Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Knaptest. Vi tog tyve prøver fra de blå knapper på dørene ind til S-togets kupeer - ti ude fra gangen, ti inde fra kupeerne. På to af prøverne fra indersiden af dørene fandt vi entero-bakterier, som på almindeligt dansk kaldes for tarmbakterier.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stikprøve finder tarmbakterier på to ud af 20 S-togsdøre

Det vrimler med ubehagelige bakterier i offentlige transportmidler.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når kontakten er tæt i S-tog, busser og metro om vinteren, kan et nys eller host godt få medpassagererne til at rykke sig nervøst i sædet.

Men på knapper, håndtag og flader gemmer der sig usynlige bakterier, som er mere upåagtede, men som passagererne meget let kan tage med sig videre på arbejde eller hjem.

Det viser en minitest, som Tjek har foretaget sammen med Rådet for Bedre Hygiejne og Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.

Vi tog tyve prøver fra de blå knapper på dørene ind til S-togets kupeer – ti ude fra gangen, ti inde fra kupeerne. På to af prøverne fra indersiden af dørene fandt vi entero-bakterier, som på almindeligt dansk kaldes for tarmbakterier.

LÆS OGSÅ Tarmbakterierne er ikke nødvendigvis sundhedsskadelige, men bruges af fagfolk til at påvise, at her findes der uønskede bakterier. Med andre ord kan der sidde sygdomsfremkaldende bakterier på knapperne, som kan give passagererne roskildesyge, influenza eller andre smitsomme sygdomme. »Vi har en tendens til at glemme, at der findes bakterier i S-toget. Hvis vi kunne blive bedre til at erkende, at de er der, og være mere omhyggelige, kunne vi skære drastisk ned på antallet af banale smitsomme sygdomme i Danmark«, siger Lars Münter, projektleder for Rådet for Bedre Hygiejne. Han påpeger, at 40 procent af danskerne ifølge rådets seneste undersøgelser ikke altid vasker hænder efter toiletbesøg. Undersøgelser fra London School of Hygiene and Tropical Medicine viste sidste år, at en ud af fire pendlere London og omegn havde tarmbakterier på hænderne.



Set i det lys er kun to bakteriefund ud af tyve lavt, men det skyldes formentlig, at testen foregik, mens der var bidende frost udenfor, og at mange passagerer havde handsker eller vanter på. Og prøverne bør ikke gøre nogen bange for at færdes i tog og busser.

»Tarmbakterierne er ikke nødvendigvis farlige, men bakterier fra indersiden er kommet ud på ydersiden, hvor vi helst ikke vil have dem. Og hvis de harmløse kan finde vej, så kan de slemme også«, siger Lars Münter, som selv rejser med de offentlige transportmidler uden at tage andre forbehold end at vaske hænderne, når han når frem.

Trængsel øger smitterisiko
Omkring 150.000 mennesker bruger daglig Københavns metro, cirka 8 millioner tager S-toget hver måned, og på et år foretages der 213.000.000 rejser med Movia, der står for buskørsel i blandt andet København.

Og undersøgelser tyder på, at om vinteren, hvor vi er meget indenfor og tættere på hinanden, øges risikoen for, at vi bliver smittet. Det fortæller Allan Randrup Thomsen, forsker i immunforsvar og professor på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.



»Udenlandske undersøgelser viser, at der er en overhyppighed af folk, der smittes oftere, når de tager de offentlige transportmidler om vinteren. Tallene peger i retning af, at især personer, der ikke normalt kører med det offentlige, oftere bliver smittet«, siger Allan Randrup Thomsen, og peger på, at vi alle sammen hele tiden udsættes for smitte, som vi aldrig opdager. Vores immunforsvar får bekæmpet sygdommen, før den bliver en realitet.

»Måske har personer, der hyppigt tager offentlig transport, opbygget en immunitet«, siger professoren.

Bakterier eller virus overført fra en syg person, som hoster eller nyser, kan gøre andre syge. Fagfolk forsøger at lære alle at hose eller nyse ind i ærmet, så smitten ikke kommer så langt. Skærmer man af med hænderne, er det svært at undgå at afsætte bakterier på alt, man rører ved, indtil man kommer til en håndvask. Allan Randrup Thomsen har desuden lagt mærke til, at løbende næser nogle gange bliver stoppet med oversiden af vanten.

»Du skal ikke blive fanatisk og behandle folk, der er forkølede som spedalske. Men en generel opmærksomhed på, at du ikke overfører smitte til andre, når du er forkølet, vil være fornuftig«, siger han og opfordrer folk til at blive hjemme, når de er syge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Er du blandt andre, handler det om så vidt muligt at vaske hænder, hver gang du har pudset næse. Eller være opmærksom på, hvor du afsætter spor. Masker, som bruges meget i Japan, tror hygiejneeksperten dog ikke på, at man kan få danskerne til at påføre sig.

»Men det er en god ide at tage cyklen. Både fordi man undgår trængslen i toget, og fordi en god kondition i det hele taget styrker dit immunforsvar«, siger Allan Randrup Thomsen.

Bakterier hopper ikke på dig

Uanset hvor meget hensyn andre tager i den offentlige transport, i kantinen eller i storkontoret, er det først og fremmest én selv, der kan sørge for god hygiejne. Bakterier smitter nemlig ikke, når de sidder på hånden, men først, når man spiser, klør sig på næsen, gnider sig i øjnene eller eventuelt i et sår. »Bakterier skal jo flyttes fra A til B. De er ikke ondsindede og hopper på dig. Så det bedste du kan gøre, er at fjerne dem fra hænderne«, siger Lars Münter fra Rådet for Bedre Hygiejne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ En enkel måde at gøre det på, er at vaske hænder, hver gang du ’skifter scene’. Når du ankommer til arbejde fra S-toget, fra daginstitutionen og hjem, fra computeren og ned i kantinen. »Hvis du har været i haven og har jord på hænderne, ville du ikke gå i gang med at skære spegepølse uden at vaske hænderne. På samme måde skal du tænke, hver gang du går fra det ene til det andet. For selv om du ikke kan se det, kan hænderne være beskidte«, siger han.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden