Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pop. Små knald lyder fra gryden, da Rikke Gleerup Ovesen laver hjemmelavede popcorn. Mikroovns-udgaven kunne hun aldrig drømme om at spise, og hun hælder generelt alle fødevarer i pap- og papir-emballage over i glas.
Foto: Klaus Holsting

Pop. Små knald lyder fra gryden, da Rikke Gleerup Ovesen laver hjemmelavede popcorn. Mikroovns-udgaven kunne hun aldrig drømme om at spise, og hun hælder generelt alle fødevarer i pap- og papir-emballage over i glas.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan undgår miljøkemikeren giftige stoffer i sit køkken

Rikke Gleerup Ovesen ved mere om skadelige stoffer i emballagen end de fleste.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Havregryn, solsikkekerner, ymerdrys, sesamfrø.

Rikke Gleerup Ovesen tager en klassisk glaskrukke med gryn ned fra hylden, hvor den sammen med brugte sylteglas gør det ud for opbevaringsplads for madvarer.

Alt, hvad der er købt i emballager af pap eller papir, hælder hun over i sikker glasforvaring. Eller i en plasticbøtte.

LÆS ARTIKEL

»Så længe jeg ikke kan være sikker på om der er fluorstoffer i emballagen, vil jeg hellere undgå, at mine madvarer er i pakken for længe. For når først de er i maden, kommer de ind i kroppen, hvor de bliver meget længe«, siger Rikke Gleerup Ovesen, der er miljøkemiker og har en phd i øko-toksikologi. I det daglige arbejder hun for at udbrede det officielle nordiske miljømærke Svanen og EU’s miljømærke Blomsten.

Men også på det private plan vil hun gå langt for at hun selv og børnene Sigrid og Pelle på ni og seks år kan undgå fluorstofferne, som både ophobes i miljøet og i kroppen på børn og voksne.

Her har de vist sig at have meget skadelige effekter som øget risiko for kræft, øget kolesterol og ringere immunforsvar, ligesom fluorstoffer er stærkt mistænkt for at forstyrre både mandlige og kvindelige kønshormoner.

Det bekymrer forskere som Xenia Trier, der er kemiker ved DTU Fødevareinstituttet og tester emballager og fødevarer for Fødevarestyrelsen.

»Vores undersøgelser har vist, at der er fluorstoffer i 45-60 procent af de undersøgte emballager. Vi ved, at nogle af dem er sundhedsskadelige, hvis de vandrer over i maden. Men det værste er, at der hele tiden kommer nye i brug, som vi slet ikke har undersøgt«, siger Xenia Trier.

Især mad, der er fedtet eller syreholdig, er god til at trække de skadelige stoffer ud af pap- og papiremballager. Hvis maden varmes op bliver indholdet af fluorstoffer endnu højere.

Ny svensk forskning viser, at burgere, pizza, thai mad, piroq, mikrobølgepopcorn, kartoffelchips, pomfritter, muffin og en æblekage indeholder et eller flere fluorstoffer af den type, som forskerne kalder PAPS i forkortet form, og som omdannes til stoffet PFOA i kroppen.

»PFOA lejrer sig i kroppen og er bevisligt sundhedsskadeligt. Jeg ville ønske, at det var meget lettere at få papirvarer og pap, som var uden de stoffer«, siger Rikke Gleerup Ovesen.

Gryn, mel og andre kornprodukter indeholder også en smule fedt, så selv om det ikke er bevist, at der er fluorstoffer i den type varer, vil hun hellere være på den sikre side. Er der en rest dåsetomater, kippers eller tun til overs, ryger det over i en plasticbeholder, for også dåser kan være foret med fluorstoffer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er blevet en vane at hælde alt over i en bøtte eller et glas, hver gang jeg åbner noget. Det ser også lidt mere hyggeligt ud«, siger Rikke Gleerup Ovesen.

Vælg det sikre bagepapir
Rikke Gleerup Ovesen kunne ikke drømme om at købe færdigbagte muffins, citronmåner eller andre kager i bagepapir, og muffinforme, som man selv bager i er heller ikke garanteret fri for fluorstoffer. Kombinationen af fed kagedej og en varm bageproces er som skabt til at få fluorstofferne til at vandre over i kagerne.

Hun løfter ud i papiret på en chokolademuffin, som er medbragt til lejligheden. På indersiden af papiret sidder en masse kagerester klistret fast.



»Alt det her på indersiden elsker børn jo at sidde og gnave af. Men det vil jo være allermest fyldt med fluorstoffer. Ad«, siger Rikke Gleerup Ovesen.

Når hun selv bager muffins sker det i faste forme uden papir. En test fra Forbrugerrådets blad Tænk sidste år viste ganske vist, at otte ud af ti muffinforme var uden den type fluorstoffer, som bladet testede for. Men emballageproducenterne kan ændre indholdet i papiret uden at fortælle det til nogen.

Fluorstofferne bruges til at ’fore’ papir og pap, så fedt og væde ikke kan trænge igennem. At man kan lave fedttæt papir uden, beviser Svanemærket bagepapir og smørrebrødspapir, som er uden fluorstoffer. Her er papirmassen ekstra æltet og presset for at sikre papir, der duer til madpakker og bagning uden at tilsætte ekstra kemikalier.

»Hvis forbrugerne vidste, hvor meget skidt, de går glip af ved at vælge svanemærket bagepapir og smørrebrødspapir, tror jeg at mange flere ville gøre det, selv om det koster et par kroner ekstra. Men det ved de fleste ikke«, siger Rikke Gleerup Ovesen.



Andre former for engangsservice som tallerkner, papkrus, pizzabakker, burgerpapir og lignende kunne også godt få Svanemærket, men hidtil har ingen ansøgt om at få det. Producenten skal leve op til en række krav, som primært går på at skåne miljøet, men også en række sundhedskrav.

Til gengæld kan færdigpakkede varer som havregryn, mel, kartoffelchips, dåsemad og kager ikke blive svanemærket. I stedet baserer lovgivningen sig på en generel regel om, at emballagen ikke må afgive lugt, smag eller sundhedsskadelige stoffer til maden.

Forbrugeren må maksimalt have et indtag af 150 nanogram PFOS per kilo kropsvægt per dag, mens tallet for PFOA er 1.500 nanogram. Men fødevarer testes sjældent for fluorstoffer, og grænseværdierne ses af mange forskere som for høje. Fastfood med udfordringer

Når Rikke Gleerup Ovesen spiser pizza, har hun som regel bagt den selv. Men skulle hun købe en med hjem, ville hun bede om at få et lag folie under og over pizzaen, så den ikke rører pizzabakken. »Fastfood er fedtet og varmt, det indeholder ofte syre, som tomater på pizza eller ketchup i burgeren, og det er ofte pakket i papir med fluorstoffer. Så det er den værste kombination, når det gælder om at få fluorstoffer i maden«, siger miljøkemikeren, som især advarer mod at spise den ost, der har sat sig fast på pizzabakkens låg.

LÆS OGSÅ Færdig lasagne, kringle eller boller i karry, som fra producenten kommer i bakker klar til at varmes i mikroovnen, bør man tage ud af emballagen og sætte på en tallerken, før man sætter opvarmningen i gang. Mikrobølgepopcorn er storslemme, fordi de varmes op i olie i det fedttætte papir, og Rikke Gleerup Ovesen er bekymret for den udbredte brug af mikropopcorn i skolerne. »I mange klasser bliver det lavet til alle skolefester, og er der mikroovn i klassen kan børnene selv lave popcorn i pausen. Det er virkelig noget skidt«. Som forbruger er det svært at gennemskue, om der er fluorbelægning på papiret. Rikke Gleerup Ovesen åbner en papirpose grovchips og prøver at skille papiret ad på indersiden. Det ser ud som om den er foret med et lag plastic, og afgiver formentlig ikke fluorstoffer.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det værste er, at mange, der gerne vil købe sunde varer går efter papir og pap-emballager, fordi de virker mere autentiske og naturlige. Men plastic er meget bedre reguleret, så de emballager er typisk meget sundere«, siger Rikke Gleerup Ovesen.

Før vi går, smider hun resolut mikrobølgepopcornene ud i skraldespanden. I gryden på komfuret venter popcorn lavet på gammeldags facon på at børnene kommer hjem.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden