Forebyggende. Apotekerforeningen skønner, at bedre medicinhåndtering ville betyde, at op mod 100.000 danskere hvert år kunne undgå at blive indlagt på hospitalet. (arkivfoto)
Foto: JACOB EHRBAHN

Forebyggende. Apotekerforeningen skønner, at bedre medicinhåndtering ville betyde, at op mod 100.000 danskere hvert år kunne undgå at blive indlagt på hospitalet. (arkivfoto)

Sundhed

Apotekerforening: Mange medicin-dødsfald kan undgås

Alle over 65, der får flere slags medicin, bør få den gennemgået jævnligt, lyder det.

Sundhed

Bivirkninger til medicin og medicineringsfejl koster hvert år tusindvis af danskere livet, viser nye tal fra Nordic Cochrane Centre og Danmarks Apotekerforening.

Antallet af dødsfald kan være helt op til 5.000 om året, og det gør medicin til den tredjestørste dræber herhjemme næst efter kræft og hjertesygdomme.

Skal tilbydes medicingennemgang
»Forkert medicinbrug og bivirkninger af medicin koster alt for mange menneskeliv, og dertil kommer en masse tabt livskvalitet hos de mennesker, som ikke ligefrem dør, men oplever voldsomme bivirkninger. Mange spildte liv kunne undgås«, mener apotekernes formand, Niels Kristensen.

Han foreslår, at alle danskere over 65 år, som bruger fem eller flere slags medicin, tilbydes en årlig medicingennemgang.

»Rigtig mange fejl ville kunne fanges på den måde«, vurderer Niels Kristensen og henviser til et forsøg fra april i år, hvor udvalgte apoteker landet over lavede medicingennemgange for i alt 519 personer. Det viste sig, at hele 94 procent - altså næsten alle - fik afdækket et eller flere problemer med deres medicin.

Apotekerforeningen skønner, at bedre medicinhåndtering ville betyde, at op mod 100.000 danskere hvert år kunne undgå at blive indlagt på hospitalet.

I Forbrugerrådet Tænk er seniorrådgiver Sine Jensen ligeledes optaget af, at initiativer som medicingennemgang bliver en fast tilbagevendende begivenhed for de mennesker, der tager flere forskellige slags medicin - også selv om lægerne kan have svært ved at vurdere, hvordan en cocktail af fem, ti eller måske femten forskellige slags medicin virker i patientens krop.

»Det er helt afgørende, at der bliver taget stilling til folks medicin. Lægerne skal blive bedre til at gøre status - de har ansvaret for at udskrive medicinen«, siger hun.

»Medicin og medicineringsfejl er i det hele taget noget, hele sundhedsvæsenet skal fokusere på. Det er rystende, at så mange dør. Medicin skal bruges til at behandle folk - ikke til at slå dem ihjel«, siger Sine Jensen og tilføjer, at hun heldigvis oplever, at det er et område, der er stigende interesse for både blandt sundhedsfagligt personale rundt omkring på plejehjem, hospitaler og praktiserende læger og hos politikerne.

Apotekerforeningens tal viser, at 700.000 danskere tager mere end fem forskellige slags medicin. Ifølge formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Michael Dupont, er det ikke unormalt, at især ældre mennesker får 10 eller flere slags.

»Medicintrykket er alt for højt. Der er ingen tvivl om, at mange patienter får medicin, man i høj grad kan diskutere berettigelsen af. Og set i lyset af, at der kan være alvorlige bivirkninger ved at tage medicin, så må og skal vi tage hånd om det problem. Vi kan klandre medicinalindustrien for meget, men vi må også se indad. Det er trods alt ikke industrien, der udskriver recepterne«, siger Michael Dupont, som selv er praktiserende læge i Birkerød.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) følger »med interesse« de forsøg, der allerede kører i nogle kommuner med systematisk medicingennemgang af plejehjemsborgeres medicin. Men hun sætter især sin lid til to tiltag, der er ved at blive udrullet lige i øjeblikket:

»Det fælles medicinkort, hvor alt sundhedspersonale både på sygehusene, hos de praktiserende læger og i kommunerne kan se præcis, hvad den pågældende patient får, vil føre til færre medicineringsfejl. Det vil en ny regel om, at det virksomme stof skal stå på det klistermærke, apoteket sætter på medicinen, også. Så undgår plejepersonale at blive forvirret af skiftende medicinnavne«.

Begge dele bliver virkelighed i løbet af 2014.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce