En gruppe børn prøver at give en dukke hjertemassage med en hjertestarter.
Foto: LEHMANN MARTIN

En gruppe børn prøver at give en dukke hjertemassage med en hjertestarter.

Sundhed

Nu kan du købe en hjertestarter i Brugsen

Hjertestarterne koster mellem 7.000 og 14.000 kroner.

Sundhed

Hjertestartere er ikke længere kun eje for institutioner og virksomheder, nu kan private forbrugere få et apparat med hjem. Hjertestartere findes nemlig mellem dagligvarerne i den lokale Brugs.

Men Hjerteforeningen er ikke helt begejstret for ideen, fordi de tvivler på kvaliteten.

Coop: Kvaliteten er i orden
»Det kan give folk en falsk tryghed, for vi ved endnu ikke, om hjertestarterne er robuste og driftssikre nok. Prisen er halveret, derfor kan det tyde på, at kvaliteten er derefter«, siger Niels Adler, pressechef hos Hjerteforeningen.

Det er detailvirksomheden Coop Danmark, der sælger hjertestarterne. Og her understreger de, at kvaliteten er i orden, selvom prisen er faldet drastigt.

»Jeg kan garantere for kvaliteten. De har været testet i forhold til standarderne, og de lever op til kravene«, siger Allan Rathkens Norup, direktør ved Coop.

Han understreger, at den nye mulighed kan betyde, at der reddes flere liv.

Kan redde liv
»Hjertestartere giver jo netop danskerne mulighed for at redde liv. Samtidig kan det skabe en tryghed for folk, som er i risiko for et hjertestop«, siger Allan Rathkens Norup.

Hjerteforeningen støtter Coop i, at hjertestartere i hjemmet kan vise sig at redde liv.

»Det er muligt, at det ville kunne redde flere liv. Men vi skal kende til kvaliteten, før vi kan anbefale vores patienter apparaterne«, siger Niels Adel, pressechef hos Hjerteforeningen.

57 apparater er solgt
Hjertestarterne har været på nettet siden slutningen af juli, og indtil videre er der solgt 57 apparater. Nu er de tilgængelige på hylderne i Dag`li Brugsen, SuperBrugsen og Kvickly til mellem 7000 og 13.000 kroner.

Kunderne i den amerikanske dagligvare Walmarts har kunnet købe en hjertestarter i de seneste tre år.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce