Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grafik: Jens Mørch.

Grafik: Jens Mørch.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Og hvad er så egentlig farligst i dit liv?

Nu er den her: Den hidtil mest ultimative guide til, hvad der reelt er farligt at foretage sig. Men den skal tages med en hel del salt, indrømmer forfatteren bag - der selv stadig spiser bacon trods kræftrisiko.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er farligt at leve, for på et tidspunkt holder du op med det. Men selv om døden kommer til os alle, kan du faktisk godt gøre noget, så det bliver mere sandsynligt, at du lever længere og bedre.

De hidtil mest præcist udregnede rettesnore findes i den nye bog ’The Norm Chronicles’.

Her har den britiske videnskabsjournalist Michael Blastland sammen med professor i statistik David Spiegelhalter fra Cambridge University pløjet sig igennem al eksisterende viden om, hvad der forlænger og forkorter livet – og hvad risikoen egentlig er for at dø ved forskellige former for ulykkestilfælde.

»Tro ikke på avisen« »Tal og statistikker er ikke endelige beviser, men de kan hjælpe dig i den rigtige retning – hvis du altså ønsker det«, pointerer David Spiegelhalter i en e-mail til Politiken.

En af hans og Blastlands væsentligste pointer er, at du ikke skal tro ret meget på, hvad der står i avisen – i hvert fald ikke tabloidoverskrifterne om, at kaffe den ene dag kan forebygge kræft og den næste dag kan udløse kræft.

De modstridende meldinger skyldes primært, at der er tale om forskellige former for kræft, og samlet set vil to-tre kopper kaffe om dagen ifølge de to forfatteres databasekørsler forlænge livet med cirka et år for personer over 35 år.

LÆS ARTIKEL

På samme måde kan man heller ikke kategorisk sige, at alkohol er livsforkortende. For det første glas rødvin forlænger livet, mens de efterfølgende forkorter det.

Ikke overraskende er det værste, du kan gøre her i Danmark, hvis du søger et godt, langt liv, at ryge mere end 15 cigaretter per dag; det koster cirka syv et halvt års levetid. Men faktisk kan du skære næsten dobbelt så mange år af livet ved at flytte til Rusland som barn og leve, som man nu gør der.

Det bedste er at spise mere frugt og grønt, mens motion også boner pænt ud på den positive side. Her er det dog primært de første 20 minutters moderat daglig motion, som gør en forskel. De giver dig nemlig cirka to år mere, mens de efterfølgende 40 minutter kun forlænger livet med et halvt år.

Og løbere bør måske bide mærke i, at en times løb om dagen forlænger livet med halvanden time, men hver efterfølgende 20 minutter forlænger kun livet med 20 minutter. Du får altså det samme tilbage, som du giver.

Løber du rigtig langt, bliver det efterhånden ret risikofyldt. Risikoen for at dø under eller lige efter et maratonløb er næsten lige så stor som ved at hangglide – og mere end dobbelt så stor som risikoen ved at bestige bjerge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Syv år er den sikreste alder
Det leder os fra det almindelige, langvarige slid på kroppen og til de abrupte ulykker, som kan dræbe væsentligt før tid. Her flugter vores forestillinger om fare slet ikke med statistikkerne. Et godt eksempel er, når det gælder vores børn.

I barnets allerførste leveår er der faktisk grund til at være nervøs: Her er risikoen for at dø som følge af blandt andet fatale infektioner lige så stor som ved at køre næsten en halv million kilometer på motorcykel – der ellers er det suverænt farligste transportmiddel (hvor fly og tog er de klart sikreste).

LÆS OGSÅ

Men derefter falder risikoen brat. Så når mange forældre her efter sommerferien nødig vil sende deres små skolebørn ud på en fodgængertur, kan The Norm Chronicles henvise til, at det i England og resten af den vestlige verden statistisk set er netop syv-årige, der har allerlavest risiko for at dø af et ulykkestilfælde.

For eksempel var der i England og Wales i 2008 næsten halvanden million 5-9-årige piger. 137 af dem døde, syv i trafikulykker, heraf var en enkelt fodgænger. Til sammenligning dør der hvert år fire børn ved at blive kvalt i snore til gardiner og persienner. Hospitaler farligere end krig


Professor Spiegelhalter kan dog godt forstå forældres frygt for en skrupelløs bilist – eller kidnapning for den sags skyld.

»Det er kun naturligt, at grusomme enkeltsager fra medierne forstyrrer vores fornemmelse for de reelle odds. Især når det gælder vores værste mareridt; at der skulle ske noget alvorligt med vores børn«, medgiver han.

Det er samme mekanisme, der gør, at de fleste af os gyser mere ved tanken om tornadoer end ved tanken om astma. Astma optræder sjældent som dræber i nyhedshistorier, selv om risikoen for at dø af astma reelt er mere end 20 gange højere end for at dø i en tornado – også i et tornadoramt land som USA.

LÆS OGSÅ

Det spektakulære er i det hele taget mere egnet til at fremkalde frygt end det mere dagligdags. Et andet godt eksempel fra bogen er, at kropsskanninger, der ellers skulle redde os fra ondartede svulster og andre livstruende sygdomme, rent faktisk giver os lige så meget radioaktiv stråling, som hvis vi havde stået 2,5 km fra atombomben i Hiroshima i 1945.

På samme måde kan man sige, at det er farligere at komme på hospitalet end at være soldat i Afghanistan. I hvert fald har en britisk hospitalspatient næsten dobbelt så stor risiko for at dø af fejlbehandling eller anden sikkerhedsbrist, som en britisk soldat havde for at blive dræbt på en Afghanistan-mission i en højrisiko-periode.

Endnu større er risikoen ved at føde; også selv om den i et vestligt land er næsten ti gange så lille som i verden generelt.

Det måske allerbedste eksempel på mismatch mellem fornemmelser og reel risiko er slanger og stiger. Mange mennesker i vestlige lande er bange for slanger, selv om der kan gå år imellem dødsfaldene. De færreste er bange for stiger, selv om der hvert år mellem 2005 og 2010 var gennemsnitligt mere end 50 fatale fald fra stiger blandt de 21 millioner mænd i England og Wales. Følelsesapparat fra stenalderen

Her i Danmark kan psykolog og fobiekspert Eivind Johansen sagtens nikke genkendende til, at de ting, vi opfatter som farlige, faktisk er langt sikrere end de ting, vi opfatter som sikre. »Havde frygt været perfekt tilpasset alle situationers faktiske risiko, ville frygt og angst kun være gavnlige. Men der opstår et misforhold på grund af vores oplevelse af risikoen«, forklarer Johansen. LÆS OGSÅ



Han peger på, at vi fra evolutionens side er udstyret med en større tilbøjelighed til at opleve visse situationer eller objekter som farlige: For eksempel højder, indelukkede områder, slanger, fugle, hunde, edderkopper, insekter, rotter og endog mus. Men rigtig mange af de situationer, der gjorde det sværere for vores forfædre at føre deres gener videre, er ikke længere farlige. Frygten ligger imidlertid stadig dybt i mange af os.

»Modsat er der få, der er bange for biler, for at glide på badegulvet, få elektrisk stød eller de mange andre ting, som faktisk er farlige for os i det moderne samfund. Vi er så at sige udstyret med et følelsesapparat, der er tilpasset stenalderen«, forklarer Eivind Johansen.

Han tilføjer, at individuelle forhold kan forvrænge oplevelsen af risiko, ikke mindst tidligere negative personlige erfaringer; for eksempel når en hund har været truende eller har angrebet.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Johansen mener grundlæggende, at en bog som The Norm Chronicles er »en rigtig god idé, fordi den kan bidrage med information, som kan gøre det muligt for folk mere realistisk at vurdere den risiko de udsætter sig selv for«.

Men hvad med forfatteren selv? Har professor Spiegelhalter ændret noget efter at have beregnet alle de risici?

»Efter at have set på dataene vil jeg ikke køre på motorcykel, jeg tager hjelmen på under skiferier, og jeg foretrækker at tage toget frem for bilen. Jeg har skruet op for friske grøntsager og ned for det røde kød, især grillkødet«.

»Men jeg er altså ikke noget dydsmønster, for eksempel vil jeg trods den øgede kræftrisiko ikke undvære min højkvalitets-bacon«, fortæller han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden