Frivillighed. Ifølge forskning kan lovkrav om obligatorisk brug af cykelhjelme stikke en kæp i hjulet for folkesundheden. Foto: Lærke Posselt.
Foto: LÆRKE POSSELT/FREELANCE

Frivillighed. Ifølge forskning kan lovkrav om obligatorisk brug af cykelhjelme stikke en kæp i hjulet for folkesundheden. Foto: Lærke Posselt.

Sundhed

Hjelmkrav giver dårligere folkesundhed

Påbud om brug af cykelhjelm vil ikke nødvendigvis være positivt, viser forskning.

Sundhed

Hvis det nu blev lovpligtigt at bruge cykelhjelm, ville du så pludselig føle, at cykling var meget farligt? Eller ville du stoppe med at cykle, fordi en hjelm ville være for varm at køre med eller ville ødelægge din frisure?

Det er der mange, der har gjort i de få lande, hvor det er lovpligtigt at køre med cykelhjelm. Samtidig kan faldet i antallet af hovedskader i landene ikke entydigt henføres til brugen af hjelm.

Hård kritik af forslag om påbud Derfor lyder der nu hård kritik af de radikales forslag om at påbyde børn under 15 år at køre med cykelhjelm. »Talrige videnskabelige rapporter sætter et stort spørgsmålstegn ved cykelhjelmes sikkerhedsmæssige effekt og dokumenterer, at lovkrav om cykelhjelm får færre til at cykle«, fremhæver trafikrådgiver Thomas Krag i et debatindlæg i Politiken i dag.

Krag, der er tidligere direktør i Dansk Cyklist Forbund, mener, at »den danske cykelkultur lider af overfokusering på hjelme«.



Den konservative rådmand på Frederiksberg Mie Harder er helt enig i, at »hjelmens effekt i bedste fald er tvivlsom«, og mener, at de radikale med lovforslaget trækker »en gammel mølædt krikke af stalden«.

Mens de radikales trafikordfører Andreas Steenberg, Rådet for Sikker Trafik og andre tilhængere af et påbud hæfter sig ved, at hjelmen reducerer antallet af alvorlige hovedskader.

Nyrup slog image itu
Det er ikke kun i Danmark, at cykelhjelmen skaber intens debat med til tider hårde beskyldninger fra både hjelmhadere og barhovedhadere.

Hjelmen blev opfundet allerede i 1880’erne, men i de første mange årtier blev den stort set kun brugt af professionelle cykelryttere. Først omkring 1990 – da Australien som det første land i verden vedtog lovkrav om hjelm – begyndte man for alvor at diskutere dens effekt.



Samme år kørte Danmark den første kampagne for fænomenet med sloganet: »Cykelikyyy – det er det rene pip at køre uden cykelhjelm«.

Det blev en succes, men fem år senere fik hjelmenes image et hårdt tilbageslag, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) cyklede mod franske atomprøvesprængninger med en alt for lille æggeskal på hovedet.

Flere cyklister med hjelm
Først da hjelmene fik nye, smarte farver og faconer, kom der rigtig gang i salget. Alene fra 2008 til 2010 steg procentandelen af cyklister med hjelm fra 15 til 25.

Men ser man på forskningen fra de forløbne godt 20 år, har modstanderne af hjelmen umiddelbart ret i, at det er bedre for en befolknings samlede sundhedstilstand at lade være at indføre lovkrav.



Godt nok medfører et krav om hjelm et fald i antallet af alvorlige hovedskader, men for det første er den videnskabelige litteratur meget uenig om, hvor stort faldet er – og hvad der skyldes andre forbedringer af sikkerheden som cykelstier og antidrukkampagner til bilisterne. For det andet mere end opvejes de positive effekter af negative sundhedseffekter.

Forslag om hjelm til bilister
De negative effekter kommer først og fremmest, fordi mange holder helt eller delvist op med at cykle – det kan være op mod en tredjedel ifølge australske undersøgelser.

Det skyldes dels varme og frisure-forfængelighed, dels en fornemmelse af, at det da må være farligt at cykle, hvis det ligefrem er nødvendigt at indføre krav om hjelm. Og mindre cykelmotion resulterer i, at folks generelle sundhedstilstand bliver ringere, og de dør tidligere.

Hertil kommer, at en del af dem, der bliver på den tohjulede og tager hjelm på, føler en falsk sikkerhed, som får dem til at tage flere risici – for eksempel cykler både børn og voksne hurtigere, når de har hjelm på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bilister har tilsyneladende også en tendens til at være mindre forsigtige, hvis cyklisterne har hjelm på. Ifølge den britiske trafikforsker Ian Walker kører de for eksempel i gennemsnit næsten 9 centimeter tættere på i forhold til en cyklist uden hjelm.

Dansk Cyklist Forbund bakker ikke op om påbud

Den samlede negative sundhedseffekt af et hjelmpåbud er en stor del af baggrunden for, at Dansk Cyklist Forbund ikke bakker op om et lovkrav. »Vi vil ikke tvinge en hjelm ned over hovedet på folk«, siger forbundets kommunikationschef, Frits Bredal. Han mener, at det går helt fint med at få folk til at bruge hjelm på den frivillige facon. Faktisk så fint, at 78 procent af de danske børn under 11 år bruger cykelhjelm.



I Sverige er det tilsvarende tal under 70 procent – til trods for, at det er lovpligtigt derovre. Bredal tilføjer, at man kan overføre argumenterne for cykelhjelm til bilister og med lige så stor ret og vægt argumentere for, at en hjelm bør være lovpligtig i biler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce