Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 SIMON JEPPESEN/Jyllands Posten
Foto: SIMON JEPPESEN/Jyllands Posten

Etablering. Børn er noget der kommer efter uddannelse. Sådan tænker mang e i hvert fald. (arkivfoto)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver anden er opdraget til at vente med at få børn

Ikke siden 1987 er der blevet førdt færre børn per kvinde i Danmark.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag en uddannelse, nyd det frie liv og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Du kan altid stifte familie bagefter.

Sådan tænker mange om rækkefølgen af nogle af livets kardinalpunkter. Det skyldes formentlig, at det er det, vi får at vide hjemmefra.

I hvert fald siger lige knap 50 procent af de 20-60-årige ja til spørgsmålet: »Er der i din familie en opfattelse af, at det er bedst at vente med at få børn, til efter man har fået en uddannelse«.

Det viser en måling blandt 1.081 respondenter udført af Analyse Danmark for Dansk Fertilitetsselskab, Sex og Samfund og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

33 procent af deltagerne siger nej, og 17 procent svarer ’ved ikke’.

Det laveste fødselstal siden 1987 Formand for Dansk Fertilitetsselskab og leder af Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe ville ønske, at folk lærte deres børn noget andet.

»Rådet om at vente var jo smaddergodt i gamle dage, hvor en kvinde ikke måtte komme i ulykke, for så ville hun aldrig få en uddannelse. Sådan er det bare ikke mere. Vi har glemt at virkelighedstjekke det råd, og det har fået ny betydning, fordi kvinder i dag tager meget lange uddannelser. Hvis man først skal gå på universitetet og bagefter have et par år på karrierestigen, så kommer man ud på den anden side med en biologi, som er for nedadgående. Vi spænder reproduktionselastikken for hårdt«, siger han.

Sidste år var det danske fødselstal det laveste siden 1987. Danske kvinder er nu nede på at få 1,7 barn i gennemsnit – et godt stykke fra de 2,1, der skal til for at opretholde befolkningens størrelse.

Det gør os i stigende grad afhængige af indvandring i de perioder, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft. Og tallet dækker over, at mange danskere får færre børn, end de ønsker – eller slet ingen.

Men mange fertilitetsproblemer kunne undgås, hvis vi kom tidligere i gang. Og det er ikke kun en politisk opgave at få fødselstallet op, mener Søren Ziebe:

»Det handler også om, hvad vi siger til vores store børn. Vi siger: Kom nu ud at rejse, nyd livet, og hav det sjovt, mens du kan. Som om livet slutter, når man får børn. Vi taler det ned, men det er jo også fantastisk sjovt at have en familie«.

Det kan desuden være en fordel for karrieren at komme tidligt i gang, vurderer professor i arbejdsmarked og velfærd ved Roskilde Universitet Bent Greve.

»Hvis man kommer ud efter en lang uddannelse som relativt gammel, uden børn og måske uden særlig erhvervserfaring, kan man frygte, at arbejdsgiverne tænker: Vi risikerer at løbe ind i en graviditet om kort tid, hvis vi ansætter hende«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det haster ikke for lavtuddannede

Bent Greve mener, at det opdaterede råd om at få børn under uddannelsen, er mindre vigtigt for dem, der tager en kort eller mellemlang uddannelse. »Hvis man for eksempel bliver håndværker eller tager en akademiuddannelse, kan man være færdig, når man er i begyndelsen af 20’erne. For dem gør det nok ikke så meget, at de først får børn, når de er færdige og har haft et par år på arbejdsmarkedet«, siger professoren. LÆS OGSÅ Og så er der dem, hvor formaningen om at vente med at få børn, indtil de har gjort en uddannelse færdig, fortsat kan være relevant. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremlagde for nylig et notat, der viste, at en pige, der får barn, før hun fylder 18, reducerer sin chance for at få en ungdomsuddannelse med 45 procent. Bliver hun mor som 18-23-årig, forringer hun sine chancer med 30 procent. I Mødrehjælpen møder de en del af disse kvinder, som også bærer på andre risikofaktorer. »De er vokset op i vildt ustabile hjem måske præget af vold, mange flytninger og afbrudte skoleforløb. Når de så også får et barn, kræver det disciplin og struktur at tage en uddannelse, og det kan være særlig svært, fordi de ofte har mere porøse netværk end andre. Hvis barnet for eksempel er sygt, har man ingen til at passe det, og så kommer man ikke i skole«, forklarer direktør Mads Roke Clausen.











Han fremhæver, at Mødrehjælpen faktisk har succes med at hjælpe kvinderne til at gennemføre en uddannelse trods det tidlige moderskab. På foreningens kollegium Alexandrahjemmet gennemfører 83 procent som minimum en ungdomsuddannelse.

»Vi er glade for alle børn, der bliver født, og alle kan gennemføre en uddannelse, hvis de får den hjælp, de har brug for«, siger Mads Roke Clausen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden