Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Storforbruger. Victor Stubgaard er 17 år og har i perioder har et stort forbrug af energidrikke, som holder ham kvik og vågen, når han spiller computerspil om natten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter advarer: Energidrikke truer tænderne

Børn bør helt holde sig fra de koffeinholdige læskedrikke, pointerer fagfolk.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang var det Medova-tebrevet, der bød sig til, hvis man var udkørt.

I dag bliver energidrikke med navne som Red Bull, Monster og Burn i stigende grad brugt som brændstof af danskerne.

Salget af de koffeinholdige læskedrikke er mere end fordoblet på bare to år – fra 4 millioner liter i 2010 til 8,75 millioner liter i 2012. Det viser tal fra Nielsen ScanTrack Dagligvareindeks.

Forstyrrer søvnen
Energidrik med koffein kan give en forbigående følelse af mere energi. Men koffein i større mængder kan forårsage, at man bliver urolig, nervøs, irritabel og får svært at koncentrere sig. Man kan få mavesmerter, hovedpine og kvalme. Nogle bliver rastløse, andre får hjertebanken og muskelrystelser.

Andre igen får svært ved at sove ordentligt, når de har drukket energidrik. Og så kan man opleve en følelse af afhængighed af koffeinen, som kan gøre det svært at styre forbruget, oplyser Fødevarestyrelsen.

LÆS ARTIKEL Men også tandsundheden er truet, hvis man drikker meget energidrik. De fleste energidrikke indeholder store mængder sukker, men mange af dem har også en høj syrekoncentration, selv om de smager sødt. Energidrikke kan derfor både give huller i tænderne og syreskader på tandemaljen. »Når en drik eller en fødevare har en pH-værdi omkring 5, begynder den at opløse tandemaljen. Mange energidrikke er meget mere sure end det, og drikker man dem hyppigt, lægger man nærmest tænderne i et syrebad«, forklarer Dorte Jeppe-Jensen, tandlæge og odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen. Emaljen er det yderste og meget hårde beskyttende lag på tænderne. Syren i drikkene nedbryder emaljen. Skaderne er svære at se i et tidligt stadie, men kan udvikle sig, så emaljen knækker af og tænderne nedbrydes. Er emaljen først ætset, kommer den aldrig igen, og det kan koste dyrt at få udbedret skaderne.



»Sodavand, energidrik og andre syreholdige drikke er et stort problem for tandsundheden«, fastslår Dorte Jeppe-Jensen og henviser til en undersøgelse, hvor 20 procent af de unge i alderen 15 til 17 år havde syreskader på tænder – de fleste drenge.

»Vi har ingen grund til at tro, at problemet er blevet mindre udbredt – tværtimod«, siger Dorte Jeppe-Jensen.

Vil man drikke syreholdige drikke og passe på tænderne, gælder det om at få væsken forbi tænderne i en ruf:

»Lad endelig være med at sippe det i små slurke, så tænderne hele tiden er i et sukker- og syrebad. Og skyl altid efter med vand«, råder Dorte Jeppe-Jensen.

Forbudt i skoler
De fleste energidrikke, vi køber, bliver halet ud af kølemontrerne i kiosker og på tankstationer. Hos 7-Eleven er salget af energidrik 10-15-doblet de senere år, oplyser indkøbschef Morten Vedel fra 7-Eleven Danmark.

»Det er typisk noget, man køber, når man er på farten og har brug for ekstra energi her og nu. Energidrikkene rammer tidens trend, hvor man skal performe og være på hele tiden. Så er det fristende at ty til ekstra kraft for at kunne rumme alle kravene«, siger han.



Det stigende salg er godt hjulpet på vej af, at det i 2011 blev tilladt at sælge energidrik i dåser med 50 cl mod hidtil kun 25 cl.

»Vi så en tilsvarende voldsom vækst i forbruget af sodavand for nogle år siden, da de store flasker med 50 cl og 1,5 liter kom på markedet«, pointerer seniorrådgiver Jeppe Matthiesen fra Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.

Energidrikkene appellerer især til unge og yngre mænd, og producenterne gør meget ud af signalere noget smart, ungt og moderne. Også børn er draget af dåserne med ekstra energi i flydende form. Så meget, at en række skoler har indført forbud mod, at eleverne at medbringer energidrik i skolen.

»Det begyndte med, at nogle af de store elever drak energidrik i frikvartererne, og den tendens forplantede sig til de yngre elever. Men energidrikke er ikke for børn – det står sågar på dåserne. Derfor indførte vi sidste år et forbud mod drikkene i skolen – mest for at forebygge problemer og for at beskytte de elever, som har brug for ro omkring sig for at lære«, siger skoleleder Peter Thomsen fra Kerteminde Skole.

Mærket med småt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På flere andre skoler debatterer forældre børnenes tørst efter energidrikke på intranettet. De forældre, som siger nej til, at børnene bæller løs af Faxe Kondi Booster, Battery osv., har myndighedernes opbakning.

LÆS OGSÅ DTU Fødevareinstituttet rådgiver Fødevarestyrelsen i videnskabelige forhold og har – bl.a. på baggrund af den canadiske sundhedsstyrelses gennemgang af samtlige forskningsresultater vedrørende energidrikke – udpeget en række sundhedsrisici, der er knyttet til et højt indtag af koffeinholdige produkter blandt børn og gravide. Blandt dem er forøget uro, irritabilitet, søvnbesvær, angst og nedsat fødselsvægt. ’Højt koffeinindhold. Bør ikke indtages af børn eller gravide eller ammende kvinder’, står der derfor på drikkevarer, der er tilsat over 150 mg koffein per liter. Mærkningen blev indført i Danmark i 2011 og bliver obligatorisk i hele EU til næste år. Det kan dog være svært at få øje på de indskærpende ord, der står med ganske små bogstaver på de farverige dåser med energidrik. Lørdagsliv mødte tre drenge i alderen 11 til 13 år ved hylderne med energidrik i et supermarked på Amager og spurgte, om de havde set mærkningen, der fraråder børn at drikke energidrik. »Nej, det har vi aldrig set. Vi kigger kun på navnene, farverne og størrelsen på dåserne«, lød svaret. Forbrugerrådet mener, at mærkningen er central, men ikke kan stå alene: »Mærkningen skal være tydelig og klar. Derudover skal myndighederne informere om, at energidrikke ikke er til store mængder, og forældre skal tale med børn og unge om, at de ikke skal drikke mange energidrikke«, siger afdelingschef Mette Boye, Forbrugerrådet.















I Fødevarestyrelsen understreger levnedsmiddelkandidat Anne Scott, at børn ikke bør drikke energidrik, men at energidrikke ikke er farlige for voksne med et mådeholdent forbrug. Men det kan være en dårlig ide at blande energidrik og alkohol, da man mister følingen med, hvor fuld man bliver.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring og selvstændig sundhedsvejleder. Han betragter energidrik som en effektiv nødløsning, hvis man er ved at gå kold, f.eks. på en biltur.

»Det er da klart bedre at snuppe en energidrik end at køre galt. Og dåsen er mere praktisk at have liggende i handskerummet end en banan«, siger han.

Men bruger man energidrik som daglig doping, får man en masse tomme kalorier med meget koffein, og det fås sundere på andre måder:

»Hvis du har brug for mad, så spis. Og ønsker du effekten af koffein, så snup en kop kaffe eller te«, råder Per Brændgaard og tilføjer, at 95 procent af de voksne danskere er afhængige af koffein, især i form af kaffe.

»Koffein virker på samme måde, uanset om man får det fra kaffe eller energidrik. Man bliver afhængig af det på samme måde og får abstinenser, hvis man pludselig holder op: Det kan give ondt i hovedet, træthed og influenzalignende symptomer«, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Indkøbschef Morten Vedel fra 7-Eleven Danmark er overbevist om, at der vil komme mange flere varianter af energidrik på kioskhylderne.

»Vi har slet ikke set salget toppe endnu. I USA vrimler det med varianter og størrelser. De har f.eks. et bredt udvalg af mindre søde energidrikke, og dem kommer vi også til at se herhjemme«, forudser han.

Har man fået for meget koffein, er der kun en kur, og den hedder tid, oplyser overlæge Kim Dalhoff fra Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

»Lad tiden gå, så forsvinder symptomerne. Men får du voldsom hjertebanken eller ondt i brystet, skal du ringe til vagtlægen eller skadestuen«, siger han.
Research: Camilla Mejlvang

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden