Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FEDT. Hospitalernes afdelinger ved ikke nok om, hvordan man ernærer patienterne, og derfor skal der ansættes flere diætister, mener køkkenchefer.
Foto: FALS SIMON

FEDT. Hospitalernes afdelinger ved ikke nok om, hvordan man ernærer patienterne, og derfor skal der ansættes flere diætister, mener køkkenchefer.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Køkkenchef: »Det er op ad bakke at blive taget alvorligt«

28 køkkenchefer mener ikke, hospitalsmad og ernæring får nok opmærksomhed.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er tandsmør på laksemadderne og rigeligt med fløde i kartoffelmosen i Rigshospitalets centralkøkken. Køkkenpersonalet hælder litervis af fløde i sovsen og en god skefuld smør på panden, inden de steger.

Der bliver blandet fedt i alle sprækker i maden og talt ekstra kalorier i det madprogram, de har døbt 'Superkost'. Det er et program, som centralkøkkenets ernæringsfolk har udviklet til underernærede patienter, fordi de - modsat hvad mange tror - ikke skal have bønner og broccoli. De skal fedes op med proteiner og fedt.

Det er der ikke nok viden om på hospitalsafdelingerne i Danmark ifølge køkkenchef Anne-Lis Olsen. Hun har med 27 andre køkkenchefer og Kost & Ernæringsforbundet udarbejdet en række anbefalinger til at sætte mere fokus på kost og ernæring i sygehusvæsenet.

»Patienter skal spise af den omvendte kostpyramide. Hvor raske folk skal spise masser af frugt, grønt og brød, skal patienterne spise masser af protein og fedt«, siger køkkenchef på Rigshospitalet, Anne-Lis Olsen .

Kaloriebomber De underernærede patienter på 'superkost' bestiller mad ved at ringe direkte til køkkenet og vælge retter fra et lime-grønt menukort. De kan få spanduaere til morgenmad, cocktailpølser i baconsvøb som formiddagssnack og æblekage med flødeskum til aftenkaffen.

De skal også gerne have en fed fisk til frokost, hvis køkkenpersonalet kan lokke de tynde mennesker til at spise mere. Det lyder ulogisk, at det er, hvad der skal til for at gøre syge raske.

Derfor bliver der ikke givet den rigtige mad på alle landets hospitaler, siger køkkencheferne. Derfor vil de ansætte ernæringsfaglige chefer og lave madplaner til alle patienter.

»Vi bliver tudet ørene fulde med, hvilke madvaner vi skal have, og de vaner tager vi med ind på hospitalet. Derfor tror mange patienter, at de skal spise sundt på hospitalet, men det skal de faktiske ikke, når de er syge«, siger Anne-Lis Olsen.

»Man skal spise rigtig sundt for at forebygge, at man bliver syg, men bliver man syg, skal man gøre noget andet«.

Hun mener, at maden bliver nedprioritet til fordel for den medicinske behandling, og at det er en fejl, fordi kosten hjælper patienterne til at blive raske hurtigere.

»Der er lavet undersøgelser, som viser, at hvis man får den rigtige mad, så kommer man hurtigere ud af sygesengen«, siger Anne-Lis Olsen.

Overlæge søger flere ressourcer

De underernærede patienter lider typisk af kræft, da mange af dem mister appetitten, når de er i strålebehandling. Tidligere i år skrev Politiken, at 40 procent af alle patienter på landets hospitaler er underernærede, og underernæring er skyld i, at patienter i gennemsnit er indlagt 3,4 dage mere, end det ellers ville være nødvendigt for dem.

Derfor bliver en stor del af den ekstra fede mad på Rigshospitalet sendt op til onkologisk afdeling. Der sidder overlæge Hans von der Maase og hilser et større fokus på ernæring velkommen. Ifølge ham er kost og ernæring allerede er en naturlig del af behandling og pleje på afdelingen.

»Under en kræftbehandling kan ernæring være helt afgørende, så ind imellem er ernæring på sin vis ligestillet med behandlingen. For hvis ikke ernæringen er på plads, vil patienten ikke kunne genenmføre behandlingen«, siger han.

Hans von der Maase mener ligesom køkkencheferne, at der er brug for diætister på hospitalerne.

»I ernæringsaspektet kan vi godt bruge hjælp fra eksperter på området. Vi får allerede på nogle områder hjælp fra en diætist, men det vil vi gerne have udvidet. Læger og sygeplejersker fokuserer på ernæringsaspektet, men jeg vil sætte pris hvis vi kan få tilført yderligere ressourcer i form af "eksperter" på området«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden