Dødsfald. Morten Tandrup mistede sin mor, da hun døde af blødende mavesår efter at have taget gigtmedicin i 17 dage. Han og hans søster har ikke forsøgt at søge erstatning hos Patientforsikringen.
Foto: FRANDSEN FINN

Dødsfald. Morten Tandrup mistede sin mor, da hun døde af blødende mavesår efter at have taget gigtmedicin i 17 dage. Han og hans søster har ikke forsøgt at søge erstatning hos Patientforsikringen.

Sundhed

Patientforsikringen: For få søger erstatning efter medicinskader

3.500 dødsfald årligt: Pårørende opfordres nu til at søge erstatning.

Sundhed

Politiken har de seneste uger skrevet en række artikler om, at cirka 3.500 danskere hvert år mister livet på grund bivirkninger af medicin eller medicineringsfejl. Dertil kommer et ukendt antal mennesker, der lever med skader, de har fået af at tage medicin.

Det får nu Patientforsikringen til at gå ud med en opfordring til alle danskere om at søge erstatning, hvis de har viden eller mistanke om, at de har fået en såkaldt 'lægemiddelskade’. Det gælder også pårørende, som har mistet et familiemedlem på grund af medicin.

Stort mørketal »Alt for få søger erstatning. Vi kan se, at vi slet ikke får det antal anmeldelser, som vi burde få på det her område. Der er et stort mørketal«, siger patientforsikringens direktør Karen-Inger Bast.

Hun understreger, at hun ikke har mulighed for at forholde sig til tallet 3.500, som er en beregning, professor Peter Gøtzsche fra den uafhængige forskningsinstitution Nordic Cochrane Centre har foretaget for Politiken.

»Men når vi kun får omkring 10 anmeldelser om året, der drejer sig om medicinrelaterede dødsfald, så er det helt sikkert, at det er alt for få. Det samme gælder lægemiddelskader uden død,« siger hun og henviser til de omkring 400 anmeldelser, der kommer hvert år.

Uvidenhed er årsagen
Karen-Inger Bast mener, at årsagen til, at mange ikke søger erstatning, er uvidenhed.

»Vi forsøger i øjeblikket at gøre sundhedspersonalet rundt omkring i systemet opmærksomme på, at de faktisk har pligt til at informere berørte patienter om muligheden for at søge erstatning. Formentlig ved mange patienter slet ikke, at de har den mulighed«.

Samtidig kan forventningen om en besværlig sagsgang også afholde folk fra at anmelde deres skade.

»Men det er faktisk så enkelt. Man skal bare klikke sig ind på Patientforsikringens hjemmeside og anmelde sagen elektronisk. Hvis man ikke har adgang til computer, så ringer man bare til os og får et anmeldelsesskema tilsendt«, forklarer Karen-Inger Bast, der også lover, at der sidder en medarbejder klar til at hjælpe med udfyldelsen, hvis man har behov for det.

»Det eneste, man skal skrive i skemaet, er bare sin egen version af sagen. Når vi har modtaget anmeldelsen, skal vi nok sørge for at indhente journaler og sætte jurister på sagen. Det er vitterligt ikke besværligt. Vi vil bare gerne høre fra folk, der mener, de har fået en patientskade, og behandle deres sag - det er dét, vi er her for«, siger hun, og gør i øvrigt opmærksom på, at den behandlende læge ikke kommer i ’fedtefadet’.

»Vi oplever sommetider, at anmeldere er nervøse for, om det nu går ud over deres læge, hvis de får tilkendt erstatning. Men det gør det ikke. Lægens navn bliver ikke blandet ind i sagen«.

LÆS OGSÅ

Erstatningssum varierer meget

De seneste fem år har Patientforsikringen i alt anerkendt 25 sager om medicinrelaterede dødsfald og 522 sager om lægemiddelskader. Erstatningsbeløbene varierer meget, men ligger i gennemsnit på 584.000 kroner for dødsfald og 429.000 kroner for lægemiddelskader. Den højeste erstatning var på 5.487.301 kroner. Den laveste på 3.040 kroner.

LÆS OGSÅ

Det tager i snit 200 dage at få behandlet sin sag.

»Det kan tage længere og kortere tid alt efter, hvor kompleks ens sag er. Drejer det sig for eksempel om unge kvinder, der har fået blodprop af at tage p-piller, så får mange af dem hurtigt tilkendt erstatning, mens der kan være andre sager, der er sværere at afgøre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden