Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forebyggende. Mange tusind danske kvinder er blevet vaccineret for livmoderhalskræft med HPV-vaccinen. MEn den møder kritik fra flere sider på grund af sine bivirkninger.
Foto: DANIEL HJORTH

Forebyggende. Mange tusind danske kvinder er blevet vaccineret for livmoderhalskræft med HPV-vaccinen. MEn den møder kritik fra flere sider på grund af sine bivirkninger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter med bijob hos producenten vejleder politikere om HPV-vaccine

Eksperter skulle informere Folketingets Sundhedsudvalg om HPV-vaccine.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere af de læger, der 26. november var indkaldt til at fortælle sundhedsudvalget i Folketinget om bivirkninger ved den omdiskuterede HPV-vaccine, var samtidig på lønningslisten hos producenterne af vaccinen, skriver Fyens Stiftstidende.

Vaccinen gives til piger mod den kræftfremkaldende HPV-virus, men har fra flere sider været kritiseret for at være skyld i mange bivirkninger og skader.

»Ikke noget problem i sig selv«
Tre ud seks eksperter, der var udpeget af Sundhedsstyrelsen for sundhedsministeren, har direkte eller indirekte tilknytning til producenter af vaccinen. Og det er et problem, lyder kritikken.

Den private forening Vaccinationsforum forstår ikke, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har valgt eksperter uden tilknytning til vaccinen.

»Hvorfor dog vælge nogen, der har forbindelser til de firmaer, der producerer vaccinen? Den slags skal man være påpasselig med«, siger formand Else Jensen til Fyens Stiftstidende.

Hos sammenslutningen Danske Patienter mener formand Lars Engberg, at patienterne skal kunne være helt trygge ved, at eksperters udtalelser udelukkende er styret af faglige hensyn.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) finder dog ikke eksperternes rolle i forbindelse med mødet om HPV-vaccinens bivirkninger problematisk.

»Det er ikke noget problem i sig selv. Det vigtige for mig er, at der er fuld åbenhed om samarbejdet, så der ikke opstår tvivl om lægernes habilitet«, siger hun.

Professor og overlæge på Allergicentret på OUH Carsten Bindslev-Jensen udtalte sig på mødet om allergiske bivirkninger ved HPV-vaccinen og er tilknyttet en af producenterne som underviser og konsulent.

Han afviser at have et habilitetsproblem.

»Jeg siger jo ikke noget anderledes om allergiske bivirkninger af den grund«, påpeger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden