RISIKO. 78 procent af personer med hyppig halsbrand havde forøget risiko for kræft, viser ny undersøgelse.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

RISIKO. 78 procent af personer med hyppig halsbrand havde forøget risiko for kræft, viser ny undersøgelse.

Sundhed

Hyppig halsbrand kan være et tegn på kræft

Amerikanske forskere antyder sammenhæng mellem sure opstød og kræft i struben.

Sundhed

De fleste danskere kender nok til sure opstød og halsbrand ind imellem.

Men hyppig halsbrand over længere tid kan være et tegn på kræft i svælget eller i strubehovedet.

Det viser et studie foretaget af forskere fra Brown Unversity i Providence, Rhode Island, i USA.

DOKUMENTATIONLæs artiklens abstract her ( eksternt link - på engelsk)

Forskerne undersøgte 631 patienter. Heraf havde de 468 fået konstateret kræft i svælget og 163 led af kræft i strubehovedet.

Der ud over blev 1.234 personer raske personer brugt som kontrolgruppe.

Ifølge en videnskabelig artikel om undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Cancer Epidemiology Biomarkers & Prevention, fandt forskerne frem til, at der var en forøget kræftrisiko hos 78 procent af de forsøgspersoner, som havde klaget over hyppig halsbrand, på trods af at de hverken røg eller drak meget.

Ved hyppig halsbrand kan der være tale om en såkaldt refluks. Det er en tilstand, hvor de muskler, der skal lukke af for den øvre mavesæk, ikke fungerer ordentligt. I stedet kommer der surt maveindhold op i spiserøret.

»Tidligere studier af refluks og kræft i halsregionen har resulteret i nogle blandede resultater«, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, Ph.D. Scott M. Langevin fra Brown University, og fortsætter:

»Men de fleste af disse studier havde enten få deltagere eller blev ikke justeret for forstyrrende faktorer. Vores undersøgelse er en stor, befolknings-baseret undersøgelse med stærke parametre, der kraftigt antyder en sammenhæng mellem hyppig halsbrand og kræft i svælg eller strubehoved«.

Undersøgelsen viste samtidig, at syreneutraliserende midler havde en positiv effekt og reducerede kræftrisikoen med 41 procent.

Langevin og hans forskerteam mener dog, at der skal flere undersøgelser til, førend de syreneutraliserende midlers positive effekt helt kan dokumenteres.

/AE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce