Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
KLINT PETER
Foto: KLINT PETER

Risiko. Forsøg med mus sandsynliggør blandt andet en sammenhæng mellem fed mad hos vordende mødre og diabetes hos deres børn.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fed kost hos gravide kan give hjerneændringer hos deres børn

Dyreforsøg peger på risiko, hvis gravide spiser fedt i svangerskabets sidste del.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gravide, der spiser en alt for fed og sukkerholdig kost i svangerskabets sidste tre måneder – det tredje trimester – risikerer muligvis at give deres ufødte barn både livslange overvægtsproblemer og en markant øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det viser et studie, som i dag offentliggøres i det toprangerede videnskabstidsskrift Cell. Bag arbejdet, der bygger på forsøg med mus, står en tysk-amerikansk forskergruppe fra Kölns Universitet og Yale School of Medicine.

»Plausibelt og velunderbyyget« At moderens kost under svangerskabet påvirker barnet, er ikke nyt. Det nye er, at negative kostpåvirkninger især synes at kunne videregives i det tredje trimester.

Og som noget nyt viser det tysk-amerikanske studie desuden, at disse negative påvirkninger i dyreforsøgene medførte ændringer på molekylært niveau i hypothalamus – en region i den nederste del af mellemhjernen, hvor der produceres en række hormoner, som blandt andet er med til at styre sult- og mæthedsfornemmelse.

I dyreforsøgene gav forskerne en gruppe hunmus en fed kost under såvel graviditeten som den efterfølgende dieperiode, mens en anden gruppe hunmus i det samme tidsrum fik en ernæringsrigtig kost. Herefter fulgte videnskabsmændene de to gruppers afkom og kunne konstatere markante forskelle:

De mus, hvis mødre havde fået fed kost, blev livsvarigt overvægtige og havde tendens til diabetes 2, mens de normalfodrede mus’ afkom slet ikke i samme grad løb ind i disse helbredsproblemer.

Hos museungerne viste problemerne – og ændringerne i hypothalamus – sig især i dieperioden. Hvilket naturligt rejser spørgsmålet: Hvordan kan en tilsvarende risiko hos mennesker så vise sig allerede i tredje trimester?

Svaret er, at mus – i modsætning til mennesker – ikke har en færdigudviklet hypothalamus ved fødslen. Så når museungers hjerne især påvirkes af fed kost i dieperioden, svarer det i henseende til hypothalamus-udvikling til det tredje trimester hos mennesker, konkluderer Cell-artiklen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og selv om det altid er forbundet med en vis usikkerhed at slutte fra dyr til menneske, forekommer det tysk-amerikanske forskerholds konklusion både plausibel og velunderbygget«, siger professor Peter Damm fra Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet.

Et påvirkningsvindue

Artiklen i Cell hævder ikke, at de hypothalamus-ændringer, der er fundet, giver nogen universalforklaring på negative kostpåvirkninger fra mor til barn hos mennesker. Der er snarere tale om én ud af mange faktorer – herunder også svangerskabsdiabetes. Svangerskabsdiabetes konstateres herhjemme hos 3-4 procent af alle gravide og viser sig typisk i den sidste halvdel af graviditeten. På dette tidspunkt begynder moderkagen at producere en lang række hormoner, hvilket bevirker, at kvinden bliver mere eller mindre insulinresistent. Derfor skal hun producere ekstra store mængder insulin for at holde sit blodsukker på et normalt niveau. LÆS OGSÅ Nogle gravide – især de overvægtige – kan ikke øge insulinproduktionen tilstrækkeligt, og så stiger blodsukkeret – også hos fostret. Det øger fostrets insulinproduktion, og da insulin virker som et væksthormon, bliver fostret nemt alt for stort. I nogle tilfælde vokser barnet så voldsomt, at det ikke kan fødes vaginalt – og så må fødslen enten sættes i gang før tiden, eller også må barnet forløses med kejsersnit. Svangerskabsdiabetes kan som regel holdes i ave med kostomlægning, i nogle tilfælde suppleret med et tilskud insulin. Men der kan alligevel være sket skade på barnet.







For børn af mødre, der har haft svangerskabsdiabetes, har senere i livet en markant forøget risiko for at udvikle både diabetes og fedme, viser en ph.d.-afhandling fra Rigshospitalet skrevet af læge Tine Clausen. »Man kan tale om en svangerskabsprogrammering, og den tysk-amerikanske undersøgelse understreger, at fed kost hos gravide er noget, der skal tages meget alvorligt«, siger professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Metabolismecentret ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i kostpåvirkninger, blandt andet i forbindelse med udvikling af diabetes, og ser i den forbindelse også på de ’vinduer’ i svangerskabet, hvor fostret i særlig grad er påvirkeligt. »Hvis man skal give et godt råd til en kommende mor, må det være at forsøge at gå ind i svangerskabet som normalvægtig. Kunne vi mindske overvægt hos de gravide, ville vi også kunne nedsætte forekomsten af svangerskabsdiabetes og de livslange problemer, den giver«, siger professor Oluf Borbye Pedersen.




Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden