Usund livsstil hænger sammen med social ulighed, viser ny omfattende rapport om danskernes sundhed.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Usund livsstil hænger sammen med social ulighed, viser ny omfattende rapport om danskernes sundhed.

Sundhed

Uddannelse baner vejen for et langt og sundt liv

Stik imod politiske mål er lavtuddannede mere syge og trives dårligere end højtuddannede, viser en undersøgelse. Mest alvorlig er den sociale ulighed blandt storrygere.

Sundhed

Gennem årtier har skiftende regeringer gjort det til et særligt indsatsområde, at personer fra ringe kår skal leve et lige så sundt og langt liv som velstillede.

Men alligevel har borgere med lavere uddannelse stadig et markant dårligere helbred end danskere, der har siddet længst på skolebænken.

På flere områder er uligheden blevet større de seneste 23 år, til trods for at hensigten fra politikere og fagfolk er den stik modsatte.

Det fremgår af en rapport, Statens Institut for Folkesundhed udgiver onsdag.



»Vores resultater er desværre ret deprimerende«, siger forskningsleder Knud Juel, der er en af rapportens forfattere.

Samme ulighed Forskerne har undersøgt, hvordan danskernes helbred målt på 48 parametre har udviklet sig fra 1987 til 2010. Det er oplysninger om sundhed, livskvalitet, smerter, sygdomme, livsstil, brug af sundhedsvæsnet, ensomhed og arbejdsmiljø.

De data er koblet med deltagernes uddannelsesniveau, og den overordnede konklusion er, at personer med kortere uddannelser har det værre end højtuddannede på fire ud af fem parametre.



»Uligheden er stort set den samme som i 1987, og det er overraskende, når man tænker på, hvor mange politiske kræfter der er blevet lagt i at ændre det billede«, siger Knud Juel.

Når han læser rapporten, rynker øjenbrynene mest ved afsnittet om storrygere.

Det fremgår, at mens højtuddannede storrygere har trodset afhængigheden og lagt cigaretterne fra sig, fortsætter lavtuddannede med at ryge. Knud Juels bekymring bliver forstærket af, at uligheden er størst blandt de 25-44-årige, som gennem deres opvækst har været vidner til adskillige kampagner mod rygning.

»Kampagnerne har haft deres tid. Det er afgørende at hæve prisen på cigaretter. Hvis det for alvor skal slå igennem, bør priserne fordobles. Desuden skal forbuddet mod at sælge tobak til børn håndhæves langt skrappere end i dag«, siger forskningsleder Knud Juel.

Rygning vil være et problem længe endnu
Han får opbakning til en fordobling af cigaretpriserne fra forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, der beskæftiger sig med rygning på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

»Det er meget foruroligende, at den allerstørste sociale ulighed i rygning findes i den yngste aldersgruppe. Det fortæller mig, at vi vil se det her problem langt ind i fremtiden også. Det er sårbare unge, som er begyndt at ryge. Vi ved, at produktionsskoler og andre skoler, der tiltrækker børn af forældre med lav uddannelse, har været de rene kuvøser for udklækning af nye rygere«, siger Charlotta Pisinger.

Hun peger på, at de senere års politik har lagt ansvaret for livsstilsændringer over på borgerne, og det har ført til en udbredt holdning om, at det er folks egen skyld, at de ikke kan holde op med at ryge.

»De kortuddannede prøver at holde op med at ryge, men modsat de højtuddannede lykkes de ikke med det. De får ikke samme opmuntring og støtte fra omgivelserne«, siger Charlotta Pisinger.

Ulighed koster milliarder

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Dansk Sundhedsinstitut peger direktør Jes Søgaard på, at den sociale ulighed i sundhed koster samfundet milliarder af kroner.

En EU-rapport har undersøgt, hvad der kan spares, hvis den tredjedel med de laveste uddannelser var lige så sunde som den midterste tredjedel. Søgaard har med det udgangspunkt regnet ud, at der i Danmark kan spares 30 milliarder kroner i sundhedsvæsnet. LÆS OGSÅ »Der er slet ikke den lighed i sundhedsvæsnet, som vi ønsker. Vi kan også se det på dødeligheden. Når du har en kræftdiagnose, har du større chancer for at overleve sygdommen, hvis du har en høj uddannelse. Vi ved ikke hvorfor, men det hænger formentlig sammen med, at du så er bedre til hurtigt at omlægge livsstil og bedre til at presse på og få den bedste behandling«, siger Jes Søgaard. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger, at »den voksende ulighed i sundhed er et meget stort problem«.





Regeringen vil opsætte mål for, hvor sunde danskerne skal være om ti år, og et af målene vil være en begrænsning af uligheden i sundhed.

»Vi har hævet afgifterne på cigaretter, og jeg vil ikke afvise, at de skal hæves yderligere. Sammen med rygeloven er det de hårde tiltag; så har vi de bløde som eksempelvis Sundhedsstyrelsens kampagner. Men vi er nødt til at få nogle redskaber, der ligger imellem de to yderpoler«, siger sundhedsminister Astrid Krag.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden