Før sin fedmeoperation var Marianne Hansen så stor, at hun ikke kunne lege med ungerne fra børnehaven ude i skoven.
Det kan den 56-årige pædagog nu, hvor hun er 50 kilo lettere, end dengang hun vejede 120 kg.
»Jeg kan kravle ind i en hule i skoven uden at sidde fast. Tidligere kunne jeg måske nok mase mig igennem, men så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle få krænget den hule af mig igen. Operationen har givet mig et helt nyt liv. Jeg kan bidrage til samfundet i stedet for at være en belastning«, siger hun.
Inden operationen havde Marianne Hansen i 40 år forgæves prøvet at tabe sig og holde fast i vægttabet.
Dermed er hun et billede på den konklusion, Dansk Sundhedsinstitut drager i et nyt studie af, hvor meget overvægtige taber sig, når de indgår i forsøg, hvor de skal spise sundere og motionere mere: Deltagerne taber ganske få kilo, og efter nogle år tager de vægten på igen.
De overvægtige er dårligt stillet. Interventioner mod livsstil kan ikke dække det behov for hjælp, som fedmeoperationerne tidligere dækkede«, siger direktør Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut, der har lavet undersøgelsen for Danske Regioner.
For halvandet år siden blev svært overvægtiges adgang til fedmeoperationer begrænset, så tusindvis ikke længere kan komme under kniven. Udgifterne til operationerne var på få år eksploderet til en kvart milliard kroner årlig, og der var stor bekymring for, at patienterne mange år efter operationen ville opleve farlige og livstruende komplikationer.
Ministeren bør komme på banen
Jes Søgaard understreger, at der i den videnskabelige litteratur også er enkelte lyspunkter, som regionerne bør lade sig inspirere af, når de skal udvikle tilbud som erstatning for operationerne. Det klart bedste resultat opnås, når tiltagene både retter sig mod kost, motion og mod den forståelse, den tykke har af sig selv. Motivation er afgørende. I Danmark lider 600.000 voksne af fedme. Kampen mod kiloene koster ifølge undersøgelsen hvert år sundhedsvæsnet milliarder af kroner. Samtidig bliver mange svært overvægtige så syge, at de ikke kan arbejde. Det beløber sig til yderligere milliarder i tabt arbejdsudbud.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind