OVERVÆGT. Mobning og spark i skolegården er en af de ting, som meget tykke børn kæmper med. Derfor er det vigtigt at tale om i behandlingen.Arkivfoto
Foto: JAKOB CARLSEN

OVERVÆGT. Mobning og spark i skolegården er en af de ting, som meget tykke børn kæmper med. Derfor er det vigtigt at tale om i behandlingen.Arkivfoto

Sundhed

Én afdeling til 60.000 fede børn

Kun ét sted i landet har man samlet indsatsen for at hjælpe tykke børn.

Sundhed

60.000 børn i Danmark er direkte fede. Og cirka 240.000 er overvægtige.

Langt fra alle sammen får den hjælp, der brug for, fordi de behandlingstilbud, der er rundt omkring i landet er tilfældige og af svingende karakter.

LÆS ARTIKEL

Det mener børnelæge Jens-Christian Holm fra Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus. Han var en af de eksperter, der i dag var inviteret til Christiansborg for at fortælle politikerne om konsekvenserne ved fedme og komme med bud på, hvad man kan gøre for at undgå en fedmeepidemi.

Enestående tilbud i landet Enheden er et særligt tilbud i Region Sjælland til tykke børn og unge. Ingen andre børneafdelinger i Danmark har en enhed for børn, der vejer for meget. Her bliver tykke børn og deres familier fulgt tæt af et stort hold eksperter. Helt indtil de er 18 år, så de ikke får tilbagefald.

LÆS ARTIKEL

Udover rådgivning om mad og motion, taler personalet meget med børnene og mobning, selvtillid og relationer til andre. Det er nemlig noget af det, der fylder allermest for børnene, fortæller Jens-Christian Holm.

»Vi har dagligt 10-12-årige piger, der bryder grædende sammen, når vi spørger ind til, om de bliver mobbet i skolen på grund af deres overvægt«, siger han.

Børnene skammer sig
Dagligdagen for de meget tykke børn, er ekstrem hård, tilføjer psykolog Helle Grønbæk, der hver dag taler med tykke børn på Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.

»De har en dårlig livskvalitet, de er ensomme, har lav social status og føler skam. Det giver lav selvtillid og gør, at de har lave forventninger til sig selv og ofte pjækker, hvilket påvirker indlæringsevnen«, forklarer psykologen.

LÆS ARTIKEL

Isolationen består blandt andet i at holde sig fra idræt i skolen så vidt muligt. Børnene har nemlig ikke lyst til at andre skal se, at de sveder.

Bliver slået i skolegården
Og på grund af overvægten har mange smerter i leddene. Men smerterne er ikke kun de fysiske, der stammer fra egen krop.

LÆS ARTIKEL

»De får øgenavne, og vi har eksempler om børn, der er blevet sparket i skolegården, fordi de andre børn mener, at de er fede og grimme. Det kan være med til at påvirke børnenes fremtidige uddannelse og deres liv«, vurderer Helle Grønbæk og fastslår, at den generelle behandlingsindsats rettet mod svært overvægtige børn derfor skal indeholde psykosociale elementer.

Ved siden af de psykiske men er der alle de fysiske.

Kan dø af fedmen

Blandt andet har mellem hver fjerde og hver anden af de svært overvægtige børn har – ifølge Jens-Christian Holm – forhøjet blodtryk. Og de har blandt flere ting forhøjet risiko for type 2 sukkersyge, depression, astma samt visse kræftformer i voksenalderen.

Den særlige afdeling på Holbæk Sygehus har de seneste 21 måneder - hvor den har eksisteret - behandlet 550 børn.

Udover afdelingen er der fire julemærkehjem - der stort set er privat finansieret - i landet, der tilbyder 10 ugers ophold samt satspuljefinansieret tilbud i nogle af kommunerne.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden