Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Håndvask. Elev Maria Andersen får målt bakteriemængden på sine hænder af sundhedsplejerske Zorana Hougaard. Maria har spist pomfritter, og det udløser et højt bakterietal – bakterier, der nemt havner på hendes iPhone.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Beskidte telefoner og tablets spreder årstidens sygdomme

Vi tog med en sundhedsplejerske i en 9.-klasse, der skal lære at holde udstyret rent.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har dem efterhånden næsten alle sammen. Vi holder dem i hånden langt oftere, end vi fletter fingre med kæresten eller lukker næven om vores børns bløde hænder. Smartphones altså.

Derfor er det heller ikke overraskende, at alle på nær én elev rækker hånden op, da sundhedsplejerske Zorana Hougaard spørger ud i 9. klasse på Toftehøjskolen i Ølstykke i Nordsjælland, hvor mange der ejer en iPhone.

LÆS ARTIKEL

»Man bruger den jo hele tiden«, siger en af pigerne.

»Jamen, må jeg så spørge, hvor tit I gør dem rent?«, lyder det fra Zorana Hougaard.

Først er der stille, mens teenagerne tænker sig om.

»Aldrig!«, lyder det så nærmest samstemmende fra klasseværelset, som er fyldt af langhårede piger med mascara og spinkle fyre, der snakker i munden på Zorana Hougaard.

»Hvorfor ikke?«, vil sundhedsplejersken vide.

»Jamen, det tænker man bare ikke over«, siger en af pigerne.

Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne er det langtfra kun i klasseværelset i Ølstykke, at ingen er begyndt at tænke over, at de elektroniske dimser, vi i stigende grad fedter løs med og deler i flæng, faktisk samler rigtig mange bakterier.

Som en del af kampagnen Hygiejneugen 2013 har rådet fokus på, at vi skal lære, at vores lækre elektroniske udstyr langtfra er så rent, som det ser ud, og at det skal rengøres regelmæssigt.

Især nu, hvor efterårets regnskyl og vindstød holder os inden døre, så vi bruger mere tid under et tæppe i hjørnet af sofaen, hvor vi kører fingrene rundt på tablets og telefoner.

»Der kan sidde nogle af de meget smitsomme tarmvira og bakterier på touchskærme, tastaturer og computermus, for eksempel den slags, der giver roskildesyge«, siger kommunallæge og næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne Claus Malta Nielsen.

Smartphonen med på toilettet
De mest almindelige bakterier på hænder og gadgets er streptokokker og stafylokokker, og dem kan vi smitte hinanden med, hvis vi bruger det samme elektroniske udstyr. Oftest giver de bakterier mere almindelige sygdomme som halsbetændelse og diarré.

»En af de hyppigste skader ved mobiltelefoner er, at de tabes i toiletkummer. Det tyder jo på, at de er med på toilettet. Og tingene er ikke renere end der, hvor de har været«, siger Claus Malta Nielsen for at understrege, at der også kan sidde colibakterier på vores smartphones, som vi lader andre bruge til at bladre i vores billeder eller spille spil på.

Samtidig viser tre nyere undersøgelser fra både skoler og hospitaler, at kun omkring 45 procent af danskerne vasker hænder med vand og sæbe efter toiletbesøg.

Derfor skal vi vænne os til, at selv om vores dyre gadgetskærme funkler og ser rene ud, kan de være urene, og det samme er vores hænder, når vi har brugt skærmene, siger han. Derfor skal de vaskes, hvis man bagefter skal i gang med for eksempel at snitte grønt til aftensmaden eller smøre creme i ansigtet.

»Deler man en tablet derhjemme, så få en god rutine med at få den gjort ren. Og bliv opmærksom på, at man ikke bruger den, når man laver mad eller spiser«, siger Claus Malta Nielsen.

Elektronik kan ikke pøses over med vand og sprit, men ved at tørre telefoner, tastaturer, mus og touchskærme af med en klud, som er hårdt opvredet i vand med lidt almindeligt rengøringsmiddel, kan mængden af smittestoffer reduceres betragteligt.

Fingerfedt er bakteriefoder
»Vasker I hænder, når I har været på toilettet?«, spørger Zorana Hougaard teenagerne i 9. klasse på Toftehøjskolen.

»Ja!«, lyder det prompte fra lokalet – hvad tror hun selv, lyder det tavse udbrud, der ligesom hænger i luften.

»Hvad med, når I har spist?«, følger sundhedsplejersken op, og eleverne tænker lidt hver for sig og ser rundt på hinanden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Næ, eller måske nogle gange«.

Zorana Hougaard peger på en lyshåret pige, der sidder med et par lyserøde silikonenegle nede i et toastpapir med ketchup og kartofler. Mon hun kunne finde på at sidde med sin iPhone, imens hun spiste? Maria Andersen, der er 14 år, nikker. Jo, det kunne sagtens ske, også med en venindes telefon.

»Ja, de kartofler smager dejligt. Men der er fedt på, og det er guf for bakterierne, så er der også mad til dem. Når din iPhone kommer ned i mørket og varmen i din lomme, kan de rigtig formere sig«, siger Zorana Hougaard, og klassen griner, mens væmmelsen trækker grimasser i deres ansigter.

Urene børnehave-iPads
I Egedal Kommune, hvor Toftehøjskolen ligger, håber man, at bliver de unge opmærksomme på, at deres udstyr er urent, og overvejer de rengøring, smitter det af hjemme i familierne.

»Vi kan se, at man mere og mere deler elektronik. Man rører ved det samme, men har glemt at tænke hygiejne ind«, siger Nina Rasch, leder af sundhedstjenesten i Egedal Kommune.

Sundhedsplejerskerne i kommunen fik især en øjenåbner, da de kom ud i daginstitutionerne, som i stigende grad bruger iPads som pædagogisk redskab, men hvor de færreste har tænkt på rengøring.

»Vi ved, at sygefravær hos både børn og pædagoger kan nedbringes, hvis de får brudt deres smittekilder. Derfor er det vigtigt at få den her dialog omkring rengøring af elektronik«, siger Nina Rasch.

På tide at tænke på rengøring

I 9. klasse har Zorana Hougaard fundet et lille apparat frem, der måler lyset fra et protein, som er i alle bakterier. Det er samme slags, som fødevareindustrien bruger til at sikre, at den mad, vi køber, ikke er forurenet. Måleenheden hedder RLU, relative light units, forklarer sundhedsplejersken, og på hospitaler må der maksimalt være 200 RLU. Hjemme og i klassen er alt mellem 200 og 500 RLU i orden.

Hun fisker fugtede vatpinde ud af små hylstre og kører én hen over et tastatur og en anden over en af drengenes iPad. Vatpinden kommer tilbage i hylsteret og ind i apparatet, der efter 15 sekunder viser RLU-niveauet på en skærm.

Både tastatur og iPad er rene. Meget renere end en computermus i 2. klasse, som hun målte til 1.000 RLU for en time siden. Zorana Hougaard roser eleverne, men giver ikke op. Hun kaster sig over Maria Andersens pomfritfingre og iPhone.

»Min iPhone er aldrig blevet gjort ren. Hvis skærmen er fedtet, tørrer jeg den af med et stykke papir eller bare i tøjet«, siger Maria, imens Zorana Hougaard bruger én vatpind i håndflade og under neglene og en anden på telefonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»489 RLU på telefonen«, siger sundhedsplejersken og råder Maria til at få den gjort ren, mens klassen venter på resultatet fra hænderne.

»818!«, udbryder den dreng, der først aflæser apparatet, og klassen griner, så det runger.

»Jeg tror vist lige, at jeg skal ud og vaske hænder«, smiler Maria Andersen og går på toilettet, imens Zorana Hougaard finder endnu en iPhone, som hun måler til 750 RLU.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden