Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dødeligt. Fie Suryaninoff mistede for syv år siden sin far. Han døde med stor sandsynlighed af bivirkninger til den gigtmedicin, han havde taget gennem 25 år. I dag har den 23-årige kvinde selv fået konstateret gigt, og er tvunget til at tage den samme medicin, som slog hendes far ihjel. Ellers ville hun ikke kunne passe sin uddannelse i Market and Management Antropology på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun bor i lejlighed sammen med sin søster. »Jeg ville ikke kunne få noget ud af livet. Jeg må bare håbe på, at der snart kommer noget bedre medicin«.
Foto: PER FOLKVER

Dødeligt. Fie Suryaninoff mistede for syv år siden sin far. Han døde med stor sandsynlighed af bivirkninger til den gigtmedicin, han havde taget gennem 25 år. I dag har den 23-årige kvinde selv fået konstateret gigt, og er tvunget til at tage den samme medicin, som slog hendes far ihjel. Ellers ville hun ikke kunne passe sin uddannelse i Market and Management Antropology på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun bor i lejlighed sammen med sin søster. »Jeg ville ikke kunne få noget ud af livet. Jeg må bare håbe på, at der snart kommer noget bedre medicin«.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fies far døde af gigtmedicin: »Lægerne fortalte aldrig, at det var så farligt«

Efter sin fars død var Fie Suryaninoff vred, fordi hun følte sig ført bag lyset.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fie Suryaninoff glemmer aldrig den tirsdag i oktober 2006, hvor hendes far blev en af de op til 5.000 danskere, der hvert år mister livet som følge af bivirkninger fra deres medicin eller deciderede medicineringsfejl.

Den tirsdag var hendes far var som så ofte før på sygehuset med noget, der relaterede sig til hans sygdom.

»I familien jokede vi tit med, at hvis man vendte bunden i vejret på ham, så stod der ’Made in Taiwan’. Han havde leddegigt og havde efterhånden fået skiftet en masse af sine led ud med proteser. Knæ, hofter, en helt ny skulder - og håndleddene var der jernplader i«, fortæller Fie Suryaninoff, der i dag er 23 år.

I oktober 2006 var hun 16 år og ikke synderligt bekymret over, at hendes far igen var på sygehuset.

Godt nok var han et par uger forinden blevet overflyttet fra det lokale sygehus hjemme i Esbjerg til Odense Universitetshospital på grund af komplikationer til en kronisk betændelse i bugspytkirtlen, der var opstået nogen tid forinden - en sjælden bivirkning til lægemidlet Prednisolon (binyrebarkhormon), som faren havde været i behandling med dagligt i 25 år.

»Jeg var så vant til, at han var indlagt, så jeg var på ingen måde forberedt på, at han aldrig ville komme hjem fra hospitalet igen«.

I dagene op til den fatale tirsdag var det faktisk også begyndt at gå bedre, og planen var, at Lars Ludvig Bengtsen, som Fie Suryaninoffs far hed, skulle flyttes tilbage til sygehuset i Esbjerg om mandagen. Men søndag aften måtte han pludselig opereres akut i bugspytkirtlen og blev derefter overført til intensiv afdeling på hospitalet i Odense.

Men at han mindre end to døgn senere skulle få hjertestop og dø, havde ingen forudset. For hans død havde slet ikke noget med hverken operationen eller bugspytkirtlen at gøre.

»Min mor og min faster havde lige forladt hospitalet for at køre hjem til Esbjerg. Men ude på motorvejen ringede de fra hospitalet og bad dem om at vende om, fordi min far var blevet dårlig«.

Fie Suryaninoffs mor og faster nåede ikke frem til hospitalet, inden han døde af det, lægerne på afdelingen beskrev som ’cirkulatorisk kollaps’ - hjertet var pludselig gået i stå, fordi der af en uvis årsag havde manglet blod i blodbanen.

Hjemme i Esbjerg blev Fie Suryaninoff alarmeret, da hendes onkel klokken halv ti om aftenen holdt i indkørslen. På bagsædet sad den 16-årige piges to tvillingesøstre på lige knap 14 år. De var i forvejen på besøg hos onklen, men nu var tirsdag aftens familiebesøg blevet afbrudt, fordi de alle skulle akut til Odense.

»Jeg blev selvfølgelig urolig, men jeg tænkte slet ikke den tanke, at han kunne være død. Men så snart, jeg så min mor og min faster på hospitalet, vidste jeg det bare. De nåede ikke at sige noget, før jeg drejede om og løb ud af lokalet igen«, husker Fie Suryaninoff.

Senere slog en obduktion fast, at årsagen til den dødelige blodmangel var et uopdaget mavesår, som stod og blødte ud i bughulen. Blødende mavesår er en kendt bivirkning til de fleste smertestillende gigtpræparater, og den slags havde Lars Ludvig Bengtsen taget ved siden af Prednisolonen i 25 år.

Så mens han var indlagt på intensiv afdeling, fordi han var blevet opereret som følge af bivirkninger fra én medicin, døde han altså pludselig på grund af bivirkninger fra en anden medicin. 50 år gammel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har lært at acceptere det
»Sådan forklarede lægerne det i hvert fald, og jeg var så vred i lang tid efter«, fortæller Fie Suryaninoff.

»Jeg følte, at jeg var blevet holdt udenfor, fordi ingen nogensinde havde fortalt mig, at min far kunne dø af den medicin, han tog«.

I dag har Fie Suryaninoff lært at acceptere, at det blev sådan. For hvis hendes far ikke havde taget medicin for at tøjle gigten og smerterne, kunne han ikke have levet det liv, han gjorde.

»Der var altid gang i ham. Han var selvstændig i byggebranchen og arbejdede tit 70 timer om ugen. Men samtidig prioriterede han os børn og resten af familien vildt højt. Han var altid den, jeg gik til, hvis der var et eller andet, for jeg vidste, at når jeg først havde hans opmærksomhed, så havde jeg den 100 procent«.

Fie Suryaninoff husker også tilbage på de mange familieferier.

»Der var intet, der kunne få ham til at aflyse familieferierne - selv om han var selvstændig, så holdt han altid på, at der skulle være tid til ferierne. De var noget af det allervigtigste for ham overhovedet. Måske vidste han et eller andet sted, at han ville komme til at forlade os tidligt«, spekulerer Fie Suryaninoff.

I de seneste år har hun været tvunget ud i at skulle gennemtænke lignende scenarier for sit eget liv. I 2010 fik hun nemlig selv konstateret gigt, og i dag tager hun både Prednisolon og smertestillende gigtmedicin.

»Det har været sindssygt svært for mig at acceptere, at jeg er nødt til at tage den samme medicin, som endte med at slå min far ihjel. I begyndelsen nægtede jeg det, men hvis jeg ikke gør det, kan jeg fem ud af syv dage ikke komme ud af sengen på grund af smerter og stive led. Jeg er nødt til at tage det. Ellers kan jeg ikke leve mit liv«.

Noget af det, der er det sværeste for Fie Suryaninoff, er, at hun føler, at lægerne ikke er ærlige omkring de forskellige typer medicins bivirkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lægerne får mig til at føle mig som en forsøgskanin, og de fortæller ikke, at der kan være meget alvorlige bivirkninger. Men jeg har jo selv set min far dø«.

Fie Suryaninoff er kommet til den konklusion, at hvis hun kun bliver 50 eller 55 år, så er det okay, så længe hun har levet et godt liv.

»Med den type medicin, der findes i dag, er jeg tvunget til at tænke sådan. Hvis jeg valgte ikke at tage den, så kunne jeg måske leve længere, men til gengæld ville det blive et liv fyldt med smerter og uden mulighed for at komme rundt. Når jeg tager medicin, kan jeg passe min uddannelse på universitetet og i det hele taget få noget ud af livet. Jeg må bare håbe på, at der snart kommer noget bedre medicin«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden