Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Skægboom. Justin Coghlan, der er medstifter af Movember, viser sit tidligere overskæg frem i Nyhavn. Fra i dag skal han gro et nyt.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kikset velgørenhed: De første 10 dage ligner de fleste en katastrofe

Movember-kampagnen starter i dag, og det bringer overskægget frem på mange mænd.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så er det tid til at finde barbergrejet frem, gøre ansigtet glat som en babynumse og lade sneglen se dagens lys. I hvertfald i den næste måneds tid.

I dag er nemlig dagen, hvor verdens største sundhedskampagne for mænd, Movember, ruller på ny.

Kampagnen, der i 2012 fik 15.000 danske mænd til at lade skægget stå i en hel måned, handler om at skaffe midler til forskning i den mest udbredte alvorlige kræftform hos mænd, prostatakræft. Kampagnen har gennemgået en eksplosiv udvikling og formåede sidste år at indsamle over 850 millioner kroner på verdensplan.

Og ifølge australieren Justin Coghlan, som er en af de fire medstiftere af Movember, er opskriften på kampagnens succes blandt andet, at det er velgørenhed i den dovneste form.

»Det er en sjov kampagne, hvor det er let at deltage. Man træner jo ikke til et marathon eller sådan noget. Man skal bare gro et overskæg, og jeg tror faktisk, at mange fyre har lyst til at prøve at 'rocke' et overskæg, og så er Movember bare en rigtig god undskyldning for at gøre det«, siger han.

Ikke velgørendhed fra start af Men selv om Movember har vokset sig til verdens største kampagne for mænds sundhed, så var det ikke de velgørende intentioner, der fik de fire australske stiftere til at opfordre andre mænd til at give overskægget en renæssance.

»Det var bare en skør eftermiddag med nogle øl på bordet, hvor snakken faldt på mode. Og der kom vi til at snakke om, hvordan overskægget var blevet et sjældnere syn, og det mente vi var en skam. Albert Einstein, Jimmi Hendrix og flere af vores fædre plejede at have flotte overskæg, men vi kunne se, at det var ved at uddø«, siger Justin Coghlan.

Og det skulle der rettes op på.

Derfor mødte 30 nybarberede mænd, heriblandt Justin Coghlan, op på baren The Black Cat i 2003, hvor de tog polaroidbilleder af sig selv, som de tegnede overskæg på. Herefter lod de skægget stå i en måned for at se, hvem der kom tættest på drømmen om et lækkert overskæg.

Skæg idé blev for stor
Det var langt fra alle, der nåede i hus med drømmeskægget. Men én ting var sikker - flere ville være med på den skæggede dille.

»Vi stod med den her sjove idé, som mange ville være en del af. Derfor gav det god mening at hænge det op på noget velgørenhed. Vi researchede og fandt frem til, at prostatakræft er en stor dræber, og det ville vi gerne gøre noget ved«.

Allerede to år efter mødet på The Black Cat, kunne de velgørende australiere, takket være knap 10.000 overskæg, donere lidt over seks millioner kroner til kampen mod prostatakræft. Og det fik de fire mænd og venner fra 'downunder' til at droppe deres job, for at fokusere på at sprede den gode idé til resten af verden.

»Hvordan skulle vi forklare til de australske skattemyndigheder, at vi lige pludselig kunne rejse så mange penge? Det blev for stort til at holde som en sidegesjæft«.

Katastrofalt udseende skaber opmærksomhed.

Selv om kampagnen har vokset sig større, end de fire venner turde drømme om, forventer Justin Coghlan, at der fortsat vil være flere overskæg, der melder sig ind i kampen for mænds sundhed.

»Jeg tror, folk kan lide at gøre noget for andre sammen med andre, og den følelse giver Movember. Man bliver en del af en familie, og der bliver talt om et såkaldt Movember-nik. Man går ned ad gaden og ser en med et sjovt overskæg, og så giver man et anerkendende nik«, siger han.

Og det gør ifølge Justin Coghlan slet ikke noget, hvis man ikke har talent for at gro et smukt overskæg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

»De første 10 dage ligner de fleste en katastrofe, men heldigvis bliver man mødt af forståelse og anerkendelse, når man forklarer, hvad formålet er«.

Movember-ikonet erkender da også, at han bestemt ikke hører til den gruppe af mænd, der er velsignet med produktive hårsække i ansigtet. Han har dog alligevel gennemgået en udvikling siden polaroidbilledet blev taget for ti år siden på baren i Australien.

»Mit skæg ser stadigvæk skidt ud i starten af november, men det gror heldigvis hurtigere end førhen. Det lader til at komme med alderen«, siger han.

Hvis du vil tilbyde din skægvækst til Movember, så gå ind på movember.com og opret en profil. Her vil det være muligt for andre at donere penge til dit skæg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden