Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

Knæk-og-bræk. At knække fingre skader ikke leddene, siger overlæge og professor Peter Junker.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Fingerknæk er både ufarligt og unødvendigt

Det er en myte, at fingerknækning giver gigt på langt sigt.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fingerknækning. En lige dele elsket og hadet disciplin .

Elsket af dem, der nyder at frembringe den forløsende lyd fra hændernes indre, og hadet af dem, der sidder ved siden af med gåsehud og ondt alle vegne ved tanken om overbelastede led.

Fingerknækkerne bliver ofte bedt om at lade være med at dyrke deres vane med henvisning til at manøvren kan medføre gigt. Men det udsagn er der ikke hold i, lyder det fra professor i reumatologi på Odense Universitetshospital, Peter Junker.

»Det er en vandrehistorie, at fingerknækning er farligt og fører til gigt. Selvom knækkene kan lyde dramatisk, er det et ganske harmløst fænomen«, siger han.

Sporadisk undersøgt
Den knasende lyd i leddene, når man 'knækker' dem, er hverken et resultat af en overbelastning af leddene eller af knogler, der gnider mod hinanden. Den opstår, fordi man overstrækker leddene og på den måde skaber et undertryk i ledhulen.

Undetrykket medfører, ledvæskens ilt, kvælstof og kuldioxid frigøres og samles i små bobler, der giver den knasende lyd, når de brister.

»Overstrækningen skader hverken brusken eller ledkapslen«, siger Peter Junker.

Effekterne af fingerknækning er imidlertid kun sporadisk undersøgt af forskere, der dog alle kommer til de samme konklusioner. I et studie blev forekomsten af slidgigt hos 74 midaldrende fingerknækkende mænd og kvinder sammenlignet med 226 kontrolpersoner, og der var ikke tegn på, at den knækkende vane har en langtidseffekt.

En amerikansk læge publicerede i 1998 et usædvanligt langvarigt forsøg, han havde udført på sig selv. Igennen 50 år havde han to gange dagligt knækket fingrene på sin venstre hånd - i alt cirka 36.500 gange.

Hans højre hånd knækkede han aldrig, og den kunne derfor fungere som 'kontrolhånd'. Og trods de mange tusinde knæk viste ingen af lægens hænder tegn på påviselig slidgigt. Det utraditionelle studie gav ham i øvrigt den "alternative nobelpris", der hvert år uddeles til en forsker der kan »få folk til at trække på smilebåndet og derpå reflektere«.

En dårlig vane
Som at tromme i bordet Der er dog også godt nyt til dem med fingerknæknings-aversioner. Ifølge Peter Junker lader beviset for vanens gavnlige effekt nemlig også vente på sig.

»Det ser ikke ud til, at fingerknækning forbedrer folks fingerfærdighed«, siger Peter Junker.

»Egentlig er det vel bare en afslapningsmanøvre. En dårlig vane, på linje med når folk sidder og trommer i bordet, når de keder sig. Så man kan vel med god ret bede folk lade være«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden