Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

RÅD. Laila Sønderlyng er den første kvinde, der er fået erstatning. »Skynd jer at søge. Det er supernemt at gøre«, lyder hendes opfordring.
Foto: DANIEL HJORTH

RÅD. Laila Sønderlyng er den første kvinde, der er fået erstatning. »Skynd jer at søge. Det er supernemt at gøre«, lyder hendes opfordring.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patientforsikringen lynbehandler sager om livmoderhalskræft

Den første sag er nu afgjort, og flere afgørelser kommer inden jul.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patientforsikringen har valgt at lynbehandle de anmeldelser, der er kommet som følge af den it-fejl hos Danske Regioner, der blev afsløret for halvanden måned siden. Fejlen betød, at 19.000 kvinder mellem 1981 og 2007 ikke er blevet screenet for livmoderhalskræft hvert tredje år, som sundhedsmyndighederne ellers tilbyder.

En særlig arbejdsgruppe har arbejdet på højtryk, og nu er den første afgørelse faldet. 51-årige Laila Sønderlyng, som Politiken skrev om, da sagen kom frem, har fået tilkendt 723.150 kroner i erstatning for varigt mén, svie og smerte. Oveni kommer et endnu ikke fastsat beløb for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Patientforsikringens direktør Karen-Inger Bast fortæller, at de indtil videre har modtaget 80 anmeldelser.

»De her sager er en helt ny type, som vi ikke har behandlet før. Derfor er det vigtigt for os hurtigt at få lagt en linje, så de kvinder, der søger erstatning, kan få en fornemmelse af, hvordan de står. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, som man i værste fald kan dø af, så derfor vil vi også gerne udbetale erstatningerne hurtigt«, forklarer Patientforsikringens direktør Karen-Inger Bast.

»Nu har vi afgjort den første sag, og min forventning er, at de næste afgørelser vil falde inden jul«, siger hun.

Karen-Inger Bast vil dog ikke love, at alle sagerne bliver afgjort lige hurtigt.

»Nogle er mere komplekse end andre. Men jeg tør godt love, at vi vil gøre alt for, at alle sagerne om livmoderhalskræft efter manglende indkaldelse til screening vil gå hurtigere igennem end de 200 dage, som er vores gennemsnitlige behandlingstid«.

Hvad angår erstatningens størrelse, så afhænger den af, hvor syg kvinden er. Men hvis andre af erstatningssagerne handler om kvinder, der enten allerede er døde eller er uhelbredeligt syge, så vil erstatningen være i samme størrelsesorden som den, Laila Sønderlyng har fået, fortæller Karen-Inger Bast.

»Det kan svinge, fordi vi efter loven også skal regulere i forhold til kvindens alder. Jo yngre, jo større erstatning. Men uhelbredelig livmoderhalskræft som følge af, at man ikke er blevet indkaldt til screening, vil i alle tilfælde udløse en pæn erstatning«.

Hjemme fra Kværndrup på Fyn har Laila Sønderlyng en opfordring til alle kvinder, der har mistanke om, at de kan være berettigede til at få erstatning:

»Skynd jer at søge. Det er supernemt at gøre via Patientforsikringens hjemmeside. Det værste, der kan ske, er, at I får nej«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden