Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Klarlund: Raske overvægtige bør holde vægten

Raske overvægtige kan ikke forvente at leve længere, hvis de taber sig. Tværtimod.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Derfor skulle man da også tro, at et tilstræbt vægttab altid er godt. Slankekure er et stort kommercielt marked, og opskriften på verdens bedste slankekur er solgt mere end én gang.

LÆS ARTIKEL

Det er derfor højst provokerende, men også meget interessant, at det viser sig, at hvis raske overvægtige mennesker taber sig, fører det ikke til lavere dødelighed – tværtimod. (Med ’raske’ menes overvægtige, som ikke lider af sukkersyge eller andre overvægtsrelaterede sygdomme.) Når raske mennesker går ned i vægt, er deres dødelighed i gennemsnit omkring 15 procent højere end dødeligheden hos personer, der på andre måder ligner dem, men ikke taber sig.

Det er konklusionen på en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Rapporten opsummerer befolkningsundersøgelser, hvor man har kendskab til, om raske overvægtige mennesker har haft et tilsigtet vægttab, har holdt vægten konstant eller har taget på.

Mange år senere har man set på dødeligheden. Resultatet er, at vægtøgning er forbundet med den største dødelighed. Men vægttab er altså overraskende nok forbundet med en større dødelighed end den stabile vægt.

Hvordan et vægttab kan være alt andet end godt, ved vi endnu ikke, men vi har lov at gætte. Måske er en del af dem, der taber sig, i virkeligheden ’begyndende syge’, men på et så tidligt stadium, at de ikke selv har opdaget det. Hvis det er tilfældet, kan det være, at de har følt sig raske, men alligevel har tabt sig på grund af sygdom – og derfor har en højere dødelighed.

En anden mulighed er, at de overvægtige har opnået vægttabet på en usund måde – for eksempel gennem ekstreme slankekure, som ofte kun giver et midlertidigt vægttab.

En tredje mulig forklaring er, at de overvægtige har tabt ’det forkerte fedt’. Vi ved med andre ord ikke, om der er tale om det farlige fedt på og inde i maven, eller om de har tabt det gode fedt, som sidder på bagdel og lår. Vi ved heller ikke, om en del af vægttabet dækker over tabt muskelmasse.

Selv om der er mange uopklarede spørgsmål, er konklusionen den, at man ikke kan dokumentere, at der er en gevinst ved at tabe sig, hvis man er rask – i hvert fald ikke med sigte på, hvor længe man lever. Men hvis man alligevel ønsker et vægttab f.eks. af kosmetiske grunde, er spørgsmålet, hvordan man bedst slanker sig. Det siger rapporten ikke noget om, og der findes ingen studier, der kan pege på, at én bestemt slankekur er sundere på sigt end andre.

Til gengæld peger korttidsstudier på, at der er klare fordele ved at have den fysiske aktivitet med, når man taber sig. Dermed sikrer man, at man taber det farlige fedt, bevarer muskelmassen og styrker stofskiftet.

Så fokus skal flyttes fra det, der står på badevægten, til sund kost, god søvn, mindre stress og daglig motion. Med disse enkle råd in mente kan man være sund i (næsten) alle størrelser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden