Mørket har lagt sig over Ørestad på Amager i København.

Området omkring Ørestad Gymnasium plejer at ligge lidt øde hen fredag aften. Men ikke i aften. Med dåseøl og flasker i hånden valfarter gymnasieelever til deres skole opstemte og forventningsfulde til den såkaldte introfest, der især er til ære for de nye 1. g’ere.

Stod det til Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen, blev der ikke udskænket alkohol til elever under 18 år til fester på ungdomsuddannelserne.

DEBAT

En rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 97 uddannelsesledere, der repræsenterer 165 ungdomsuddannelser, viser dog, at kun et mindretal af uddannelserne følger anbefalingen.

Store fester uden mange voksne
Syv ud af ti svarer, at de ikke har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol.

»Vi anbefaler ungdomsuddannelserne, at de overholder den aldersgrænse på 18 år for udskænkning af alkohol, som gælder uden for skolerne (f.eks. diskoteker, red). Uddannelserne definerer festerne som private, og derfor kan de udskænke alkohol. Men festerne er meget store, og der er ofte ikke så mange voksne til at støtte og vejlede de unge«, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

Hun vurderer, at unge bliver udsat for »et massivt drikkepres« på ungdomsuddannelserne.

»Vi skal have ungdomsuddannelserne som medspillere, for forældre tør ikke kræve af deres børn, at de ikke drikker alkohol, når de ved, at det vil være forventningen til fester på gymnasiet«, tilføjer hun

Lægeformand ønsker forbud
Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen er enig.

»Danske unge har europarekord i at drikke sig fulde. Det er et så omfattende problem, at man skal sætte ind over for det med et forbud«, siger han.

Ørestad Gymnasium, hvor 800 elever skal feste, er et af de mange gymnasier, hvor alle må købe øl i baren.

»Heldigvis«, siger Tina Warnock på 17 år og kammeraten Lærke Jerris på 18.

De har lige været til ’opvarmning’, hvor de har drukket vin og vodka. Inden de slutter sig til den lange og højlydte kø ved gymnasiets indgang, skal den sidste dåseøl drikkes.

»Gymnasietiden er en fest. Jeg tror virkelig, at det vil ødelægge festerne, hvis dem under 18 år ikke kunne købe alkohol. Festen bliver ødelagt, hvis folk er ædru. Man ville ikke kunne holde promillen oppe«, fortæller Tina Warnock.

Alkohol er nødvendigt
Lærke Jerris smiler og nikker.

»Når man starter her, skal man gå her i tre år, og så har man brug for, at man kan lade facaderne falde. Og det kræver, at man får noget alkohol indenbords. Så kan man bedre snakke med alle. Jeg er ked af at sige, at det afhænger af alkohol, men sådan er det desværre«, siger hun.

INDLÆG FRA GYMNASIEELEV

Ifølge reglerne må ungdomsuddannelserne udskænke alkohol til unge under 18 år, så længe det er en privat fest kun for skolens elever. Til de fester, hvor eleverne må tage en ven med udefra, kræver det en alkoholbevilling fra politiet. Men Kit Broholm har svært ved at se, hvordan en fest med 500-1.000 unge kan være privat:

»Når der er så stort et antal unge mennesker og et så begrænset antal voksne, hvoraf flere er ansatte vagter, minder det meget mere om et diskotek end om det, jeg vil betegne som en privat fest«.

Elever: Vi drikker bare løs inden
I køen foran Ørestad Gymnasium er humøret højt. Rundt om bliver der rocket med til musikken, der stormer ud af bygningen, i takt med at svingdøren snurrer rundt, når folk lukkes ind én ad gangen af professionelle vagter.

En blanding af parfume, cigaretrøg og alkoholånde flyder rundt som lette skyer mellem eleverne, der bevæger sig i små ryk hen imod de tårnhøje vagter, der er iført blå T-shirts og en alvorlig mine.

Vurderer en af de 12 vagter, at eleverne er for fulde, bliver de ikke lukket ind. I stedet kommer de ned i kælderen og får behandling af de to samaritter, som vagtfirmaet har med. Bagefter bliver der ringet efter forældrene.

Sixpack drukket hjemmefra
Bagest i køen - og cirka et kvarters ventetid fra svingdøren - står Nima Pour på 18 år sammen med to kammerater, der alle har drukket en sixpack hver inden. Heller ikke her møder Sundhedsstyrelsens anbefaling forståelse.

»Folk ville bare drikke sig så fulde inden og håbe på, at de alligevel kunne komme ind. Og til festen ville jeg hundrede procent gå i baren for dem under 18 år.«, smiler Nima.

Også gymnasiets rektor, Allan Kjær, ser store udfordringer i at håndhæve en aldersgrænse på 18 år, ligesom han ser et problem i, at dem under 18 måske vil føle sig udenfor. I stedet ville han ønske, at alkohol helt blev forbudt - uanset alder - på gymnasierne. Det er nemlig sin sag at holde styr på 800 unge, der har drukket.

»Det bedste ville være, hvis politikerne ville tage det store skridt på linje med det, de har taget med rygeloven, og helt forbyde alkohol. Så tvinges vi skoler og elever til at agere i en verden, hvor alkohol ikke er udgangspunktet, og så er en diskussion om alkohol eller ej ikke en, vi skal have på skolerne«, siger han.

Rektoren understreger, at der er noget »principielt forkert« i, at offentlige dannelsesinstitutioner sender et signal til eleverne om, at det er okay at drikke i det omfang, som danske unge gør.

»Derudover er det absurd, at en akademisk lønnet lektor skal passe på de unge, der til fester ligger og brækker sig. Vi kommer i en absurd situation ved at skulle håndtere alkohol til fester«, siger han med henvisning til, at der altid er tre lærere til stede til festerne.

Politisk ømtåligt emne
Men hverken Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti eller Venstre ser grund til at indføre en aldersgrænse på 18 år.

»Der er en klar forskel på at være til fest på gymnasiet og ude i byen og købe alkohol. På gymnasiet er der lærere til at holde eleverne under opsyn. Den gældende lovgivning skal ikke strammes«, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

Problematisk, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

»Det er et politisk ømtåligt emne at røre ved, fordi det stikker dybt i den danske alkoholkultur. Vi har en kultur, der gør, at det accepteres, at unge drikker meget«.

Ingen vil komme
Heller ikke formanden for gymnasierne rektorforening, Jens Boe Nielsen, ser et behov for at lave en aldersgrænse.

»Der ville ikke komme nogen. Så kan vi lige så godt lade være med at holde fester. Intentionen er rigtig, men man skal huske, at der er voksne til stede til festerne. Vi risikerer også, at eleverne drikker sig i hegnet inden«, siger han.

Men det kan lade sig gøre at holde gode fester, hvor elever under 18 ikke må drikke. Det fortæller rektor på Skive Gymnasium Marianne Mide Michelsen.

»Vi har 900 elever på skolen, og der kommer 500-600 til festerne. Det er glade fester, vi holder, men kontrollerede fester, der har et godt ry«, siger rektoren.

Armbånd afslører alder

For tre år siden besluttede kommunen sammen med politiet og ungdomsuddannelserne i byen at indføre aldersgrænsen på 18 år. Reglen bliver håndhævet ved, at elever, der er over 18, får et armbånd på, der giver adgang til fadøl. Hvordan kan I administrere det? Køber eleverne ikke bare for hinanden?»Vi ved jo godt, at når der er tryk på i baren, kan vi ikke altid vurdere, om der kommer en ældre elev og køber til en yngre kammerat. Vi er ikke naive. Vi ved godt, at det kan ske. Men aldersgrænsen gør helt klart, at salget af alkohol til de yngste bliver begrænset. Det er altså værdifuldt«, siger Marianne Mide Michelsen. Inde i festsalen på Ørestad Gymnasium bevæger hundredvis af stiletter og gummisko sig hen over trægulvet, der giver sig i takt med lydbølgerne fra højtalerne. »Hey, sexy lady«, lyder omkvædet i en sang, der får horden af unge mennesker til at hyle begejstret i lyset af de blå og røde spotlights.

For nogle vil lørdag morgen rejse en masse spørgsmål. Hvad var det egentlig, der skete? For andre vil aftenen stå stjerneklart. Afhængig af promillen i blodet.