder giver dem mulighed for at lære meget.

»Når vi sorterer dem fra, er det i hvert fald ikke af hensyn til disse fostre. Det er af hensyn til omgivelserne og samfundsøkonomien«, siger Kurt Sørensen.

21 børn om året

Indtil 2004 blev der årligt født omkring 65 børn med Downs syndrom. I den seneste opgørelse fra 2010 var tallet nede på 21. Faldet er en konsekvens af, at alle gravide siden 2004 er blevet tilbudt fosterdiagnostik og mulighed for abort, hvis man kan fastslå, at barnet vil fødes med Downs.

Læs også 99 procent af de gravide, som modtager diagnosen før fødslen, vælger abort. Elliot kommer ikke til at kunne helt det samme som sine to yngre søskende, men han har et godt liv. Alligevel føler hans mor, Sabrina Wael, at børn som Elliot er uønsket af samfundet:



»Det er jo elskelige børn, som ikke er mindre værd end andre børn. Hvorfor skal vores samfund ikke have forskellige farver«, spørger hun.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden