Fie Suryaninoff mistede i 2006 sin far, som døde af blødende mavesår forårsaget af den gigtmedicin, han tog. »Lægerne fortalte aldrig, at det var så farligt«, siger hun.
Foto: FOLKVER PER

Fie Suryaninoff mistede i 2006 sin far, som døde af blødende mavesår forårsaget af den gigtmedicin, han tog. »Lægerne fortalte aldrig, at det var så farligt«, siger hun.

Sundhed

Hver 8. dansker tager farlig gigtmedicin

730.000 danskere får gigtmedicin, der øger risikoen for død og hjertesygdomme.

Sundhed

Sundhedsstyrelsen har i årevis opfordret lægerne til at være forsigtige med at udskrive smertestillende gigtmedicin af typen NSAID på grund af alvorlige bivirkninger som hjertesygdom, blodprop og blødende mavesår.

Alligevel fik ikke færre end 731.667 danskere medicinen på recept sidste år, viser tal fra Statens Serum Institut. Det vil sige lidt mere end hver 8. dansker - lige fra den nyfødte til plejehjemsbeboeren. Oveni kommer alle de piller, der bliver solgt i håndkøb. Det drejer sig om 25 procent af det samlede salg af NSAID-lægemidler.

LÆS OGSÅ

Professor og overlæge i hjertemedicin på Gentofte Hospital Gunnar Gislason er rystet over, at så mange danskere får den farlige gigtmedicin.

»Det indikerer, at mange læger stadig ikke er opmærksomme på, at den her type medicin kan have meget alvorlige bivirkninger. Når den fortsat er så udbredt, så er der behov for en omfattende advarselskampagne fra Sundhedsstyrelsens side«, mener Gunnar Gislason, der selv har været med til at lave en undersøgelse, der viste, at 40 procent af hjertesyge tager de kritiserede NSAID-lægemidler.

»Det er fuldstændig vanvittigt, at læger udskriver dem til hjertesyge, for de øger risikoen for både blodpropper, forhøjet blodtryk, hjertesvigt og flere andre hjerte-kar-sygdomme«.

Udskrives »som bolsjer«
Også professor Peter Gøtzsche, som er leder af den uafhængige forskningsinstitution Nordic Cochrane Centre, kritiserer stærkt den udbredte anvendelse af smertestillende gigtmedicin.

Han har for Politiken lavet nye beregninger af dødsfald, der kan sættes i forbindelse med medicin, og de viser, at bivirkninger og medicineringsfejl ved brug af lægemidler hvert år koster cirka 3.500 danskere livet.

»Gigtmedicin er blandt de allerfarligste lægemidler, og alligevel udskriver lægerne det som bolsjer. Det bliver ordineret til harmløse ting som ondt i ryggen, knæet eller albuen. I rigtig mange tilfælde kan patienten nøjes med en Panodil eller bare vente, til det går over«, siger Peter Gøtzsche og tilføjer:

»Man dør ikke af en tennisalbue, men man kan dø af at tage det gigtpræparat, man behandler smerterne med. Personligt kunne jeg aldrig drømme om at tage et NSAID-gigtpræparat med den viden, jeg har«.

Både Peter Gøtzsche og Gunnar Gislason mener, at de farligste typer bør fjernes fuldstændig fra markedet. Det gælder blandt andet gigtmedicin med det virksomme stof diclofenac. Pillerne sælges under navne som Diclodan, Diclon og Voltaren.

»Det er rigtig farligt. Din risiko for at dø stiger op til det firdobbelte allerede i løbet af den første uge, du tager det. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det er tilladt«, siger Gunnar Gislason og sammenligner diclofenac med medicinen Vioxx, der blev taget af markedet i 2004 efter at have kostet i omegnen af 120.000 menneskeliv på verdensplan som følge af blodpropper.

Peter Gøtzsche påpeger, at også præparater med det virksomme stof celecoxib har alvorlige bivirkninger, der minder om dem, der fik myndighederne til at forbyde Vioxx - det viser et stort studie offentliggjort i The Lancet tidligere i år. Herhjemme sælges medicinen under navne som Celebra og Celebrex, og efter Gøtzsches mening bør de trækkes tilbage.

Ipren skal på recept

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Begge professorer kritiserer desuden, at lægemidler baseret på ibuprofen, for eksempel Ipren, kan købes i håndkøb. Ibuprofen er ligesom de andre et NSAID-lægemiddel, og bør gøres receptpligtigt, mener Gunnar Gislason:

»Det vil øge respekten for NSAID’er både blandt patienter og læger, hvis ibuprofen ikke længere kan købes i håndkøb. Jeg siger ikke, at ingen patienter har brug for at tage ibuprofen eller et andet gigtmiddel mod deres smerter, men det er fuldstændig udelukket, at over 700.000 danskere har brug for det. Rigtig mange af dem kunne lige så godt tage Panodil eller gå til fysioterapeut«.

LÆS OGSÅ

Det udsagn er Gigtforeningens direktør Lene Witte helt enig i.

»Vi mener også, at alle NSAID’er burde tages ud af håndkøb. Risikoen for alvorlige bivirkninger er alt for stor. Vi råder altid vores medlemmer til at forsøge at overkomme smerterne med træning og ergonomi, før de tyer til medicin. Og hvis medicin er nødvendig, så er paracetamol som for eksempel Panodil eller Pamol førstevalget. Folk bør under ingen omstændigheder tage NSAID’er for generelle smerter som menstruationssmerter eller sportsskader«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce