Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BIVIRKNINGER. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) sætter flere initiativer i gang for at nedbringe de mange medicinrelaterede dødsfald.
Foto: ADRIAN JOACHIM

BIVIRKNINGER. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) sætter flere initiativer i gang for at nedbringe de mange medicinrelaterede dødsfald.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Astrid Krag: »Læger skal blive bedre til at indberette medicins bivirkninger«

Hvert år dør for mange af bivirkninger til lægemidler, mener sundhedsministeren.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år dør tusindvis af danskere, fordi de tager medicin for en eller anden lidelse - det kan være alt fra en ellers harmløs tennisalbue til kræft eller psykisk sygdom.

Professor Peter Gøtzsche, som er leder af den uafhængige forskningsinstitution Nordic Cochrane Centre, har for Politiken lavet helt nye beregninger af dødsfald, der kan sættes i forbindelse med medicin. De viser, at bivirkninger og medicineringsfejl ved brug af lægemidler hvert år koster 3.500 danskere livet. Hans beregninger bakkes op af tal fra Danmarks Apotekerforening, der vurderer, at et sted mellem 2.000 og 5.000 danskere hvert år mister livet på grund af medicin.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er bevidst om de mange dødsfald:

»Det er rigtig trist, at så mange skal herfra, fordi der sker menneskelige fejl i medicinhåndteringen, eller fordi det fagligt desværre endnu ikke er muligt at udvikle lægemidler helt uden bivirkninger«.

Men er det rimeligt?

»Nej. Og derfor er det også noget, jeg har rigtig meget fokus på. I godkendelsesprocessen synes jeg, der er en god balance, hvor vi hele tiden er meget opmærksomme på at afveje, at de positive effekter ved en ny medicin overskygger de bivirkninger, der uvægerligt vil være. Al medicin har bivirkninger. Derfor er det også så vigtigt, at lægerne er gode til at indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen«.

Er de gode nok til det?

»Nej, lægerne skal blive bedre til at indberette medicins bivirkninger. Derfor har vi også de senere år kørt kampagner over for lægerne for at huske dem på, at de skal indberette, og vi har lavet en hjemmeside, hvor det er let for dem at gøre det. Det er virkelig vigtigt, så vi hurtigt kan få farlige lægemidler af markedet. Lægerne i resten af EU indberetter også til en fælles database«.

Men når farlige lægemidler kan blive godkendt i første omgang, er medicinalfirmaernes forskning, som I godkender lægemidlerne på baggrund af, så god nok?

»Der er så mange krav til, hvordan den skal gennemføres, at det vil jeg mene, ja. Vi har et stærkt offentligt/privat samarbejde om udviklingen af nye lægemidler, hvor vores fremmeste forskere herhjemme foretager de kliniske forsøg. At forsøgene er betalt af industrien, mener jeg ikke er et problem, fordi vi fra myndighedernes side stiller så mange krav til, hvordan forskningen skal tilrettelægges. Forskerne kan ikke undersøge ALT, inden vi godkender et lægemiddel, for så ville vi komme til at vente for længe på nye lægemidler. Men vi er afhængige af, at lægerne bliver bedre til at indberette bivirkningerne, så vi hele tiden kan vurdere, om et lægemiddel fortsat bør anvendes.«

Hvad med medicineringsfejlene - hvad vil du gøre for at nedbringe dem?

»For det første, så vil jeg understrege, at det altid er den læge, der ordinerer medicinen, der har ansvar for at vurdere både bivirkninger, hvor længe en patient skal tage medicinen og eventuelt samspil med andre lægemidler, den pågældende patient tager. Men når det er sagt, så sker der for mange fejl i hele sundhedssystemet, og der er behov for initiativer, der kan hjælpe til at rette op på dem«.

Hvad vil du konkret gøre?

»Der er ved at blive udrullet flere forskellige ting. Især det fælles medicinkort, hvor alt sundhedspersonale både på sygehusene, hos de praktiserende læger og i kommunerne kan se præcis, hvad den pågældende patient får, vil føre til færre medicineringsfejl. Det vil en ny regel om, at det virksomme stof skal stå på det klistermærke, apoteket sætter på medicinen, også. Så undgår plejepersonale at blive forvirret af skiftende medicinnavne. Medicinkortet er allerede ude i regionerne, og lige nu er det ved at blive implementeret hos de praktiserende læger. Inden udgangen af 2014 skal det også være udrullet i kommunerne på for eksempel plejehjem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmarks Apotekerforening foreslår, at alle over 65 år, som får fem slags medicin eller mere, skal tilbydes en fast, årlig medicingennemgang. Hvad siger du til det forslag?

»Jeg følger med interesse de forsøg, der allerede kører i nogle kommuner - blandt andet Københavns Kommune - med medicingennemgang på plejehjemmene. Jeg er spændt på at se, hvad de får ud af det.«

Er det alt, du vil sige om deres forslag?

»Ja«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden