0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fed kost hos gravide kan give hjerneændringer hos deres børn

Dyreforsøg peger på risiko, hvis gravide spiser fedt i svangerskabets sidste del.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
KLINT PETER
Foto: KLINT PETER

Risiko. Forsøg med mus sandsynliggør blandt andet en sammenhæng mellem fed mad hos vordende mødre og diabetes hos deres børn.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gravide, der spiser en alt for fed og sukkerholdig kost i svangerskabets sidste tre måneder – det tredje trimester – risikerer muligvis at give deres ufødte barn både livslange overvægtsproblemer og en markant øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det viser et studie, som i dag offentliggøres i det toprangerede videnskabstidsskrift Cell. Bag arbejdet, der bygger på forsøg med mus, står en tysk-amerikansk forskergruppe fra Kölns Universitet og Yale School of Medicine.

Og som noget nyt viser det tysk-amerikanske studie desuden, at disse negative påvirkninger i dyreforsøgene medførte ændringer på molekylært niveau i hypothalamus – en region i den nederste del af mellemhjernen, hvor der produceres en række hormoner, som blandt andet er med til at styre sult- og mæthedsfornemmelse.

I dyreforsøgene gav forskerne en gruppe hunmus en fed kost under såvel graviditeten som den efterfølgende dieperiode, mens en anden gruppe hunmus i det samme tidsrum fik en ernæringsrigtig kost. Herefter fulgte videnskabsmændene de to gruppers afkom og kunne konstatere markante forskelle:

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter