Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HJERNESPIND. Overvægt hænger sammen med gener, der bestemmer, hvordan hjernen opfatter mæthed og sult. Men livsstilen er vigtigere end generne, siger norsk fedmeforsker.
Foto: JENS DRESLING

HJERNESPIND. Overvægt hænger sammen med gener, der bestemmer, hvordan hjernen opfatter mæthed og sult. Men livsstilen er vigtigere end generne, siger norsk fedmeforsker.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Her er de gener, som kan gøre dig 8 kilo tykkere

Fysisk aktivitet og kost kan neutralisere genernes fedende virkning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle mennesker har fra fødslen større risiko for at blive overvægtige end andre.

Det skyldes, at de har arvet skadede gener fra en eller begge forældre, som gør, at de føler sig sultne hele tiden og derfor har lettere ved at tage på.

På nuværende tidspunkt har forskere kortlagt 30 gener, der kan have skavanker, som gør, at nogle mennesker nemmere bliver overvægtige end andre trods sammenlignelig kost og livsstil.

Livsstilen har forandret sig

Hver af gen-skaderne kan medføre en lille vægtstigning, og hvis man er så uheldig, at man er ramt på alle de faktorer, forskerne kender nu, så vil det teoretisk set betyde, at man vil veje 8 kg mere end en person af samme højde og kropsbygning som en selv, men som altså har været heldigere med sine gener.

Typisk betyder en skade på et gen, at hjernen ikke er i stand til at fremstille et hormon (som for eksempel mæthedshormonet Leptin). Det betyder så, at hjernen ikke opfatter sig som mæt. Andre gen-skader gør, at personen får lyst til at spise hele tiden. Så det er altså personens opfattelse af sult og mæthed, der baner vejen for de ekstra kilo.

LÆS ARTIKEL

Dog mener norsk fedmeekspert, at overvægtige skal lade være med at give forældre og genetisk arv hele skylden for vægtens udsving.

»Vi er forskelligt bygget op i forhold til risiko for overvægt. Har vi uheldige varianter i flere gener, giver det en øget sårbarhed for at udvikle fedme, hvis man er i et miljø med megen mad og lidt fysisk aktivitet. Men det er livsstilen og ikke generne, der har forandret sig de sidste 10 år«, siger Teresia Wangensteen fra Oslo Universitetssygehus, doktor i fedme og genetik, til det norske Dagbladet.

70 procent arv 30 procent miljø
Et studie af 1000 enæggede tvillinger, der fik ekstra kalorier viste, at genetikken var vigtigst for, om de ekstra kalorier blev til overvægt.

De to personer i et tvillingepar tog næsten det samme på, mens der var større forskel mellem par, der levede i et sundt i miljø med motion og sund kost, sammenlignet med stillesiddende tvillinger med dårlige madvaner. Studiet anslog, at genetikken vægter 70 procent, mens miljøet vægter 30 procent.

LÆS ARTIKEL

Alligevel ser Teresia Wangensteen ikke et fokus på generne som vejen til den rette slankekur.

»Enkelte gener udgør en forsvindende lille del af årsagen til vores overvægt sammenlignet med livsstil. På en måned kan din risiko ændre sig meget. Effekten af fedmegenet FTO (se boksen til højre, red.) svækkes for eksempel ved fysisk aktivitet«, siger hun til Magasinet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken Motion

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden