Sundhed

Forskere maner frygt for børnevaccine i jorden

Der er ikke fare for epilepsi ved vaccine mod polio, stivkrampe og kighoste.

Sundhed

Børn har øget risiko for at få feberkramper lige efter den grundlæggende vaccination, de får over tre gange i løbet af det første leveår.

Men det har formentlig ingen indflydelse på, om barnet senere får så voldsomme og gentagne kramper, at det kan udvikle sig til invaliderende epilepsi, som der har været frygt for. Det viser en ny dansk undersøgelse blandt knap 380.000 danske børn.

»Der er en øget risiko for krampeanfald som følge af feber, den dag barnet vaccineres. Men set over en uge og på længere sigt er der ingen forskel på børn, der er vaccineret, og børn, der ikke er. Og undersøgelsen påviser ingen sammenhæng mellem brug af vaccinen og øget risiko for at udvikle epilepsi«, siger speciallæge i neurologi og klinisk farmakologi ved Aarhus Universitet Jakob Christensen, der er en af forskerne bag undersøgelsen sammen med kollegaen Yuelian Sun.

Har fjernet bivirknings-stof Undersøgelsen er den mest omfattende, der nogensinde er lavet på denne type vaccine på verdensplan, og resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of the American Medical Association. Alle danske børn tilbydes den femdobbelte grundvaccination, der beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hjernebetændelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den samlede vaccination blev indført i 2002 og var en forbedret udgave af tidligere vacciner, der var delvis adskilte. Den del, der beskyttede mod kighoste, var tidligere en separat vaccination forbundet med risiko for feberkramper. Der har også været antydet en forbindelse med epilepsi.

Nu bruger man en udgave, hvor man har fjernet flere af de stoffer, der kan udløse bivirkninger.

De midler, der sprøjtes ind, udløser mild feber, som normalt er ufarlig. Feberen kan i enkelte tilfælde give så voldsomme feberkramper, at børn bliver bevidstløse. De alvorlige feberkramper er sjældne, men optræder de over længere perioder hos børn, kan det skade hjernen og føre til sporadisk eller livslang epilepsi.

LÆS OGSÅ

Det er disse bivirkninger af den samlede vaccine i form af feberkramper og epilepsi, der nu er blevet kortlagt.

»Den tidligere kighostevaccination var forbundet med øget risiko for feberkramper. Det er en af årsagerne til, at det har været interessant at få viden om, hvorvidt den nye vaccine kunne forbindes med gentagne feberkramper og epilepsi. Og den kan vi altså nu frikende på det punkt«, siger Jakob Christensen.

Epilepsi er en sygdom, man kan være genetisk disponeret for, men den kan også opstå som følge af kraftig påvirkning af hjernen. Eksempelvis som følge af iltmangel under fødslen, eller hvis man slår hovedet. Langvarige feberkramper inden femårsalderen rammer en lille andel børn og er forbundet med øget risiko for epilepsi. Mellem 0,5 og 1 procent af en årgang får epilepsi. Men mange i en mild udgave, der kan behandles medicinsk.

Mange dropper vacciner
Men selv om vaccinen altså er helt frikendt, hvad angår epilepsi, er der stadig mange, som ikke lader deres børn få den. Omkring 10 procent af en årgang er ikke fuldt vaccineret med den store grundvaccine, oplyser afdelingslæge ved epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut, Peter Henrik Andersen.

Han ser derfor den nye undersøgelse som en vigtig bekræftelse på, at vaccinerne, der bruges i de store børnevaccinationsprogrammer herhjemme, generelt er meget sikre.

»Vi kan nu med ret stor sikkerhed sige, at bivirkningerne er små, og at der ikke er fare for at få epilepsi ved brug af denne vaccine. Og det er vigtigt, for vacciner er et lægemiddel, og så er der altid en risiko for bivirkninger, og der kan være nogle, som er sjældne, men alvorlige, og som derfor kun vil kunne afdækkes med omfattende undersøgelser som den her«, siger han.

Skyld i mæslingeepidemi

Tidligere påstande fra en britisk forsker om sammenhæng mellem autisme og den anden store børnevaccine MFR – mod mæslinger, fåresyge og røde hunde – har i høj grad medvirket til at afskrække folk fra at lade deres børn vaccinere. Og gjort det relevant at få mere viden om børnevacciner. Ikke mindst fordi der er en vis sammenhæng mellem autisme og epilepsi. Det er dog for længst afvist, at MFR skulle forårsage autisme. Men påstanden vakte stor opsigt omkring år 2000 og skabte mistro til MFR-vaccinen. Mellem 15 og 20 procent af en dansk årgang får stadig ikke MFR-vaccinen, hvilket til dels hænger sammen med, at deres forældre er skeptiske over for vaccinen. Ifølge professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Jens Lundgren, er frygten for MFR-vaccinen også et stort problem. »Så sent som fjor havde vi en større mæslingeepidemi Danmark, som skyldes, at en masse mennesker aldrig er blevet vaccineret mod det og dermed er sårbare over for den, selv om det kan give alvorlige komplikationer i visse tilfælde. Og denne gruppe udgør en voksende andel af befolkningen«, siger han. Denne MFR-skepsis påvirker også den generelle lyst til at få vaccinationer. Med den nye undersøgelse i ryggen kan de praktiserende læger bedre imødegå usikkerheden om vaccinerne. »Lægerne kan nu se forældrene i øjnene og sige, at de er ret sikre på, at de her vacciner ikke skader deres barn og giver epilepsi«, siger Jakob Christensen.









Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce