Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rige lever markant længere end fattige

Sundhedsstyrelsen vil have kommunerne til at forebygge stigende ulighed i sundheden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De rige og veluddannede lever stadig længere end de fattige og kortuddannede. Faktisk er den sociale ulighed i vores sundhed steget de seneste 20 år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret for Sundhedsstyrelsen.

Mest markant er udviklingen for mændene, hvor middellevetiden for den rigeste fjerdedel i 1987 var knap seks år længere end for den fattigste fjerdedel.

En forskel, som i 2011 er steget, så de rigeste mænd nu har en forventet middellevetid, som er 10 år længere end de fattigste. De rigeste forventes at blive 82 år i gennemsnit.

»Det er foruroligende, for der har været et politisk ønske om at knække kurven, og tallene viser, at det ikke kun er de mest udsatte, men en relativt bred befolkningsgruppe, som lever kortere end nødvendigt«, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø. Sundhedsstyrelsen har identificeret 12 faktorer, som er årsager til den ulige sundhed.

Sundhedsadfærd er afgørende
Afgørende for uligheden i sundhed er naturligvis vores sundhedsadfærd – altså om vi for eksempel ryger. Her er andelen af storrygere kun 4,1 procent for personer med en videregående uddannelse, mens der blandt dem uden erhvervsuddannelse er 23 procent storrygere.

Tallene viser, at det ikke kun er de mest udsatte, men en relativt bred befolkningsgruppe, som lever kortere end nødvendigt

Gennemsnittet for hele befolkningen er 11 procent. Men hele 10 ud af de 12 årsager handler ikke om, hvorvidt vi ryger eller motionerer. De handler om strukturelle forhold som arbejdsløshed, socialt nærmiljø og faktorer som skolegang og »børns tidlige udvikling«.

»Hvis du ikke får støtte i den tidlige barndom, påvirker det din skolegang og dermed senere hen din chance for at få en uddannelse og arbejde, og det er alt sammen faktorer, som afgør, hvor sundhedsmæssigt udsat du er«, siger Niels Sandø.

Kommunerne skal løfte opgaven
Sundhedsstyrelsen peger især på kommunerne som dem, der skal løfte opgaven.

»Kommunerne er meget centrale, for de sidder på velfærdsydelserne og kan målrette dem til de mest udsatte«, siger Niels Sandø.

I Kommunernes Landsforening er man ikke blind for kommunernes centrale rolle, når det gælder ulighed i sundhed.

Temadag i Sundhedsstyrelsen

Sundhedspolitisk chef i KL Christian Harsløf forklarer, at kommunerne i øjeblikket især har fokus på at nedbryde barrierer mellem de forskellige forvaltninger.

»Det, som er på dagsordenen nu, er, hvordan vi får indsatserne til at fungere på tværs af forvaltningerne. Vi ved, at noget af det, som virker bedst for at få os til at leve sundere, er en god folkeskolegang. Men det kræver, at hvis læreren møder en dreng, som er overvægtig, træt eller meget fraværende, så skal han have aktiveret de andre forvaltningsområder og også lægen i almen praksis, og der er det svært at arbejde sammen på tværs«.

Det skyldes træghed, men også. at de forskellige forvaltninger ikke må dele alle oplysninger.

Sundhedsstyrelsen holder i dag en temadag, hvor de præsenterer en film og en pjece med gode ideer til kommunalbestyrelserne.

FACEBOOKBliv venner med Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden