Overvægt. Danske børn og unge spiser tomme kalorier i stor stil. (arkivfoto)
Foto: FINN FRANDSEN

Overvægt. Danske børn og unge spiser tomme kalorier i stor stil. (arkivfoto)

Sundhed

Børn spiser 30 procent flere tomme kalorier end for 18 år siden

Indtaget af slik, fastfood og sodavand er steget markant siden 1995.

Sundhed

Danske børn bliver tykkere og tykkere.

Det skyldes et alt for stort indtag af tomme kalorier, skriver DR Nyheder.

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der har gennemgået danske børns madvaner, viser, at det er de tomme kalorier, der er synderen.

LÆS OGSÅ

Børn spiser for meget fastfood
Børn og unge mæsker sig nemlig i burgere, sodavand, pizza og slik. Især i weekenderne går det løs med fastfooden. Faktisk er indtaget af slik, chokolade, saft, sodavand og fastfood steget med cirka 30 procent siden 1995.

Spiser man madvarer, der er fyldt med tommer kalorier, bliver man ikke nær så mæt. Derfor ender man ofte med at spise mere.

Det gælder for både fastfood, sodavand og slik, at indholdet af energi er dobbelt så højt som i gennemsnitlig kost.

Fødevarer med et højt indhold af fiberrige kulhydrater som for eksempel rugbrød mætter i længere tid. På den måde bliver mængden af mad mindre.

Sammenligner man æbler og chokolade, kan man for eksempel spise 1,2 kilo æbler og få den sammen energi som hvis man spiser blot 100 gram chokolade, skriver DR Nyheder.

Kostvaner grundlagt i barndommen

Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet har stået for gennemgangen af madvanerne.

»Gode kostvaner bliver ofte grundlagt i barndommen og er vigtige for at sikre en rask krop gennem hele livet«, siger han til DR Nyheder.

Han peger også på, at motion også har indflydelse på børns stigende udvikling af overvægt.

»Flere undersøgelser peger i retning af, at børn bevæger sig mindre i dag end tidligere«, siger Jeppe Matthiessen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden