Bedragerifrygt. Reglerne er indviklede når det kommer til ældreog deres kærester, mener Ældresagen.
Foto: JACOB EHRBAHN

Bedragerifrygt. Reglerne er indviklede når det kommer til ældreog deres kærester, mener Ældresagen.

Sundhed

Ældre er bange for konsekvenserne ved at få en kæreste

Frygten for at blive stemplet som social bedrager hæmmer ældre.

Sundhed

Frygten for at blive stemplet som social bedrager, fordi man spiser og sover sammen med en kæreste, er blevet så stor, at den ligefrem hæmmer borgernes liv, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Der er skabt så meget usikkerhed, at det er nødvendigt at præcisere og forklare reglerne tydeligt – både for borgerne og sagsbehandlerne. Reglerne skal naturligvis overholdes, men de skal jo ikke skræmme og hæmme folk«, siger socialminister Karen Hækkerup (S) om de læse let-vejledninger, som ministeriet udsender mandag.

I jagten på socialt snyd har mange kommuner indrettet sig med særlige kontrolgrupper, som holder øje med, om pensionister og enlige forsørgere nu også er reelt alene. Ministeren fastholder, at der skal være en hård kurs mod socialt bedrageri.

»Samtidig skal borgernes retssikkerhed være i orden, og der har været eksempler, hvor man undrer sig over, at det overhovedet er blevet en sag. Derfor er vejledningerne også beregnet på sagsbehandlerne«, siger hun til Jyllands-Posten.

I Ældre Sagen møder rådgiverne usikkerheden hos pensionister, hvis indkomst afhænger af, om de er enlige eller samlevende.

»Vi får mange henvendelser fra ældre, som er bange for konsekvenserne, hvis de finder en ven og ses med vedkommende – måske hjælper til hos hinanden eller rejser sammen. Det er et problem, når reglerne er så indviklede, at bekymringen for at overtræde dem forhindrer mennesker i at leve det liv, som de gerne vil,« siger jurist Ingrid Stokholm Lauridsen fra Ældre Sagen til Jyllands-Posten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden