Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Foto: Privat
Foto: Foto: Privat

Eftertanke. Morten og Elisabeth Tandrup kalder det »fuldstændig absurd«, at deres mors ordinerede smertestillende medicin endte med at slå hende ihjel. I dag fortæller de deres historie for at skabe opmærksomhed om problemet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søskendepar: Vores mor fik medicin mod ondt i knæet og døde efter 17 dage

50-årig kvinde faldt og fik derefter gigtmedicin hos lægen. Det kostede hende livet

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

17 dage. Så kort tid gik der, fra den 50-årige Anna Tandrup fik udskrevet smertestillende gigtmedicin hos sin egen læge, til hun var død af blødende mavesår, som var opstået på grund af medicinen.

Lidelsen var ellers ganske harmløs. Det var en frostkold januar, og Anna Tandrup var faldet på et glat fortov og havde slået sit ene knæ.

I dagene efter var knæet hævet og gjorde ondt, og derfor tog hun til lægen, som ordinerede tabletter af mærket Voltaren - et udbredt smertestillende gigtpræparat af typen nsaid, som hver 8. dansker sidste år fik ordineret af deres læge.

Blødende mavesår
Hun tog medicinen som foreskrevet - det indikerer antallet af piller, der var tilbage i æsken - men om medicinen virkede som den skulle, ved ingen, for da hun 17 dage senere blev fundet død i sin seng i sin lejlighed i Skanderborg, var det for sent at spørge.

Men faktum er, at den efterfølgende obduktion slog fast, at dødsårsagen var blødende mavesår, og i obduktionsrapporten står, at det formentlig var »medikamentelt betinget«.

»Vi var oppe hos min mors læge for at få svar på, hvad obduktionen havde vist, og det hele var så surrealistisk«, husker ElisabethTandrup, som efter sin mors pludselige død i 2001 forsøgte at få stykket sammen, hvad der kunne være sket.

»Både min bror, min onkel og jeg sad helt uforstående, da lægen fortalte, at det var den gigtmedicin, hun havde udskrevet til min mors ømme knæ, der havde slået hende ihjel. Ingen af os anede, at den slags medicin kunne være så farlig«, siger hun og bliver suppleret af sin bror Morten Tandrup:

»Det virker fuldstændig absurd, at medicin, der skal hjælpe en, ender med at slå en ihjel. Vi var så rystede«, siger han.

»Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om lægen havde gjort noget forkert ved at ordinere den. Om vi kunne stille hende til ansvar på en eller anden måde. Jeg spurgte min egen læge, men det lod til, at hun - ligesom min mors læge - så det som en uheldig, men hændelig sag. De vidste åbenbart godt, at man kunne dø af den slags medicin«, siger Morten Tandrup.

»Så synes jeg bare ikke, de bør udskrive den, når det ikke er mere alvorligt end smerter i knæet efter et fald. Og hvis de gør det, bør de i hvert fald oplyse folk om den risiko, det indebærer - at man rent faktisk kan dø af de her piller. Da vi fandt ud af det, var det jo for sent. Og havde min mor kendt risikoen, tror jeg ikke hun ville have taget pillerne«.

Søskendeparret endte med at droppe tankerne om at forfølge skyldsspørgsmålet yderligere.

»Vi var jo både i chok og sorg over at have mistet vores mor. Men lige siden har jeg faktisk haft det sådan, at jeg burde have gjort noget for, at det her ikke skal ske for andre. Nu håber jeg, at det, at vi fortæller om det nu, kan hjælpe med at sætte fokus på, at gigtmedicin slet ikke er ufarligt«, siger Elisabeth Tandrup, som få måneder efter morens død selv fik ordineret samme type medicin til at tage smerterne efter en operation for åreknuder.

»Jeg sagde straks nej tak og klarede mig ganske fint igennem smerterne uden. Jeg tog bare nogle Panodil«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden