Danskernes motionsvaner er en af mange ting, der er blevet kortlagt i en ny database med facts om danskernes sundhed anno 2010.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Danskernes motionsvaner er en af mange ting, der er blevet kortlagt i en ny database med facts om danskernes sundhed anno 2010.

Sundhed

Danskernes sundhed er kortlagt

Ny database gør det let at sammenligne danskernes sundhed og sygelighed.

Sundhed

Hvor meget motion får vi? Hvor mange smøger suger vi i os? Og hvilke sygdomme lider vi af?

Det og et utal af andre informationer er nu blevet tilgængelige i en ny database, der bygger på den største kortlægning af danskernes trivsel og sundhed nogensinde.

Ansatte i kommunerne og sundhedsvæsenet og alle andre interesserede kan gå på opdagelse i det interaktive informationsmekka, der er spækket med data om danskernes sundhed og sygelighed fordelt på kommuner og regioner.

Danskerne ryger mindre
Oplysningerne i databasen stammer fra undersøgelsen 'Den nationale sundhedsprofil 2010 – hvordan har du det?', der blev gennemført af regionerne og samler besvarelser fra 180.000 danskere.

Den nationale sundhedsprofil viser, at der på landsplan er godt nyt på rygerområdet. Danskerne ryger stadig mindre og særligt færre unge ryger.

Men der er også dårligt nyt. Vi drikker stadig meget alkohol, spiser usundt og rører os for lidt. Mange af os bliver overvægtige, får forhøjet blodtryk og lever flere år med kronisk sygdom. Det koster både os selv og samfundet dyrt.

Klik dig ind på databasen her (eksternt link - åbner i nyt vindue)

»Sundhedsprofilerne er en vigtig værktøjskasse for kommunerne, som nu får mulighed for at tage initiativer i forhold til de udsatte grupper. En opgave der trænger sig på, fordi profilerne klart viser, at springet mellem dem, der er sunde og lever godt og længe, og dem der ikke gør, bliver stadig større«, forklarer Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith i en pressemeddelelse.

Grundlag for ny forskning
Kortlægningen giver ydermere et detaljeret billede af, hvad det er, der gør danskerne syge, og den viser, hvordan sundhed, trivsel og sygdom hænger sammen med for eksempel uddannelse og civilstatus.

Det er håbet, at kortlægningen af danskernes sundhed vil blive brugt flittigt i de kommende år. Både til øget samarbejde mellem kommuner og regioner, men også som grundlag for ny forskning.

Sundhedsprofilerne bliver opdateret næste gang i foråret 2013, hvorefter resultaterne vil ligge klar i starten af 2014.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden