Psykiatri. Forbruget af medicin mod ADHD blandt børn og unge er mangedoblet de senere år. Det er især Ritalin, som bliver udskrevet i store mængder. (arkivfoto)
Foto: OLE LIND

Psykiatri. Forbruget af medicin mod ADHD blandt børn og unge er mangedoblet de senere år. Det er især Ritalin, som bliver udskrevet i store mængder. (arkivfoto)

Sundhed

Psykiater bryder enigheden: Børn og unge bliver overmedicineret

Offentlig ansat psykiater siger op, fordi ingen vil lytte til hendes kritik.

Sundhed

Mange børn og unge under 18 år med psykiske lidelser får alt for meget medicin og i for høje doser.

Sådan lyder den opsigtsvækkende påstand fra speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard, der gennem de seneste 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

»Børnene er typisk diagnosticeret med depression, ADHD og autisme. Nogle har en psykose, hvor de hører stemmer. De bliver indlagt efter et langt forløb, hvor medicin ikke har kunnet hjælpe dem. Det er de dårligste børn, som ikke har kunnet hjælpes andre steder. Det er min klare vurdering, at mange af børnene får alt for meget medicin. De får typisk en kombination af ADHD-medicin som ritalin og så et antipsykotisk middel. Og de får det i doser, der ligger over de anbefalede doser. Jeg føler, at jeg har pligt til at fortælle om det«, siger psykiater Lisbeth Kortegaard til Politiken.

Hun er ansat som overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Aalborg, men understeger, at hun udtaler sig på egne vegne og ikke på psykiatriens vegne.

Professor: Medicin gør mere skade end gavn Hendes udsagn kommer efter en intensiv debat om brugen af medicin mod psykiske sygdomme.

Den blev kickstartet af professor og overlæge Peter Gøtzsche, der leder Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.

Han skrev i en kronik i Politiken, at borgerne i Danmark var bedst tjent med, at alle former for psykofarmaka blev fjernet fra markedet, da lægerne ikke er i stand til at begrænse brugen. Han understregede, at han ikke foreslår produkterne fjernet, men i stedet advokerer for, at psykiaterne skal blive langt bedre til at anvende dem - herunder at få patienter ud af medicinen.

LÆS INTERVIEW

Psykiaternes faglige fællesskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, afviste kritikken som »useriøs« og gav i en kronik på vegne af alle psykiatriprofessorer i Danmark en status over brugen af psykofarmaka i Danmark. Uden at erkende at der bliver anvendt for meget medicin. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at en psykiater nu offentligt viser, at ikke alle psykiatere er enige i, at brugen af psykofarmaka i det store hele foregår fornuftigt.

Lisbeth Kortegaard skrev i et indlæg i Ugeskrift for Læger tidligere på ugen, at hun finder det forkert, at Gøtzsches kritik bliver hældt ned ad brættet, uden at nogen forholder sig konstruktivt til hans udsagn. Ud fra sine oplevelser især gennem de seneste ti år har hun selv tænkt nogle af de samme tanker som Peter Gøtzsche.

»Jeg må indrømme, at jeg de seneste år, hvor forbruget af psykofarmaka til børn og unge er steget voldsomt, indimellem har haft tanker, der ikke ligger fjernt fra Gøtzsches: Har medicineringen af vores børn og unge efterhånden nået et sådant omfang, at vi gør mere skade end gavn?«, skrev hun i sit debatindlæg på ugeskriftet.dk.

Konklusion: Vi har et problem
Over for Politiken uddyber hun, at hendes påstand om overmedicinering af børn og unge bygger på hendes erfaringer fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling ved psykiatrishospitalet Riskov i Århus i perioden 2005-2012 samt fra børne- og ungdomspsykiatrien i Aalborg, hvor hun er ansat nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har set tilstrækkeligt mange børn og unge, som får for meget medicin, til at jeg kan sige: Vi har et problem. Hvis man først én gang har valgt medicin som løsningen på et barns problem, så er der en uheldig tendens til, at psykiatere og børnelæger fortsætter ad det spor«, siger Lisbeth Kortegaard og uddyber:

»Hvis det første præparat ikke har virket, så bliver svaret meget hurtigt, at 'så må der mere medicin til'. Først bliver det højere doser, og på et tidspunkt bliver det så flere slags medicin. Det er det, vi kalder polyfarmaci, som vi helst skal undgå på grund af ukendte bivirkninger ved kombination af forskellig slags medicin. Hvis et barn får ritalin og bliver trist, så bliver barnet sat i behandling med antidepressiv medicin, selv om tristheden kan være en bivirkning ved ritalinen. I stedet for at reducere brugen af ritalin vælger man altså at lægge et ekstra præparat oveni. Vi ved faktisk ikke, hvad vi har med at gøre, men konsekvenserne er, at børnene mistrives«.

Børn får det bedre uden medicin

Hun har gennem årene trappet mange børn ud af medicin mod psykiske sygdomme, og hendes konklusion er ikke til at tage fejl af.

»Jeg har trappet så mange ud af medicin, at jeg føler, at jeg kan konkludere ud fra det: Jeg har aldrig set et barn få det dårligere af at blive trappet ud af medicinen. Jeg har kun set børn få det bedre af det. Når man som kliniker ser det mønster, er det vigtigt at få det meddelt til offentligheden. Det er derfor, jeg siger det nu«, siger Lisbeth Kortegaard.

Har du forsøgt at gøre dine kolleger opmærksom på det?

»Ja. Men det er ufatteligt svært at komme i dialog med andre psykiatere om det her. Jeg har for eksempel forsøgt at tale med overlægekolleger og professorer, om der kunne været noget om, at vi bruger for meget medicin til børn og unge. Reaktionen var tavshed. Og knubs. Derfor har jeg valgt at sige op og stopper 1. marts. Jeg kan ikke udtale mig frit uden at blive kritiseret internt. Jeg forlader det offentlige sundhedsvæsen for at oprette mit eget firma og fungere som privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater«, siger speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS KRONIKEN

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce