Udskrevet. Hver femte, der får smertestillende gigtmedicin på recept, får de midler, som Sundhedsstyrelsen advarer imod. Men apotekerne har pligt til at udlevere det, der står på recepten. (Arkivfoto)
Foto: JACOB EHRBAHN

Udskrevet. Hver femte, der får smertestillende gigtmedicin på recept, får de midler, som Sundhedsstyrelsen advarer imod. Men apotekerne har pligt til at udlevere det, der står på recepten. (Arkivfoto)

Sundhed

140.000 danskere får medicin fra Sundhedsstyrelsens 'sorte liste'

Sundhedsstyrelsen advarer mod 17 slags gigtmedicin, men lægerne giver det stadig.

Sundhed

På Sundhedsstyrelsens liste over smertestillende gigtmedicin er 17 forskellige lægemidler klassificeret som ’ikke rekommanderet’. Det vil sige, at sundhedsmyndighederne fraråder al brug af medicinen.

Alligevel fik hele 141.840 danskere sidste år et af de 17 midler ordineret af deres læge. Det viser tal fra en opgørelse, som Statens Serum Institut har lavet for Politiken.

Det vil sige, at hver femte, der får smertestillende gigtmedicin på recept, får de midler, som Sundhedsstyrelsen advarer imod. Resten får midler, som er på listen over midler, der 'rekommanderes med forbehold'.

LÆS OGSÅ

»Gigtmedicin er blandt de allerfarligste lægemidler, og alligevel udskriver lægerne det som bolsjer. Det bliver ordineret til harmløse ting som ondt i ryggen, knæet eller albuen. I rigtig mange tilfælde kan patienten nøjes med en Panodil eller bare vente, til det går over«, siger professor Peter Gøtzsche fra den uafhængige forskningsinstitution Nordic Cochrane Centre.

EU bestemmer
Gigtmedicin af typen nsaid, som alle de 17 midler på Sundhedsstyrelsens liste hører ind under, kan have meget alvorlige bivirkninger som død, blodpropper, blødende mavesår og hjerteproblemer. Derfor advarer Sundhedsstyrelsen mod at bruge dem:

»Det er reguleret i EU-lovgivning, hvordan man kan trække et præparat tilbage. Men fra dansk side har vi foreløbig valgt at sige, at vi ikke længere anbefaler at bruge præparater med blandt andet diclofenac og celecoxib på grund af den høje risiko for bivirkninger. Vi forventer, at lægerne holder øje med vores anbefalinger og følger vores rekommandationsliste, der kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside«, lyder det fra Sundhedsstyrelsens adm. direktør Else Smith om begrundelsen for, hvorfor medicinen ikke bare bliver fjernet fra hylderne.

Men mange læger følger altså ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling. Især midler med det aktive indholdsstof diclofenac er populære. Dem købte lige knap 120.000 danskere sidste år på recept, selv om Sundhedsstyrelsen har advaret mod stoffet siden 2008 og i 2011 satte det på listen over stoffer, som lægerne slet ikke bør benytte.

»Underligt inkonsekvent«

Formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg Michael Dupont finder det højst problematisk, at Sundhedsstyrelsen på den ene side helt fraråder at bruge de 17 lægemidler, mens det på den anden side stadig er tilladt for lægerne at udskrive dem, og de kan købes på alle danske apoteker.

»Så synes jeg, man burde afregistrere de konkrete lægemidler. Vi læger regner naturligvis med, at vi stadig kan bruge midlerne, når de er på listen over medicin, vi kan udskrive. Det er underligt inkonsekvent,« siger Michael Dupont.

LÆS OGSÅ

»Og hvis Det Europæiske Lægemiddelagentur endnu ikke har fundet anledning til at trække det tilbage, selv om de danske myndigheder advarer imod det, hvem kan vi så regne med? Hvem er den største autoritet? Det er forvirrende. Sundhedsstyrelsen kan ikke forvente, at forbruget af for eksempel diclofenac helt forsvinder, hvis man ikke fjerner medicinen fra markedet«.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det i så fald skal ske via EU-lovgivning.

Gigtmedicin baseret på diclofenac sælges under navne som Diclon, Diclofenac, Voltaren, Diclodan og Dicuno.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce